Investering - Læs vores indlæg om investering i aktier, crowdlending m.v.

Compound aktie – Alt du skal vide om investering i compounder aktier

Investeringsliv — Sun, 12 Dec 2021 19:05:55 +0000

Verdens 8 vidunder hedder renters rente. Det er værd at huske på. Særligt når vi taler investering af penge, da det i sidste ende er netop renters rente, der virkelig kan få selv mindre investeringer til at vokse markant. I dette indlæg ser vi nærmere på investering i de såkaldte compound aktier. Hvornår bør de købes? hvor længe skal de holdes? Og hvad er det egentlig, der er så super smart ved en compound aktie? Bliv meget klogere herunder.

Hvad er en compound aktie?

Tænk dig at have en aktie, der bare ligger fast i dit aktiedepot. Du overvejer egentlig aldrig at sælge den, fordi du tror på investeringen og det fremtidige forretningsgrundlag. Måske går det bedre i perioder end andre, men i sidste ende er det en sund forretning – og derfor laver aktien også et rimeligt afkast, år efter år. Det er mere eller mindre indbegrebet af en compounder aktie.

En compounder-aktie er en aktie, der kan ligges i depotet, hvorefter denne mere eller mindre kontinuerligt vokser sig større og større, mange år fremadrettet. Har du tidligere regnet på renters rente effekten? Så vil du have en idé om, at selv små beløb eller porteføljer kan vokse sig store over år, hvis de eksempelvis stiger 8% årligt. Kender du ikke til effekten? Så bør du helt sikkert læse vores indlæg om netop renters rente effekten!

For at vende tilbage til aktietypen, så handler det altså om at finde de langsigtede aktier, der med stor sandsynlighed vil fortsætte med at vækste i fremtiden, hvorfor der kan nydes godt af værdistigningerne og effekten af renters rente på den lange bane.

Hvordan finder man compound aktier?

Når der skal indkøbes gode compound aktier til porteføljen, så handler det om at købe aktier i de selskaber, der er på en god langsigtet rejse. Det handler dog ikke bare om at købe gode selskaber til højre og venstre, men om at købe de selskaber, der netop nu kan handles til en fornuftig pris. Det er altså her de helt store gevinster kan findes.

Når vi ser på investering i denne type af aktier, så er der primært tre områder du bør holde ekstra godt øje med.

Virksomhedens vækst i omsætning er en væsentlig faktor. Udviklingen i en virksomheds omsætning fortæller dig noget om, hvorvidt virksomhedens salg udvikler sig i en positiv retning.

Er omsætningen steget i de seneste tre regnskabsår? Så er virksomheden altså inde i en god udvikling, hvilket kan indikere at de bevæger sig i en god retning.

Du bør ligeledes se nærmere på virksomhedens afkast på den investerede kapital. Det viser dig hvor mange penge virksomheden tjener på deres løbende investering – altså hvor gode de er til at tjene penge, på de aktiviteter de hvert år “investerer” i, når de driver virksomheden. En høj afkast på den investerede kapital betyder altså, at virksomheden er god til at træffe de rette økonomiske beslutninger, hvilket belønnes med et højere afkast.

Afslutningsvis er det en god idé, at se nærmere på virksomhedens historiske opkøb, hvis der har været nogle. Dette kaldes ligeledes for kapitalallokering og kan fortælle noget om, hvor god virksomheden er til at fordele og bruge deres penge fordelt på forskellige aktiver.

I forlængelse af ovenstående er det altid en god ide, at have et øje på udviklingen i trends og reguleringer. Når der investeres langsigtet bør det overvejes, hvilken retning verden bevæger sig i. Ønsker du at holde dine investeringer længe, hvilket compound investering bygger på, så er tobaksprodukter eksempelvis et farligt område, da der her reguleres fra myndighedernes side – ligesom rygning på global plan langsomt mindskes.

Grib chancen - køb din compound aktie når andre flygter

Har du is i maven, så kan der ofte opstå attraktive opkøbsmuligheder på markedet. Her handler det om at turde købe et kvalitetsselskab, i perioder hvor disse kortvarigt møder modstand. Måske et bilfirma netop har måtte trække en produktion tilbage, eller også har der været et hackerangreb, hvilket midlertidigt har sænket aktiens kurs 10%?

Overordnet handler det om at forstå forretningen på aktien. Herefter vil der med større selvsikkerhed kunne købes ind, når der pludselig sker et fald. Hvis du tror på aktien langsigtet, så bør du ikke være urolig for at købe den, når den møder en smule modstand. Det er potentielt forskellen på investering og spekulation, hvor man blot følger alle andre.

Se gerne nærmere på aktiens nøgletal. Har aktien eksempelvis en god P/E værdi og tjener selskabet overvejende penge? Har de et produkt der også er behov for om 20 år, eller bevæger verden sig i en anden retning?

En køb og hold strategi

At fylde aktieporteføljen med compound aktier, er grundlæggende en strategi med ønsket om at investere i gode, langsigtede selskaber, med længere tidshorisont. Det handler altså om at finde selskaber, der har det rette økonomiske fundament og har medvind i sejlene, så denne aktie løbende kan udnytte renters rente i porteføljen. Gerne sammen med mange andre compound aktier, for at skabe den bedst mulige risikospredning!

Ser vi på den danske investeringshistorie, så har der populært været tradition for at have selskaber som Novo Nordisk, A.P. Møller, Coloplast eller et par af de ældre banker som langsigtede compound aktier. Her har det længe været attraktivt at være investor, da det er sunde forretninger der løbende vokser, uden at gå helt amok som vi eksempelvis ser i den amerikanske teknologisektor.

Afslutningsvis handler det ud over at finde de rette selskaber, om at købe disse når værdiansættelsen – altså prisen på aktien – er god. Det er det der gør selskabet til et fornuftigt køb til aktieporteføljen. Køber du aktien for dyrt? Så bliver afkastet ikke nødvendigvis særlig lukrativt. Omvendt kan der være meget at vinde, ved at købe når værdiansættelserne er lave – eksempelvis i modvind, som tidligere nævnt.

Alternativer til compounder porteføljen

Der findes simplere alternativer til investoren, der ønsker at købe aktier for at holde disse på længere sigt. Overvej eksempelvis at investere i en månedsopsparing, hvor det er muligt automatisk at investere, måned efter måned.

Indlægget Compound aktie – Alt du skal vide om investering i compounder aktier blev først udgivet på Investeringsliv.

Guide til bæredygtig investering: Her er dine muligheder! [2022]

Investeringsliv — Tue, 30 Mar 2021 08:01:22 +0000

Der er et fortsat stigende fokus på den grønne omstilling og bæredygtig investering. Mange selskaber har øget deres miljømæssige opmærksomhed og flere arbejder blandt andet på, at implementere og omstille sig omkring FN’s 17 verdensmål. Det er verdensmål der understøtter ønsket om et mere bæredygtigt fokus samt en øget miljømæssig indsats.

Som investor er der flere forskellige muligheder for, at eksponere investeringerne mod de grønne aktieselskaber og den overordnede grønne omstilling. I dette indlæg forsøger vi at skabe overblik og dykke en smule ned i de enkelte muligheder for investering.

Hvorfor investere bæredygtigt?

Mange investorer forsøger at fravælge selskaber der eksempelvis handler med våben, tobak, sort energi, gambling eller lignende samfundsbelastende produkter eller services. Formålet er at undgå belastende selskaber for ikke at støtte industrien, ved at investere i selskaberne bag.

På samme måde er det muligt at støtte industrier eller områder ved at investere mere bevidst. Det kunne eksempelvis være valget af grønne aktier, med en mere samvittighedsfuld samfundsmæssig tilgang, hvilket vil sige, at selskabets indsats eller påvirkelse af vores fælles verden, tages med i overvejelserne, før der investeres.

Udover den gode samvittighed kan der naturligvis også være afkast at hente, ved at overveje hvilken retning vores verden overordnet bevæger sig i. Tror du eksempelvis på, at brint- eller elektriske biler overhæler benzin eller diesel? Tror du på ideen omkring delebiler? Eller måske på udviklingen af teknologi der kan optimere vores infrastruktur, og derved den energi der bruges?

Mulighederne er mange, hvilket potentielt også kan virke en smule uoverskueligt. Af samme grund har vi lavet en lille liste med et par gode bud på, hvordan dine penge kan investeres bæredygtigt.

Bæredygtig investering

Ved at investere bæredygtigt har du som investor, eller ved valget af forvalter, et større fokus på omverdenen sideløbende med dit økonomiske afkast. Der findes mange potentielle investeringsmuligheder, fordelt på blandt andet bæredygtig aktieinvestering, grønne fonde samt bæredygtig crowdlending eller crowdfunding.

