At skulle spare på dit madbudget er ikke ensbetydende med, at du nødvendigvis skal leve hverken skrabet eller dårligt. Hvor hårdt du går til den er egentlig op til dig, og der er penge at spare for de fleste.
Dette indlæg præsenterer dig for en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at bruge en mindre del af dit rådighedsbeløb på mad – alt dette uden, at du nødvendigvis mangler noget som helst i din hverdag.
Selvfølgelig er det nemt, bare at sige du skal leve af rugbrød og havregryn, men det er rent faktisk ikke sagen. Denne guide præsenterer dig for en række værktøjer du kan benytte. Sagen er den, at der rent faktisk kan være en del penge at hente, blot ved at følge et par simple tips og tricks, og dem får du her.
Forsvinder pengene i madbudgettet?
Før vi kan begynde at planlægge alle de dejlige besparelser, så er det nødvendigt at finde ud af, hvad pengene bliver brugt på. Vi skal finde ud af hvor meget vi bruger, og vi skal finde ud af hvor de bliver brugt.
Hvis du har læst indlægget omkring forbrug, så er du nok allerede blevet præsenteret for kuverten. Helt grundlæggende, så handler dette blot om, du i en måned skal smide alle dine kvitteringer i en kuvert. Dette kan hjælpe dig med, i slutningen, at danne er overblik over hvor dine penge egentlig forsvinder hen. Det kan være en ‘sjov’ øvelse, selv for dig som mener, at du har styr på økonomien – for over en måed kan der alligevel snige sig en del småkøb ind, og i længden bliver det til mange penge. Så gem ALLE kvitteringerne, også for småkøb. Gør herefter det hele op i slutningen af måneden.
Spar penge: Lav en madplan
Det første og nok største råd er, at lave en madplan. At stå nede i supermarkedet og overveje hvad der skal købes, fører ofte til impulsive beslutninger – OG impulsive køb. Hvis ikke du har en liste med præcis det du skal købe, og et madbudget – så tager det langt længere tid at klare indkøbet. Endvidere vil din kvittering tilsvarende ofte ende med at blive et stykke længere.
Altså, sæt dig gerne ned en gang om ugen. Skriv ned hvad i skal spise de forskellige dage, og hvad der skal bruges i de forskellige retter. Tænk gerne ind i planen, hvad der kan genbruges de kommende dage eller uger. I supermarkedet er øvelsen nu, kun at holde sig til hvad der står på listen. Gør du dette, vil du undgå de fantastik dyre impulskøb.
Køb store portioner - gerne på tilbud
Når du alligevel handler, så køb gerne stort ind af de råvarer du bruger ofte. De flere varer er ofte billigere, hvis man køber mere på en gang. Her kan altså spares mange penge. Sørg endvidere for, at holde lidt øje med hvornår disse basisvarer er på tilbud, og køb gerne lidt ekstra når de er.
Derfor kan det være en god idé, at have lidt ekstra plads i fryseren. Sørg forresten for at få spist størstedelen af hvad du har i den, så du ikke glemmer ting, der så i lang tid bare fylder. Det kan være okay, at bruge mere end der står i ens madbudget, hvis det sparer en for selvsamme i måneden efter.
Køb altid ud fra kilo-prisen
Når du står i supermarkedet og prøver at finde det billigste produkt, så sammenlign ikke kun på den almindelige (store) pris. Se også på prisen pr Kilo / liter. Denne står 99% af tiden i det nederste højre hjørne, på prisskiltet.
Ofte kan indpakning med videre snyde dig, men i sidste ende, så er det denne pris der gør at du kan sammenligne to næsten identiske produkter med hinanden for at finde ud af, hvilket der rent faktisk er det billigste.
Kan det betale sig at handle online?
Hvis du absolut ikke kan styre dine impulskøb – hvis du køber stort ind – eller hvis du bare ikke gider hele balladen med at skulle ud og handle, så gør det online. Dette kunne eksempelvis være på Nemlig.com. Priserne kan være lidt højere, tænk over det.
Tilgengæld bliver du måske fristet mindre til at impulskøbe, og det er lettere at danne overblikket over det samlede køb. Du kan nemt købe ind til hele ugens madplan, der er ofte inspiration at hente, og varerne bliver bragt hjem til dig. Nemt, ik? Det er dog stadig en god idé at lave et madbudget og en madplan før der handles.
