Råvarer

Som investor kan du vælge at investere i specifikke råvarer. Det kan eksempelvis være Olie, guld eller sølv. Som udgangspunkt køber du enten råvaren fysisk, hvilket kan være besværligt – eller også køber du et certifikat der tracker råvaren (Følger prisen op og ned).

Investering i olie

Olie er fortsat et yderst anvendt råstof i hele verden. Selvom der er et stort fokus på miljøet, er olien en nødvendighed for at holde hjulene i gang. Samvittigheden omkring investering i eksempelvis Olie, våben eller cigaretter er op til dig som investor.

Hvordan investerer man i olie?

Du kan købe certifikater der tracker olieprisen på din handelsplatform. Dette vil være en aftale, der følger olieprisen op og ned, mellem dig og din børsmægler. Du kan efter en periode sælge dine certifikater med gevinst eller tab. Endvidere betaler du for at have dine certifikater dagligt.

Du kan også eksponere din portefølje mod olie, ved at investere i aktieselskaber, der arbejder inden for området. Dette kan eksempelvis være virksomheder der arbejder med olieboring, eller producerer maskineriet hertil.

Investering i guld / sølv

Ædelmetaller, guld og sølv er blandt de mest vellidte råvarer blandt investorerne. De rammes ikke af inflation på samme måde som vores penge i banken gør. Altså benyttes særligt guld af mange, som en sikkerhed i porteføljen. Du kan rent faktisk ofte opleve, at guldpriserne stiger, i perioder hvor aktierne falder. Det sker, da mange investorer flytter flere penge over i guld og sølv, hvis de føler der er uro i markedet på vej.

Guld / sølv – hvordan investerer man?

Der findes flere forskellige måder, hvorpå du kan målrette din investering mod guld. Første mulighed er køb af fysisk guld og sølv, i bedste Joachim Von And stil. Du vil herefter være nødsaget til at opbevare det hos dig selv, eller i eksempelvis en bankboks.

Du kan også vælge, at købe et certifikat hos din børsmægler. Det er en aftale omkring, at begge parter følger prisen på metallet. Altså kan du på et senere tidspunkt sælge med gevinst/tab alt efter kursen. Dette gør dog, at du slipper for handel og opbevaring af din guldbarre

Du skal være opmærksom på, at det koster et gebyr at have et certifikat.

Du kan også ekspornere din portefølje mod guld, ved at investere i aktieselskaber, der arbejder inden for området. Dette kan eksempelvis være virksomheder der arbejder med minedrift.

Risiko ved investering i råvarer

Uanset hvilken råvare du har investeret i, vil der være en chance for tyveri såfremt du har den i fysisk form. Vælger du omvendt at sikre det i bankboks eller lignende, vil der være omkostninger forbundet med dette ligeledes.

Generelt kan råvarepriserne, og dermed kurserne, svinge meget – særligt i urolige tider. Det gør dem blandt andet til et objekt for daytradere. Vi så blandt andet guldprisen stige meget under finanskrisen i 2008, hvorefter den stille og roligt fandt sit prisleje på den anden side af krisen.

Ligesom investering i skov, kan råvarer eksempelvis fylde en lille del af din samlede investeringsstrategi. Du kan også handle og sælge dem på daglig basis, i forhåbningen om at skabe et positivt afkast – dette kaldes daytrading og frarådes generelt nye investorer.

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.