Et par Buzz-words kunne være cirkulær økonomi, genbrug, energioptimering, grøn energi eller mere overordnede ønsker om fælles ansvar og langsigtede bæredygtige beslutninger.
Valget af aktiv der investeres i kan være svært, hvorfor vi har lavet et par bud i de nedenstående afsnit.

ESG investering

ESG investering kædes ofte sammen med ønsket om bæredygtig investering. ESG er den engelske forkortelse af ordene Enviroment, Social samt Governance. På dansk oversættes dette til Miljø, Socialt samt Ledelse (selskabsledelse).

ESG er altså kontrollen af en række overordnede punkter, som bæredygtige aktieselskaber bør have fokus os styr på, i forbindelse med deres løbende drift og fremtidige bæredygtige udvikling.

På samme måde som nogen investeringsfonde allerede har fokus på ESG i forbindelse med deres investeringsstrategi, kan du som privat investor vælge at have ESG med i din analyse af aktierne. Brug gerne ESG på linje med andre ting du følger op på, før der investeres. Det kunne være som en del af din Fundamentale analyse.

Bæredygtige enkeltaktier

Investering i håndplukkede aktier giver dig som investor muligheden for, at tilføje bæredygtige aktieselskaber til din investeringsportefølje. Vestas Wind Systems (VWS) er blandt danskernes favoritter, ligesom blandt andre Ørsted eller Chr. Hansen.

Den grønne omstilling er at finde i størstedelen af brancherne i større eller mindre grad. Ønsker du en direkte investering i produktionen af den grønne energi, kunne det eksempelvis være inden for produktionen af vind- vand- eller solenergi samt produkter til udvindelse eller opbevaring af samme.

De seneste år har særligt de elektriske køretøjer som biler og lastbiler været blandt investorernes favoritter. Det er blandt andet kommet til udtryk i TESLA og NIO aktierne. Senest er de store generaler som BMW og Volkswagen ligeledes kommet på banen, med deres bud på fremtidens transportmiddel.

Grønne investeringsforeninger

I de brede investeringsforeninger springer flere både grønne og bæredygtige fonde frem. Det giver investoren mulighed for, at vælge en fond med et udpluk at aktier, med et direkte grønt fokus. Alternativt er det ligeledes muligt at vælge fonde, hvor enkelte brancher som gambling, nøgenhed, alkohol eller rygning bevidst udelades fra investeringerne.

Det er altid muligt at læse om de individuelle fondes tilgang til investering, i den enkelte fonds investorinformation. Det er deres “guideline”, der blandt andet beskriver risikoprofilen, tilgangen til investering samt fordeling af investeringer med videre. Billedet er et konkret eksempel fra en af Sparindex’ fonde hvor en række områder bevidst ekskluderes som værende en del af fonden.

Alternative grønne investeringer

Der findes flere typer af alternativer til bæredygtig investering. Ser vi på danske platforme, så har The-Many (Tidligere Brickshare) blandt andet udvidet deres investeringsmuligheder. Tidligere har det været muligt at investere i ejendomsprojekter fra 10.000 kroner. Det er det fortsat, men nu er muligheden for at blive medejer af blandt andet solceller eller vindmøller, med løbende udbytte, også en del af platformen.

Ser vi på Crowdlending, så har danske Kameo ligeledes fokus på ønsket om flere bæredygige og grønne udlån til boligprojekter, bæredygtigt nybyggeri samt energirenoveringer af eksisterende ejendomme.. Det giver dig som investor muligheden for, at låne penge ud til finansieringen af grønne projekter – og endda til et ofte flot afkast.

Rated 4.5 out of 5

Crowdlending

Gns. Afkast:
9,4% årligt

Kameo.dk

Min. investering:
500 kr.

12+ mdr.

Kurtage:
Nej

Er du interesseret i at læse nærmere omrking crowdfunding af ejendom eller projekter? Så læs gerne vores indlæg omkring erfaringer med henholdsvis The-Many og Kameo.

Indlægget Guide til bæredygtig investering: Her er dine muligheder! [2022] blev først udgivet på Investeringsliv.

Negative renter: Hvad betyder det for private? Her er mulighederne [2022]

Investeringsliv — Tue, 26 Jan 2021 08:03:47 +0000

Vi burde da få penge for, at låne vores penge ud til banken.. burde vi ikke? I mange banker kan vi som kunder opleve, at det rent faktisk koster os penge, når vi hav et beløb over et bestemt antal kroner stående som privatkunder. Det kan være til stor frustration, da netop de negative renter altså er ensbetydende med, at det koster os penge at spare op. I dette indlæg ser vi nærmere på, hvad vi som private kan stille op, når banken indfører de negative renter.

Hvorfor er der negative renter?

De renter der betales i bankerne, bestemmes af banken selv. Ofte følger de enkelte banker dog nationalbankens rente meget tæt, ligesom nationalbanken yderligere følger renten fra den Europæiske Central Bank (ECB).

Når renten sænkes sker det ofte i forsøget på, at stimulere væksten i samfundet. Hvis vi får mange penge for, at have penge i banken? Så bruger vi mindre. Omvendt bruger vi mere, eller investerer, hvis ikke vi får nok ud af at spare op – eller endda skal betale for at placere pengene i banken.

I de seneste år har der altså været negative renter fra både Den europæiske centralbank, nationalbank samt mange af de enkelte banker. Selvom de enkelte banker selv kan bestemme deres rente, så er det naturligt at de på sigt giver de negative renter videre til kunderne. Altså skal vi betale for, at have pengene stående på en konto hos dem.

Banker uden negative renter

Det kan potentielt være muligt, at finde banker uden negative indlåndsrenter. Ofte følger bankerne dog hinanden, hvorfor det kan være et spørgsmål om tid, før der justeres og tilpasses.

Der bliver fastsat en grænse af bankerne, så de negative renter ikke rammer personer med mindre formuer. Eksempelvis har grænsen været trukket ved 250.000 kroner hos mange banker.

Ønsker du at undgå de negative renter, eller er du træt af inflation? Så skal du altså overveje alternativ til bank kontoen.

Tidligere har obligationer været alternativ i perioder med “dårlige” renter. På nuværende tidspunkt er afkast dog så lavt, at dette ofte ikke kan betale sig.

Alternativer til den negative rente

Når renterne sænkes sker det, i forsøget på at øge vores forbrug. Hvis vi alligevel ingen renter får i banken, hvorfor så have dem stående der? Med ekstra penge på lommen skal der tages stilling til, hvordan disse skal forvaltes. Måske det er en idé, at investere? Alternativt kan du vælge at opspare pengene, eller at betale af på eventuelle lån.

Hvad du bør gøre, afhænger af din aktuelle livssituation. Det vil sige hvor villig du er til at påtage dig risiko, samt hvornår skal bruges – og hvad de skal bruges på. Skal pengene bruges om et år, på udbetaling til dit nye hjem? Så er det mere risikabelt at investere dem, end hvis pengene skal bruges om 15 år til en båd.

Afbetaling af gæld

En af de oplagte muligheder er, at du afbetaler eventuelt gæld. Særligt hvis der er høje renter på dine lån, kan det være en god idé, at få disse ud af verden. Når du står ved valget mellem yderligere afbetaling eller investering, bør du overveje dit potentielle afkast.

Har du et lån, der kun koster dig to procent årligt i rente? Så vil du med høj sandsynlighed kunne få et højere afkast, ved investering på eksempelvis aktiemarkedet. Altså vil det rent matematisk bedst kunne betale sig, at investere pengene.

Har du omvendt et kviklån på 14 procent i årlige omkostninger? Så er chancen for at skabe et afkast der er højere, langt lavere. I dette tilfælde vil det derfor være en god idé, at vælge yderlige afbetaling på din gæld.

Hvor du sætter din grænse og hvad der er mest fornuftigt, er op til dig som investor og privatperson. Er du i tvivl, så bør du søge professionel rådgivning da flere ting kan have indflydelse på valget.

Undgå negative renter med investering

Ved at investere dine penge, kan du undgå at skulle betale de negative renter. Ligeledes kan der opvejes for eventuel inflation. Det vigtigste er dog, at du har en tidshorisont der gør, at du ikke pludselig er nødsaget til at skulle sælge dine investeringer.

Investeringernes udsving kan være store. Aktiemarkedet kan i perioder eksempelvis falde markant, hvorfor det ikke er fedt at skulle sælge investeringerne til halv pris. Har du en længere tidshorisont vil du i stedet kunne vente, til dine investeringer er tilbage på sporet. Vær desuden opmærksom på at afkast og risiko afhænger af hinanden. Ønsker du en højere forrentning på din investering? Så påtager du dig også højere risiko. Altså kan du risikere at dine investeringer går galt. Hav derfor fokus på risikospredningen.