Madbudget: Basisvarer på lager - historien om Jacob
Jeg havde på et tidspunkt en samtale med en person ved navn Jacob. Han gik meget op i økonomi, og gav mig derfor et råd med på vejen, som er værd at dele. Sammen med konen, så havde de før i tiden ofte problemer med hvad de skulle spise. Dette endte ud i dyre indkøb, junkfood eller andet.
En dag fandt han ud af, hvor længe mange af varerne fra supermarkedet rent faktisk kan holde sig. Madpandekager? Nogen af dem op til 2 år. Bønner, tun, pasta osv. er det samme.
Det lykkedes Jacob at få lavet et menukort printet i PDF (Han gjorde vidst lidt ekstra ud af det for at overtale konen) hvor han havde sammensat 15 helt normale hverdagsretter, ud fra ting der kunne holde i minimum et år.
Hvis de så stod en dag, og var løbet tør for mad, penge i deres madbudget, eller ikke orkede noget besværligt? Så kunne de blot kigge i deres lille menukort, og hive deres basisvarer op af skuffen. Disse er ofte ret billige, og har sparet ham for mange penge, lød historien på.
Køb ikke ind på tom mave
Okay, basisregel. Undgå altid at handle på tom mave. Enten køber du snacks til hjemturen, og ellers så er du langt mere tilbøjelig til at impulskøbe halvdelen af netoo, fordi du er så sulten og har lyst til det hele. Er du sulten har du måske også lyst til bestemte (Mindre sunde?) varer. Du er langt mere fornuftig, hvis du er fyldt op hjemmefra og klar til at træffe de rationelle, fornuftige beslutninger.
Udskift mærkevarer med private label
Yes. Du mener måske at du kan smage forskel, men sandheden er, at det ofte kan være meget svært. Private label er butikkernes egne mærker. De opfylder naturligvis samme krav, men er ofte langt billigere end de store firmaer og deres brands.
Der kan være kæmpe mængder af penge til overs, hvis du vælger at købe – om ikke andet – så bare nogen af dine varer som private label. Dette kan virkelig være en af de punkter, der kan spare dig penge i dit madbudget, uden at du rent faktisk mærker det.
Frys maden ned
Vi har allerede talt om, at det kan være fornuftigt at købe stort ind. Når nu du har gjort dette, jamen så lav gerne store portioner når du alligevel er i gang. Frys resten ned, så du har en ret der er klar til at blive fisket op en af de dage hvor du kommer sent hjem. Er du ikke til rugbrød, så kan det også bruges til madpakken dagen efter.
Husk madpakken
Kantinen, bagern eller kaffebiksen er en stor trussel mod madbudgettet. Har du ikke madpakke med, så er du ofte tilbøjelig til at købe mad med kollegaerne eller lignende. Du er ikke en mindre del af selskabet, fordi du spiser en anden ret end de gør – og du er slet ikke en del af selskabet fordi du samtidig sparer en masse penge, som du i første omgang er på jobbet for rent faktisk at tjene.
Hvis du elsker kantinens mad, så giv eventuelt dig selv en dag om ugen hvor det er okay, eller noget i den stil – men spar gerne lidt ved generelt at have mad med hjemmefra. Er det lækre rester fra dagen før, så vil kollegaerne sikkert se misundeligt på det, når de tygger i deres masseproducerede kantine-ret. Lækkert!
Kig på den nederste hylde
I forlængelse af private-label afsnittet, så er det værd lige at se rundt omkring på hylderne for den vare du leder efter. Når butikker generelt indretter, så gør de det taktisk alt efter hvor det er nemmest for os mennesker at få øje på et produkt. Altså placeres det dyreste produkt ofte i øjenhøjde, hvor det er nemt for os lige at række ud efter det, og smide det i kurven.
Af denne grund kan det være en god ide, at lære dig selv lige at kigge på den nederste hylde også. Her har de ofte et billigere alternativ, der er sværere at få øje på – og samtidig skulle besværet ved, at du er nødsaget til at bukke dig, være nok til at få dig til at købe den dyre udgave. Dit madbudget rækker meget længere sådan!
Hvad har du af tips og tricks til, at handle bedst og billigst? Smid en kommentar!