Investering kommer i mange formater. Klassisk kan du investere i aktier eller obligationer. Du kan ligeledes købe aktier via fonde som Nordnets automatiske månedsopsparing, eller vælge andre alternativer som investering i udlån af penge, hos Kameo.

Indlægget Negative renter: Hvad betyder det for private? Her er mulighederne [2022] blev først udgivet på Investeringsliv.

Hvad er en børsnotering? Forstå børsintroduktioner & invester i IPO’s

Investeringsliv — Mon, 25 Jan 2021 14:05:51 +0000

Når et selskab går på børsen er det ensbetydende med, at du og jeg kan investere i selskabet. Det gør os på papiret gør os til medejere. Der kan være mange fordele ved en børsnotering, men ligeledes ulemper og besvær med reguleringer og dokumentering.
I dette indlæg ser vi nærmere på selskabers børsnoteringer. Herunder hvorfor selskaber vælger at gå på børsen, fordele og ulemper ved børsnotering, investering i IPOs og meget mere.

Hvad er en børsnotering

Når et aktieselskab børsnoteres indebærer det, at selskabets aktier frit kan handles på børsen. Det åbner op for investeringer fra du og jeg som investorer, men kræver ligeledes at virksomheden følger stramme reguleringer og krav.

Virksomheden børsnoteres, hvilket ligeledes kaldes en børsintroduktion, eller en IPO. Noteringen betyder, at aktierne nu sættes til salg for offentligheden. Ved introduktionen kan investorerne være med til at tegne de første aktier, hvorefter aktien frit kan handles af alle. Prisen vil løbende stige og falde, afhængigt af udbud og efterspørgsel på aktien.

Hvorfor børsnotere et selskab

At foretage en børsnotering er ressourcekrævende og tager lang tid. Det er svært at fortryde og trække virksomheden ud igen, hvorfor børsnoteringen af en virksomhed er en kæmpe beslutning for både ejere og bestyrelse. Når først virksomheden er børsnoteret, så er der ligeledes tonsvis af regler og dokumenter, der skal overholdes og udfyldes.

Så hvorfor vælger selskaber alligevel at foretage en børsnotering, også kendt som en IPO? Der kan selvfølgelig være flere begrundelser, men klassisk vil følgende have stor betydning for selskabet, hvorfor det er umagen værd:

En børsnotering vil ofte medføre et langt bedre omdømme for virksomheden. Både omtale, tillid samt markedsværdi vil forøges markant. Særligt ved introduktionen ser vi ofte, hvordan aktiepriser på selskaber kan skyde til tops. Dog ikke altid vedvarende.

En børsintroduktion spreder ejerskabet ud blandt aktionærerne, hvilket er ensbetydende med at det ligeledes er lettere at træde ind og ud af virksomheden, hvis dette ønskes. Den største begrundelse af alle vil dog ofte være, at en børsnotering kan bruges til at øge kapitalen. Altså får virksomheden flere penge til at investere i vækst og udvikling fremadrettet.

Fordele ved børsnotering

Øget selskabskapital.
Øget markedsværdi.
Forbedret omdømme.
Udbetaling af løn som aktier.

Ulemper ved børsnotering

Store omkostninger forbundet med IPO.
Mindre styring af selskabet.
Meget informationsarbejde.
Svært at gøre privat igen.

Hvordan foregår en børsnotering?

At notere et aktieselskab på børsen er en lang og ressourcekrævende process. Det kan nemt tage et år, før virksomhedens børsnotering er gennemført. Før børsnoteringen skal selskabet blandt andet have bestået en række krav, inklusivt et udarbejdet investeringsprospekt, der skal godkendes af det danske finanstilsyn – hvis altså noteringen sker i Danmark.

Et prospekt er en form for virksomhedsbeskrivelse. Her kan du altså læse om selskabets virke, mål, samt risikoen ved at investere.

Udover ovenstående, så stilles der krav til selskabets drift og organisation. Som udgangspunkt skal selskabet være rentabelt. De skal have skabt overskud og have penge til, at gennemføre deres strategi og planlægning, 12 måneder frem, fra den dag de introduceres på børsen.

Yderligere skal der i selskabet være et minimum af aktionærer, ligesom der skal udstedes aktier nok til, at det rent faktisk giver mening at børsnotere virksomheden. Der skal altså kunne skabes en form for udbud og efterspørgsel. Som udgangspunkt minimum 500 aktionærer.

Den danske hovedbørs - Nasdaq Copenhagen

Ligesom mange andre lande, har vi i Danmark en hovedbørs. Det er den primære børs, hvor store selskaber børsnoteres. I Danmark hedder hovedmarkedet Nasdaq Copenhagen, men går ligeledes under det gamle navn “Københavns Fondsbørs” (The Copenhagen Stock Exchange).

Ønsker selskaberne ikke at gå direkte på den danske hovedbørs, så findes der ligeledes muligheden for at blive noteret hos ‘lillebror’. I de fleste lande findes nemlig såkaldte minibørser, der er placeret på niveauet under hovedmarkedet.

Her er der en mindre grad af regulering, hvorfor det er et godt sted for virksomheder at starte, før de rykker op på hovedbørsen. I Danmark har vi to primære minibørser. Den første hedder Nasdaq First North, men siden 2018 har der været en direkte konkurrent i form af Spotlight Stock Market.

Eksempler på danske børsnoterede virksomheder

Alene i Danmark har vi et bredt udvalgt af børsnoterede selskaber, der klarer sig formidabelt internationalt. Vi har et indeks kaldet OMXC25 eller C25-indekset. C25 er et aktieindeks bestående af de 25 mest omsatte aktie på Nasdaq Copenhagen. I Januar 2021 er følgende selskaber en del af netop C25-indekset:

A.P. Møller – Mærsk A
A.P. Møller – Mærsk B
Ambu
Bavarian Nordic
Carlsberg B
Chr. Hansen Holding
Coloplast B
Danske Bank

Demant
DSV Panalpina
FLSmidth & Co.
Genmab
GN Store Nord
H. Lundbeck
ISS
Netcompany Group
Novo Nordisk B

Novozymes
Pandora
Rockwool International B
Royal UNIBREW
SimCorp
Tryg
Vestas Wind Systems
Ørsted

Investeringer i IPO's

Børsnoteringer kaldes oversat til Engelsk for IPO’s. Det står for “Initial Public Offering” og defineres som værende forløbet, når et privat selskab går ud i offentligheden, og sælger egne aktier. Efter deres IPO, handles selskabets aktier frit på det åbne aktiemarked. Når du investerer i en IPO er det ensbetydende med, at du køber de første aktier som udstedes.

Invester i danske noteringer

For at have muligheden for, at investere i børsnoteringer, skal du finde et platform hvor det er muligt. I Danmark kan du for eksempelvis handle børsnoteringer hos Nordnet.

Det er ikke unormalt, at noteringerne i den første tid er yderst volatile. Det vil sige at prisen kan svinge meget. Investorerne er måske ivrige efter at investere i en ny case, hvorfor de er villige til at købe til højere priser. Omvendt sælger nogen hurtigt for profit, hvis aktiens pris stiger til vejrs.

Aktier skal ofte bruge lidt tid på, at finde deres rette pris i markedet.

Indlægget Hvad er en børsnotering? Forstå børsintroduktioner & invester i IPO’s blev først udgivet på Investeringsliv.

Hvad er en investeringsforening? Alt du skal vide om investering i fonde!

Investeringsliv — Fri, 22 Jan 2021 16:06:08 +0000

Ved at investere via foreninger har du muligheden for, at sprede selv mindre beløb over et bredt antal af aktier. Det skaber en større risikospredning, hvilket mindsker chancen for, at pengene placeres i de ‘forkerte’ aktier, med store fald til følge. Det er jo meget godt, men hvad er en investeringsforening? Og hvad er en investeringsfond? Det ser vi nærmere på, i dette indlæg om netop investeringsforeninger.

Hvad er en investeringsforening

Hvad er en investeringsforening? I en investeringsforening forenes en række af investorer, for at investere deres penge i fællesskab. Som investor bliver du en del af foreningen ved at købe dig ind, hvorefter du sammen med resterende investorer deler afkastet fra investeringerne. Din del af afkastet er afhængigt af størrelsen på din investering og derved de investeringsbeviser du ejer i foreningen.

Fordelen ved at investere via investeringsforeningernes investeringsfonde er, at spredningen ofte vil blive fordelt over mange aktier, samt at udgifterne omvendt vil være lave. Det skyldes at mange investorer i fællesskab deler omkostninger og afkast, hvorfor det kan lade sig gøre at eje en meget lille procentdel, af mange forskellige værdipapirer.

Hvad er en investeringsfond?

Mange investorer er forvirrede over forskellen på henholdsvis investeringsforeninger og investeringsfonde. Desuden er der noget som hedder ETF’er, som vidst også er fonde. Hvad pokker er meningen egentlig?

Hvis vi ser på den overordnede opbygning, så er en investeringsforening det overordnede selskab. Det kunne eksempelvis være Maj invest, Danske invest eller Sparindex. Selve selskabet eller foreningen, vælger efterfølgende at oprette forskellige investeringsfonde som undergrene af deres selskab. Du kan se det som underafdelinger.

Underafdelingerne, bedre betegnet investeringsfonde, investerer efter et overordnet fokus. Det kan være at en af fondene består af 300 aktier i udviklingslande, en anden fond består af de 25 største danske aktier, samt en fond med fokus på teknologi aktier i USA.
Fonden får herefter et vellydende navn og det bliver muligt at købe sig ind.

Altså ejer vi ved investeringen, en lille procentdel af fondens samlede investeringer. Køber du dig ind i fonden, der består af de 25 største, danske aktier? Så vil du eje en lille procentdel, af de selskaber fonden er investeret i. Dine ejerandele eller “aktier” i selve investeringsfonden, kaldes korrekt for investeringsbeviser.

En ETF er som udgangspunkt det udenlandske svar, på en dansk investeringsfond. Forskellen findes blandt andet i beskatningen, der kan foregå efter realisations- eller lagerprincippet, afhængigt af om du har investeret i netop en ETF eller en dansk fond.

Aktiv eller passiv forvaltning?

Nu har vi svaret på både “hvad er en investeringsforening” samt “hvad er en investeringsfond”. Når vi dykker ned i de enkelte danske investeringsfonde, så kan disse dog være forvaltet på to forskellige måder.

Ved aktiv forvaltning sidder der en eller flere ansatte, der aktivt handler med aktier, i forsøget på at slå markedet. Dette medfører omkostninger til løn og de øvrige omkostninger forbundet ved, at have mange fysiske medarbejdere.

Omvendt er passiv forvaltning ensbetydende med, at fonden er elektronisk styret. Det vil sige at komplicerede computersystemer er sat til, konstant at følge udviklingen på et udvalgt marked.

Har du eksempelvis din investering i den tidligere nævnte fond, der består af de 25 største danske aktier?

Så vil fonden automatisk sørge for at købe og sælge, baseret på størrelsen af de enkelte virksomheder. Som investor vil du derfor opnå et løbende gennemsnitligt afkast, på tværs af aktierne. Indeksfonde er derfor mindre omkostningstunge, hvilket også fører til lavere omkostninger for investorerne.

På lang sigt har aktive forvaltere ofte svært ved, at slå det gennemsnit i markedet, som kan opnås ved at investere i passivt forvaltede fonde.

Læs mere i indlægget: valget mellem aktiv eller passiv forvaltning.

Forskellen på fonde og ETFer

ETFer og investeringsfonde minder på mange måder om hinanden. ETF står for Exchange Traded Funds og er en primært en betegnelse for udenlandske fonde. Der findes nemlig kun en enkelt på den danske børs.

Forskellen findes primært i beskatningen. ETFer er nemlig lagerbeskattede. Det vil sige, at der skal betales skat årligt – også selvom gevinsten ikke er realiseret. I modsætning er investeringsfonde som udgangspunkt realisationsbeskattede. Det vil sige, at du først betaler skat, når du sælger fonden og dermed realiserer din gevinst.

Yderligere vil både ETFer samt de danske investeringsfonde der er passivt forvaltede, ofte have langt lavere omkostninger forbundet ved investering, end ved aktivt forvaltede investeringsfonde.

Investeringsforeningers afkast

Præcis som ved investering i aktier, vil afkastet på den enkelte investeringsfond variere. Fondens samlede stigning eller fald over en given periode er et resultat af, hvor godt fondens samlede investeringsportefølje har klaret sig.

Der er forskel på fondes fordeling, hvorfor det naturligvis også er muligt at investere i investeringsforeningers fonde der skaber gode, samt knapt så gode afkast.

Vælger du passivt forvaltede fonde, de såkaldte indeksfonde? Så kan du finde fonde der følger enkelte indeks, som eksempelvis C25 (de 25 største danske virksomheder), S&P500 (De 500 største amerikanske virksomheder), Globale index, teknologi indeks eller meget andet.

At investere i et indeks kan sidestilles med at investere i en ‘gruppe’ af aktier. Indeks kan dække over forskellige segmenter- eller typer af aktier, hvorfor fondene vil præstere forskelligt. Her kan global økonomi, trends, udvikling og meget andet ligeledes have en overordnet indflydelse.

Valg af den bedste investeringsforening

Når du skal vælge en overordnet investeringsforening, eller enkelte fonde, så er der flere ting du bør have med i overvejelserne. For det første skal du se på de enkelte fondes afkast. Kig ikke kun på det seneste år, men se gerne på det gennemsnitlige afkast over eksempelvis 5 eller 10 år.

Præsterer fonden godt på den lange bane? Så bør du ligeledes se på, hvad den enkelte fond koster i årlige gebyrer. Her bør du se på det tal der hedder ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Særligt de aktivt forvaltede fonde er ofte mere omkostningstunge end alternativer som både de passive indeksfonde samt ETFer.

Vælger du aktiv forvaltning skal du derfor være overbevist om, at forvalteren eller fonden rent faktisk klarer sig bedre end aktiemarkedets gennemsnit. Dette er på 7-8 procent. Husk at fratrække omkostningerne.

Klarer forvalteren sig ikke bedre? Så vil det i mange tilfælde bedre kunne betale sig at investere i en bred, global indeksfond og derved opnå et afkast tæt på aktiemarkedets snit.

Skat på investeringsfonde

I en investeringsforening betales der skat af eventuelt udbytte, samt når investeringen eventuelt sælges med gevinst. Endvidere vil salg med tab til følge overordnet kunne trækkes fra, såfremt det er noteret hos skattestyrelsen at du har købt investeringsbeviset.

Sagt med andre ord så beskattes de danske investeringsforeningers fonde efter det der kaldes realisationsbeskatning. Det vil sige at du beskattes når dine gevinster realiseres. Altså beskattes du, når du sælger dine beviser og står med pengene i hånden (I dit depot), samt når du modtager et aktieudbytte.

Automatisk investering i investeringsforening

Investering via investeringsforeninger er det oplagte valg for personer der ønsker at investere, men ikke har tiden eller lysten til, at følge markedet tæt. Det kræver fortsat forståelse for foreningens eller fondens overordnede retning, men de enkelte aktier og beslutninger overlades fuldstændig.

At investere i fonde kan ligeledes skabe et solidt fundament i en investeringsportefølje, hvorefter der kan bygges på med enkelt udvalgte aktier eller andre typer investering som udlån af penge eller crowdfunding af boligprojekter.

Køb af investeringsfonde hos Nordnet

Hos Nordnet har du muligheden for, automatisk at investere i 1-4 fonde eller ETFer hver måned. Helt kort indebærer det at du opretter en bruger hos Nordnet, udvælger hvilke fonde du ønsker at købe samt hvor meget du ønsker at indskyde om måneden. Minimum beløbet er 500 kroner.

Der er ingen kurtage på handel via Nordnets månedsopsparing. Det betyder at du løbende kan spare en del kroner i kurtage. Selve oprettelsen er i sig selv simpel, og opretter du en automatisk overførsel fra bank til nordnet? Så kan din opsparing i aktier rent faktisk passe sig selv på ubestemt tid.

Du kan læse om investering via Nordnets månedsopsparing her.

Indlægget Hvad er en investeringsforening? Alt du skal vide om investering i fonde! blev først udgivet på Investeringsliv.

Hvad er inflation? Derfor mister din opsparing værdi – Find løsningen her!

Investeringsliv — Thu, 21 Jan 2021 11:10:00 +0000

Du har måske hørt om, at vores penge bliver mindre værd, hvis bare de står og samler støv? Det er i hvert fald en sandhed, som vi desværre ikke kan komme uden om. Men, hvad kan vi gøre for at sikre vores formue mod inflation? Er det muligt at undgå eller begrænse inflationens påvirkning og hvad pokker er inflation egentlig for noget? Det ser vi alt sammen nærmere på i dette indlæg.

Hvad er inflation?

Inflation er betegnelsen for stigninger i priser, på produkter og serviceydelser. Når vi taler om inflation taler vi altså om, at varerne omkring os vil koste mere i fremtiden, end de gjorde før i tiden. Det er blandt andet grunden til, at vi kan høre vores forældre og bedsteforældre tale om, hvor meget de kunne købe for småpenge, den gang de var børn.

Hvordan fungerer inflation?

Når priserne stiger, så vil du være i stand til at købe mindre for de penge du har. Valutaens værdi, i vores tilfælde den danske krone, vil forringe sin værdi, hvilket altså kaldes for Inflation. Modsat Inflationen finder vi det der kaldes for deflation. Det er ensbetydende med at priserne er faldene, hvorfor du kan købe mere for de samme penge. Altså vil valutaen i dette tilfælde blive styrket.

Inflation = Priserne er stigende og valutaen svækkes.

Deflation = Priserne er faldende og valutaen styrkes.

Hvad påvirker inflationen?

Der findes mange eksempler på, hvad der kan påvirke inflationen.
Her er et par klassiske eksempler:

Vælger centralbanken at trykke flere penge? Så vil deres værdi falde.

Har vi en begrænset mængde af et produkt? Så vil prisen potentielt stige – udbud og efterspørgsel.

Stigning i egne omkostninger. Eksempelvis ved øgede lønninger eller produktionsomkostninger.

Inflationen i andre lande, hvor vi køber varer hjem fra. Stiger deres priser, så vil vi kunne købe mindre.

Er inflation godt?

Inflation bliver ofte fremstillet som en dårligt ting, hvilket dog ikke altid er tilfældet. I begrænsede mængder hjælper inflationen nemlig til at øge vores produktion. Flere penge i kassen fører til et højere forbrug, hvilket skaber en øget efterspørgsel, der sætter gang i yderligere produktion.

Bliver inflationen for høj? Så vil det føre til at vi køber mindre, da produkterne simpelthen bliver for dyre. Mindre penge i kassen fører til et lavere forbrug, hvilket skaber en begrænset efterspørgsel, hvilket igen vil sænke produktionen.

Som du måske har regnet ud baseret på ovenstående eksempel, er inflationen altså godt i en begrænset mængde. I et land som Danmark er det årlige mål eksempelvis, at inflationen skal være på cirka 2,0 procent. Nogen år er vi under, andre år er vi over.

Sådan påvirker inflation din opsparing

Antager vi at du har 100.000 opsparet i banken, så vil dette tal ikke ændre sig som udgangspunkt. Måske du kan få lidt begrænsede renter, men det ser vi bort fra i dette eksempel.

Antager vi at du du har de 100.000 stående som en fast opsparing over flere år? Så vil inflationen betyde, at du vil være i stand til at købe mindre for din opsparing om 10 år, end du kunne for 10 år siden – da du satte pengene ind.

Når vi taler om at inflation spiser af din opsparing, så er det altså ikke ensbetydende med, at tallet pludselig bliver mindre. Det er modsat, at du vil være i stand til at købe mindre, for det samme opsparede beløb i fremtiden.

Tjen penge på inflationen

Ovenstående betyder dog også, at du rent faktisk kan tjene penge på at have et lån, når der er inflation. Det kræver dog at procenten af inflation skal være højere end renten på det lån som du har taget. Er inflationen på 3 procent, mens du afbetaler et SU lån på 1 procent i årlige omkostninger? Så vil du altså få en lille gevinst.

Alternativt kan du investere i lån. Hos danske Kameo kan du eksempelvis låne penge ud til ejendomsprojekter eller virksomheder i vækst.

Undgå inflation - alternativer til traditionel opsparing

Frygten for at inflation spiser af opsparingen kan i bund og grund tackles forholdsvis simpelt. Ønsker du at bevare din formue, så skal du sørge for at forrente så dette som minimum tilsvarer inflationen. Ønsker du at formuen skal vokse? Så skal du have et højere procentvis afkast, end inflationen omvendt ‘tager’ løbende.

Der findes overvejende to muligheder, ved ønsket om henholdsvis at bevare, eller at øge formuen. Enten placerer du dine penge på en konto med højere rente, hvilket dog kan være yderst svært at finde. Alternativt er du nødsaget til at investere, hvis ikke du vil indfinde dig med inflationen.

Bankkonto med høj rente

Det kan være svært at finde en bank, hvor muligheden for at få gode renter fortsat eksisterer. Særligt i tider med svækket økonomi, vil du opleve at rentesatsen på dit indestående vil være ekstremt lav – hvis ikke negativ. Du kan altså risikere at skulle betale for, at have pengene stående på din egen konto.

Spørgsmål et så, om du bør indfinde dig med inflation eller negative renter. Alternativt om du bør investere dine penge? Vurderingen bør ske ud fra svaret på, hvornår pengene skal bruges. Desuden hvad pengene skal bruges på.

Jo længere tidshorisont der er ved investeringen, jo lavere vil risikoen være for at du er nødsaget til at sælge din investering i perioder hvor aktiemarkedet bevæger sig nedad.

Investering i aktier med lav risiko

Før vi bliver for betagede af overskriften, så ser det vigtigt at slå fast, at der er risiko forbundet ved alle former for investering. Når der nævnes at investering i dette tilfælde er ved lav risiko, så er det set i sammenligning med investering i enkelte aktier.

Når du vælger at investere, vil risikospredning have en stor indflydelse på, hvor risikofyldt din investering er.

Ved investering i investeringsfonde eller ETF’er har du muligheden for, at sprede dine investeringer over mange aktier. Potentielt i aktieselskaber spredt over hele verden.

Det betyder at du vil opnå et afkast der nærmer sig markedets gennemsnit. Tidligere har dette været på cirka 7,2% i gennemsnit pr. år. Husk dog på, at dette ingen garanti er for fremtidens afkast.

Vælger du at købe enkelte aktier? Lad os sige 5 forskellige virksomheder? Så vil dit afkast samt din risko være afhængig af disse enkelte selskaber. Går det godt? Så kan du potentielt få et langt større afkast. Går det modsat dårligt? Så kan du potentielt få et langt større tab.

Selv med udgangspunkt i ovenstående investeringsmetoder fjernes risikoen ikke. Spredning af investeringerne mindsker risikoen, men der vil altid være chancen for, at investeringen går galt eller præsterer dårligt. Generelt kan investeringer suppleres med obligationer, fast ejendom eller investering i lån med lav risikoklasse hos eksempelvis Kameo. Det vil være med til, yderligere at sprede pengene over flere forskellige aktiver.

Indlægget Hvad er inflation? Derfor mister din opsparing værdi – Find løsningen her! blev først udgivet på Investeringsliv.

Hvad er emerging markets? Investér i udviklingslande med stort potentiale!

Investeringsliv — Sun, 10 Jan 2021 07:35:49 +0000

Når vi som investorer taler om investering i emerging markets, kan det populært oversættes til udviklingslande, lande i stort vækst eller lande med potentiale for stor vækst i fremtiden.
Det handler om lande der på et eller flere parametre, bevæger sig kraftigt i retningen af at blive et veludviklet land, hvilket medfører øget vækst og derved stort økonomisk potentiale. Investering i lande med stor økonomisk udvikling, er altså særligt interessant for investorer.

Hvad er emerging markets?

Emerging markets kan oversættes til ‘nye markeder’. Det er beskrivelsen af de lande, som er på vej til at ‘komme frem i lyset’. Det betyder at emerging markets er en betegnelse for en række af lande, der bevæger sig væk fra lave indkomster, lav udvikling og en pre-industriel økonomi. Bevægelserne sker mod en mere moderne, industriel baseret økonomi, hvilket vil medføre en højere levestandard for landets beboere.

Blandt landende på listen over udviklingslande, findes blandt andre to enorme økonomier, i form af Kina og indien. To kæmpe store lande lande der, sammen med andre fra listen, anses for værende yderst interessante investeringer i med et blik på den nærmere fremtid.

Det skyldes blandt andet den markante stigning af personer, der tilslutter sig middelklassen og de tilhørende goder – herunder forbruget der vil gavne og vækste aktieselskaberne.

Liste over emerging markets

Der findes flere forskellige fremgangsmåder, når emerging markets udvælges. Indkomstniveauer, kvalitet af de finansielle systemer samt vækstrate er populære kriterier. Listen over hvilke lande der hører til blandt emerging markets, varierer dog, afhængigt af hvem du spørger.

På nuværende tidspunkt findes 27 lande på Morgan Stanley Capital International (MSCIs) liste over nye markeder. Listen over emerging markets får du her

Amerika:

Argentina
Brazilien
Chile
Colombia
Mexico
Peru

Asien:

Kina
Indien
Indonesien
Korea
Malaysia
Pakistan
Filipinerne
Taiwan
Thailand

Europa, Mellemøsten & Afrika:

Tjekkiet
Egypten
Grækenland
Ungarn
Kuwait
Polen
Qatar
Rusland
Saudi Arabien
Sydafrika
Tyrkiet
De forenede Arabiske Emirater

Der sker en løbende udskiftning på listen over emerging markets. Nogen lande bliver opgraderet som værende udviklede nationer, mens andre ikke følger udviklingen og derfor bliver taget af listen igen. Ligeledes er det muligt for nuværende udviklingslande at blive nedgraderet, eller for andre nationer at blive klassificeres som værende emerging markets, hvis væksten igangsættes.

Nedgraderingen fra værende et veludviklet land, er eksempelvis tidligere sket for Grækenland.

Omvendt er Qatar og Argentina nyere deltagere på listen over nye markeder, hvilket gør at de nu er at finde på ovenstående liste over emerging markets.

Hvorfor investere i emerging markets?

Investorer vælger at investere i emerging markets i håbet om, at de lande der skaber så stort en vækst i økonomien, ligeledes vil have en større vækst blandt virksomheder og aktionærer, end de nuværende veludviklede økonomier. Altså investeres der i forventningen om, at netop de nye markeder kan skabe store afkast i aktieporteføljen.

Ved investering i vækstlande og ønsket om et højere økonomisk afkast, kommer dog tilsvarende større risiko. Afhængigt af landet, så kan investering i vækstlande medføre investering i markeder, med støre ubalance i eksempelvis valuta, lovgivning eller den overordnede styring af landet som helhed.

Lande i emerging markets segmentet, vil overordnet ikke have samme niveau af udvikling, som de mere udviklede nationer vi møder i Europa eller USA. For at det er interessant som investor, er det dog væsentligt at landet har en overordnet valuta, banker og muligheden for at købe aktier. Ligeledes er det væsentligt at landet udvikler sig i en retning af, at blive til et veludviklet land, med vækst i økonomien til følge.

En af de strategier der fører til en øget økonomisk vækst, vil være en udvidelse af selskabernes eksport. Vækstrejsen vil være afhængig af landets vilje til, at samarbejde og handle. Ligeledes vil investering i uddannelsessystemer og den overordnede infrastruktur have stor betydning – også for investorerne.

Muligheder for investering

Der er ingen tvivl om, at der er interessante cases at finde blandt landende på listen. Som investor i lille Danmark kan det dog være svært, at finde ud af hvordan de enkelte investeringer skal udvælges. For hvordan skal vi holde os opdaterede på, hvordan det går for aktieselskaberne i Kuwait, på Filipinerne eller noget så nært som Polen for den sags skyld?

Overordnet har du to valg, hvis du som investor ønsker at eksponere dele af din aktieportefølje mod disse aktier med stort vækstpotentiale. Vær dog opmærksom på din overordnede investeringsstrategi samt din risikoprofil i sin helhed.

Udvalgte enkeltaktier

Din første mulighed vil være, at give dig selv rollen som stockpicker. Det vil sige at du selv, potentielt inspireret af andre, udvælger aktier fra et eller flere af landene. Fordelen ved dette er, at du potentielt kan udvælge enkelte guldæg, med stor vækst til følge.

Det negative ved denne model er naturligvis, at det er svært at orientere sig om alt hvad der sker i den anden ende af verden. Vi får ikke samme mængde af nyheder om selskaber fra Kina, som vi gør om selskaber fra Danmark, Europa eller USA for den sags skyld.

Det betyder altså, at udvælgelsen af enkeltaktier bliver en større opgave for dig som investor. Dog ligeledes en opgave, der potentielt kan give dig en stor gevinst, hvis altså du er dygtig.

Emerging markets indeksfond

Det andet alternativt er det klart mest populære. Hvorfor bruge tiden på at forsøge at slå markedet, hvis du kan lave en overordnet investering på tværs af lande og aktieselskaber? Ved at investere i en investeringsforening med fokus på emerging markets, kan du nemt investere i flere hundrede selskaber og forskellige lande, uden selv at skulle følge med i detaljerne.

Oftest vil det være muligt, at finde indeksfonde der automatisk investerer på tværs af lande og selskaber, men du kan også her overveje, at investere i de aktivt forvaltede fonde. Forskellen er kort fortalt, at du ved aktiv forvaltning betaler for en eller flere ansatte der sidder og forsøger at slå markedet. Jeg kan afsløre at det ikke altid lykkes, men det kan du selv læse op på, i vores indlæg om aktiv eller passiv forvaltning af investeringsfonde.

Indlægget Hvad er emerging markets? Investér i udviklingslande med stort potentiale! blev først udgivet på Investeringsliv.

Økonomisk buffer: Så meget bør opspares før investering [2022]

Investeringsliv — Sat, 09 Jan 2021 10:49:47 +0000

Uanset om du interesserer dig for investering, eller blot ønsker et udvidet sikkerhedsnet, så bør du overveje at oprette en økonomisk buffer konto for dig selv. en Økonomisk buffer er din sikkerhed, når alt hvad du ejer pludselig begynder at gå i stykker – hvilket altid sker på de mest uheldige tidspunkter! Den økonomiske buffer er ligeledes noget, du som investor bør overveje at implementere, som en del af din økonomi, før du kaster dig ud i investering. Hvorfor tænker du måske? Det kan du læse mere om herunder.

Hvad er en økonomisk buffer?

En økonomisk buffer er ganske simpelt en konto, hvor et givent beløb står og samler støv. Pengene er ikke øremærket noget specielt, men står der bare i tilfælde af økonomiske nødtilfælde. Det kan være at der pludselig dukker en stor regning op fra værkstedet, at computeren går i stykker eller at din hund skal have en dyr operation.

Det er altså ikke en konto hvor du lige kan overføre frem og tilbage, fordi der mangler lidt penge at gå i byen for, sidst på måneden. Pengene skal gerne stå i sikkerhed og være fuldstændig uafhængig af din månedlige økonomi. Det er kontoen der skaber din indre ro og bevidstheden om, at du har penge nok, når det hele pludselig kokser sammen.

Særligt i forbindelse med aktiehandel for begyndere nævnes bufferen ofte som en af de ting, der altid bør være på plads, før der investeres nævneværdigt i aktier. Den økonomiske bufferkonto er med til at bygge fundamentet for din fremtidige økonomi, hvorfor det bør gøres korrekt allerede fra start.

Er du ny investor anbefaler vi at du tager et kig på indlægget: 5 ting du skal have styr på før du investerer.

Hvorfor have en økonomisk buffer

At have en økonomisk buffer giver dig muligheden for, at investere uden frygt for at skulle tvangssælge dine aktiver. Det er ihvertfald en af de overordnede begrundelser for, hvorfor det er en god idé at have en ekstra økonomisk sikkerhed.

Hvis vi leger med tanken om, at du udelukkende har en almindelig løn, der bruges og går i 0 hver måned – så er det vel i teorien fint. Særligt hvis nogen af pengene endda investeres i aktiver, der på den lange bane kan gøre dig rigere.

I virkeligheden kan det dog være en stor fejl. Ting har det med at gå i stykker, uforudsete udgifter komme altid på de værste tidspunkter og værst af alt, så sker det irriterende nok altid på samme tid!

Har du udelukkende din løn, samt dine investeringer? Så vil du potentielt være tvunget til at sælge dine investeringer. Det er super irriterende hvis de netop er faldet på den korte bane, men det er også super irriterende, hvis du har ramt helt rigtigt og din formue stiger for tiden.

Din økonomiske buffer bør have en størrelse der giver dig trykheden og muligheden for, at investere uden at skulle tænke i potentielt salg når som helst. Det er sundt for dine investeringer, men det er sikkert også sundt for din nattesøvn at vide pengene står der.

Hvor stor en opsparing bør man have

Er der en anbefalet økonomisk buffer? Sikkert. Men, det kan være svært at slå et enkelt tal fast. Størrelsen på din økonomiske buffer afhænger nemlig af flere variabler, der ændrer sig i løbet af dit liv. Bare rolig! Vi bevæger os ikke ind i en avanceret formel nu, men der er et par ting du bør tage højde for, når du vurdere hvor mange penge der skal være på kistebunden.

Som udgangspunkt siges det, at en økonomisk buffer bør have en størrelse på 2-3 måneders løn. Det kan virke som mange penge at spare op, men det er absolut muligt. I gennemsnit har hver person over 18 år, 215.000 kroner opsparet i Danmark.

Der er dog flere faktorer du bør have med i overvejelserne, når målet sættes for størrelsen for din økonomiske buffer. Har du en partner eller børn? Har du store lån, eller forsikringer? Bor du i et stort hus, med afhængigheden af to biler – eller bor du billigt til leje med en cykel?

Tag udgangspunkt i dine nuværende udgifter og behov. Hvad kan eventuelt skæres fra hvis det strammer til? Hvad er absolut nødvendigt for at kunne leve nogenlunde godt? Med udgangspunkt i disse ting bør du kunne begynde din opsparing.

Overvej fremtiden og den løbende udvikling

Selvom det kan være svært, er det en god idé at overveje hvordan din fremtid ser ud. På den måde har du mulighed for, langsomt at tilpasse størrelsen af en økonomisk buffer.

Går du eller i med planer om det første barn, eller en sød hundehvalp som på billedet? Så medfører det naturligvis enorm glæde. Men, det det bør ligeledes tages med i ligningen, at der tilføres en mindre økonomisk ‘trussel’ for den eksisterende konto, i form af udgifter.

Har du allerede et fundament, kan kontoen langsomt udbygges løbende, i takt med at dit liv udvikler sig. For størstedelen af os bliver det dyrere og dyrere, hvorfor en overførsel af et fast beløb kan være en simplere løsning.

Husk gerne at finde en konto der giver en smule renter, bare for at undgå inflationen.

Hvor hurtigt kan man spare op?

Din månedlige mulighed for opsparing eller investering er direkte afhængig af din indkomst, samt dit forbrug. Det siger både noget om hvor stor en økonomisk buffer du bør have, men ligeledes hvor hurtigt du kan spare penge op. Er du interesseret i at sænke dine udgifter, kan du overveje at lave en gratis sammenligning af dine forsikringer eller se nærmere på dit madbudget.

Har du endnu ikke en økonomisk buffer, kan det være en idé at gøre en større indsats i den første periode, for senere at ovegå til en løbende eller periodevis indbetaling af mindre beløb.

Ved en månedlig opsparing på 500 kroner, vil din opsparing årligt stige med 6.000 kroner. Sætter du opsparingen op til 750 kroner månedligt? Så ender beløbet på 9.000 kroner. 1.000 kroner om måneden bliver til 12.000 årligt og 1.500 bliver til 18.000.

Der kan være mange penge at spare, hver evigt eneste måned. Du kan finde inspiration i vores samling af artikler om lavere forbrug. Har du styr på udgifterne? Så kan du alternativt se på højere indkomst.

Hvad er en økonomisk buffer?

En økonomisk buffer er penge, der gemmes til uforudsete udgifter. Bufferkontoen indeholder altså penge der bare står og samler støv, hvis der pludselig skulle opstå et uventet behov – eksempelvis ved en ødelagt opvaskemaskine, en knækket tand eller noget helt tredje.

Hvor stor bør en økonomisk buffer være?

Størrelsen på din økonomiske buffer, er noget du selv skal vurdere. Jo flere udgifter du eller i har om måneden, jo flere penge bør du have i din økonomiske buffer. Bor du alene, til en lav husleje uden bil eller kæledyr? Så kan du økonomiske buffer tåle at være mindre, end hvis familien består af to hunde, to børn, en bil og en stor husleje.

Hvorfor skal man have en økonomisk buffer

Det er væsentligt at have en økonomisk buffer, for at have penge at stå imod med, hvis der pludselig opstår et behov for ekstra kapital. I forbindelse med investering er en økonomisk buffer med til at sikre, at du ikke behøves at sælge ud af investeringerne, for at betale uforudsete regninger.

Indlægget Økonomisk buffer: Så meget bør opspares før investering [2022] blev først udgivet på Investeringsliv.

Shorting af aktier: Hvad betyder det at shorte en aktie?

Investeringsliv — Thu, 07 Jan 2021 11:20:11 +0000

Du har måske hørt historier om investorer, der er gået kort i markedet, netop som det hele kollapsede? I sådan et eksempel kan værdien af din spekulation mangedobles. At shorte aktier kan dog være forbundet med stor risiko, hvorfor det ikke er en investeringsgren for alle typer af investorer eller spekulanter. I dette indlæg ser vi nærmere på shorting, hvor det kan gøres, hvordan det fungerer samt hvorfor det ikke altid er den bedste idé. God fornøjelse.

Hvad betyder det at shorte en aktie?

Når du vælger at shorte en aktie, betyder dette, at du i teorien sælger en aktie du ikke ejer. Du får altså lov til at låne denne aktie hos din børsmælger, men forpligter dig naturligvis til, at betale din gæld tilbage.

For et simpelt eksempels skyld, så lad os antage, at du netop nu kigger på en aktie der har en værdi på 1000 kroner pr. aktie. Du tror virkelig at denne pris er alt for høj, hvorfor du ønsker at spekulere i shorting, for at tjene penge når aktien falder i værdi.

For at holde eksemlet nemt at forstå, åbner du en short position bestående af en aktie. Det betyder at du låner én aktie i dette tilfælde, der efterfølgende sælges til værdien af 1000 kr.
Herfra kan der efterfølgende ske én af to ting, før du vælger at købe aktien tilbage og returnere den.

Du sælger aktien til 1000 kroner og køber den retur til en lavere kurs, eksempelvis 700 kroner. Du kan nu aflevere aktien tilbage, købt for en lavere kurs, og beholde differencen på 300 kroner.
Du sælger aktien til 1000 kroner og køber den retur til en højere kurs, eksempelvis 1200 kroner. Du er nu tvunget til at aflevere aktien tilbage, købt for en højere kurs, og har tabt differencen på 200 kroner.

Men, kan man så bare holde short positionen åben for evigt, for at undgå at skulle købe aktien retur med tab? Nej, desværre ikke. Det koster ofte mindre gebyrer at holde positionen åben, ligesom aktien kan kræves returneret af udlåneren.

Hvorfor shorte en aktie?

Hvorfor spekulerer mange i, om der er penge at tjene ved at shorte en aktie?
Traditionel investering er baseret på, at investorerne øger deres formue, når aktierne stiger. Handler du aktivt, gør shorting det ligeledes muligt, at forsøge at tjene penge i perioder hvor markederne falder.

Endnu en begrundelse kan være jagten på store gevinster. Aktiemarkedet stiger langsomt over tid, hvilket er ensbetydende med at investorerne skal være tålmodige, hvis ikke de ønsker høj risiko i forsøget på at ramme ‘aktie raketter’. Når markederne falder, sker dette til gengæld ofte hurtigt, over meget kort tid.

Er investoren dygtigt til at spekulere i kursfald på aktiemarkederne? Så kan der altså være mange penge at tjene, på ganske få dage. Er investoren i modsætning dårlig? Så kan der være mange penge at tabe, hvis aktien, markedet, valutaen eller andet, ikke falder som forventet – men omvendt stiger i værdi og medfører tab for investoren der er gået kort.

Shorting er ikke ulovligt, men kan være forbundet med stor risiko. Værktøjet er på ingen måde tiltænkt hverken begyndere eller den øvede investor. Tænk dig derfor godt om, hvis du alligevel ønsker at kaste dig ud i at shorte en aktie.

Investering eller spekulation?

Der er ingen tvivl om, at det er muligt at tjene penge på shorting. Men, du kan spørge dig selv om troen på at markedet falder, er nærmere spekulation eller gambling, frem for investering.
Ved købet af normale aktiver, placeres pengene i et selskab mod et mindre antal ejerandele. Pengene kan bruges af virksomheden til udvikling eller vækst, hvilket på den længere bane giver dig et – forhåbentlig – positivt afkast.

Ved shorting låner du i teorien aktier og derved deres værdi. Du påtager dig altså gæld og risikerer potentielt at skulle betale langt mere retur, end du i første omgang har lånt. Netop en af de store forskelle på normalt investering og shorting af aktier, findes i risikoen for tab. Noget vi tager et kig på i afsnittet herunder.

Pas på risikoen

Hvor stor er risikoen forbundet med shorting af aktier så, set i perspektivet af almindelig aktieinvestering? Alt investering er forbundet med risiko, du risikerer at miste alt hvad du har investeret, men med shorting kan det potentielt gå yderligere galt.

Når du foretager en normal investering, køber du aktien til en given værdi. Lad os antage i dette eksempel, at du køber 10 aktier á 1000 kroner.

Skulle alt gå galt for selskabet du investerer i? Så vil værdien af aktien aldrig falde mere end 100% – for så er selskabet gået konkurs, og du har mistet din investerede kapital. Chancen for dette er minimal og risikoen kan minimeres ved spredning af risiko over flere investeringer.

Vælger du at shorte en aktie ved mistanken om fald, men hvor kursen efterfølgende stiger til vejrs? Så er situationen anderledes. Skulle der pludselig komme en uforudset positiv nyhed? Så kan pludselige kursstigninger koste dig ekstremt dyrt. Ved shorting er der ikke et naturligt stop efter 100% stigning, da aktien sagtens kan øge sin værdi mere end 100%. Endda på kort tid!

Hos mange mæglere er det muligt, at lave et automatisk tilbagekøb, hvis investeringen stiger 100% for at begrænse tabet til det oprindelige beløb. I teorien er det dog ikke umuligt, at miste store summer af penge, hvis en aktie på kort tid vælger at stige markant. Overvej eksempelvis at have shortet Tesla eller Vestas i 2020, med deres vilde stigninger.

Hvor kan man gå kort i aktier?

Vi har efterhånden slået fast, at der er stor risiko forbundet med at shorte en aktie. Med det på plads er investering dog på eget ansvar, og du skal derfor ikke snydes for eventuelt at kunne tage en nærmere kig på mulighederne alligevel.

Shorting hos Nordnet

Det er muligt at shorte aktier hos Nordnet. Det kræver udover et almindeligt aktiedepot, at du som investor underskriver yderligere aftaler. Desuden er det nødvendigt at have ekstra kapital som dækning på kontoen, for at kunne tilbagebetale eventuelt gæld der opstår, ved shorting af aktier med tab til følge.

Som udgangspunkt er det muligt for Danske, svenske, norske og tyske aktier. Desuden med opfordringen til at kontakte dem, ved ønsket om at shorte andre specifikke aktier. Vil du i gang nu, kan du via dette link læse mere om shorting hos Nordnet.

Shorting hos Saxo Bank

Hos Saxo Bank kan du via ‘Saxo Investor Go’ gå kort i aktier, markeder, valuta og meget andet. Udvalget er væsentligt større end Nordnets på nuværende tidspunkt. Dog kræves det ligeledes her, at du har penge nok indsat på din konto, for at kunne dække eventuel gæld ved tab på shorting.

Det lader til, at udvalget af aktiver der kan shortes hos Saxo Bank, er væsentligt større. Her nævnes en lang række af aktivklasser, inklusiv indeks, valuta, aktier fra store dele af verden, råvarer og mere til. Du kan læse mere om shorting hos Saxo Bank her.

Alternativer til shorting af aktiemarkedet

Som udgangspunkt kan det ikke anbefales at shorte aktier. Det er et effektivt værktøj, men primært forbeholdt de få, yderst kompetente og meget erfarende investorer. Her skal det naturligvis nævnes, at der med garanti findes andre holdninger – og stor respekt for det.

Alternativet til aktiv handel med aktier, shorting af markedet og jagten på den hurtige gevinst, er investering på den lange bane. Aktiemarkedet stiger over tid, hvilket vil sige at du ved langsigtet investering har tiden på din side. Ved at gå kort, arbejder tiden omvendt mod dig.

Du kan overveje at sætte dig ind i teknisk- eller fundamental analyse, hvis du generelt vil være bedre til, at udvælge ‘vinder aktierne’. Du kan ligeledes læse et par gode bøger om emnet, eller se nærmere på løbende investering via Nordnets månedsopsparing.

Indlægget Shorting af aktier: Hvad betyder det at shorte en aktie? blev først udgivet på Investeringsliv.

Investeringsbøger for begyndere: 5 bud på bøger til den nye investor!

Investeringsliv — Sat, 26 Dec 2020 10:12:27 +0000

Investering bliver fortsat mere populært blandt danskerne. Det er ved at gå op for os, at det ikke er nødvendigt at være finansiel ekspert, for at kunne investere en del af vores økonomi.
For at klæde endnu flere bedst muligt på, har vi fundet 5 bud på investeringsbøger for begyndere. Savner du yderligere inspiration, så tag et kig på siden med boganbefalinger.

Bøger om investering for begyndere

Er du på jagt efter bøger om investering for begyndere? Måske som gave til en kommende investor? Uanset hvilket motiv du har for at være endt her på siden, så præsenterer vi her fem bud på de bedste investeringsbøger for nye investorer. Alle bøgerne er skrevet på dansk og har en vinkel på investering der gør, at alle kan være med.
Bøgerne er oplagte til personen der overvejer investering, men mangler fundamental viden, det sidste spark bag i for at komme i gang, eller den sidste smule motivation.

1. Lars Tvede: Bobler, Bullshit & Børsfest

Bogen Bobler, Bullshit & Børsfest er skrevet af Lars Tvede og udgivet i slutningen af 2020. Bogen er en konkret og underholdende guide til at investere på aktiemarkedet, med særligt fokus på krisetider.

Lars Tvede er i investeringsverdenen kendt som værende en yderst kompetent investor, hvilket også har gjort ham velhavende gennem sine mange år på børsmarkedet.

Bogen har fået fremragende anmeldelser og giver på et billede af hvordan Lars Tvede forsøger at forudse bevægelser i markedet, undgår panik og handler rationelt.

Se ‘Bobler, Bullshit & Børsfest’ hos Saxo.com

2. Pernille Wahlgren: Investér i livet

Investér i livet – køb aktier og bliv fri. Budskabet er simpelt, ligesom Pernille Wahlgrens forklaring og tilgang til aktier.
Det behøves ej at være kompliceret. Faktisk kan du komme i gang for helt ned til 500 kroner.
Det handler om at styre forbruget og skabe en pengemaskine, der løbende kan give luft i økonomien, hvilket øger friheden.

Bogen er for alle der vil lære at investere, og drømmer om præcis det liv der er rigtigt for dem.

Se ‘Investér i livet’ hos Saxo.com

3. Helge Larsen: Den Tålmodige Investor

Helge Larsens “Den tålmodige investor” giver dig et indblik i, hvordan du kan analysere og investere i de bedste aktier.

Bogen forklarer læseren hvordan den gode investering kræver hårdt arbejde og en god portion tålmodighed. Der findes ingen hurtige løsninger!

Helge Larsen viser i bogen sin metode til analyse af aktier og bracnher. Desuden giver han investoren forståelsen af forskellige typer investering som eksempelvis ‘frimærker’ eller ‘aktieraketter’.

Se ‘Den Tålmodige Investor’ hos Saxo.com

4. Emma Bitz: Klar - parat - investér

Klar – parat – investér: Håndbog til begyndere. En simpel begynderbog til alle, der vil i gang med investering.
Med udgangspunkt i forfatternes egne erfaringer er bogen en introduktion til investeringsverdenen. Du vil opleve hvordan det rent faktisk er muligt at forstå og foretage investering, uden at skulle forvirres unødvendigt at diverse avancerede begreber, analysemetoder og andet.
Bogen fortæller ligeledes hvad det er nødvendigt, at være særligt opmærksom på fra start. Alt i alt er bogen en super god for den helt nye, investeringsinteresserede læser.

Se ‘Klar – Parat – Investér’ hos Saxo.com

5. Sarah-Ophelia Møss: Den lille guide til investering

Sidst på vores liste over investeringsbøger for begyndere har vi valgt at præsentere “den lille guide til investering”.

Bogen er en grundlæggende introduktion til investering og en udførlig guide til at komme i gang. Alt hvad der hedder unødvendige begreber er skåret fra, hvilket gør bogen god for både nye investorer – eller de mere erfarende, der mangler et opslagsværk fra tid til anden.

Se ‘Den Lille Guide Til Investering’ hos Saxo.com

Er du alligevel i tvivl? Så overvej muligheden for at købe et gavekort til Saxo. Her kan modtageren vælge mellem 14.000.000 bøger.

Investering for begyndere

Ønsker du succes med dine investeringer? En god start på aktiemarkedet er ofte afgørende for, om investering bliver en vedvarende del af livet. Af samme grund er det vigtigt, at sørge for at komme godt fra start.

Med ovenstående bud på investeringsbøger for begyndere sørger du for, at blive klædt ordentligt på til din videre rejse som investor. Dette kan efterfølgende suppleres med podcast eller film, der kan øge både motivation, viden og niveauet som investor markant.

Vi vil til enhver tid anbefale, at den nye investor tager udgangspunkt i et par gode bøger.
Er du spændt på at læse mere og komme i gang, så kan du eventuelt læse vores store indlæg kaldet ‘Aktiehandel for begyndere’.

Indlægget Investeringsbøger for begyndere: 5 bud på bøger til den nye investor! blev først udgivet på Investeringsliv.