Crowdfunding

Vores indlæg indeholder reklamelinks & bannerannoncering.

Crowdfunding handler om at finansiere forskellige projekter i fællesskab. Sådan kan store projekter stables på benene, uden at den enkelte investor skal have den helt store pengepung op af lommen. Når vi taler om afkastet på investeringen, så fordeles dette afhængigt af investeringens størrelse hos den enkelte investor.

Crowdfunding er ikke i sig selv et nyt fænomen. Den øgede digitalisering gør dog hele forskellen, hvorfor det nu er muligt for investorer at blive del af flere og flere forskellige typer af crowdfundede projekter. Helt enkelt så betyder crowdfundig altså blot, at vi investorer samler vores penge i en pulje, og finansierer et projekt. Efterfølgende modtager vi så potentielt en form for belønning, der kan komme i tre forskellige former:

1. afkast i form af et fysisk produkt

Afkastet på vores investerede kapital kan komme i form af fysiske produkter. På platforme som Kickstarter har du eksempelvis mulighed for at investere, hvorefter du bliver lovet et eller flere produkter som tak for hjælpen. Mange nye virksomheder bruger dette til at fremskaffe kapital til produktion, hvis de har en god idé.

2. Afkast som renter - bedre kendt som crowdlending

Crowdlending er ensbetydende med at du udlåner dine penge. Dette kan være til virksomheder, byggeprojekter og tonsvis af andre ting. Fælles for denne type af investering er, at du efterfølgende bliver belønnet med løbende renter sammen med din tilbagebetaling. Renten hænger sammen med risikoen der er ved udlånet, og kan variere meget, afhængigt af den lånetype du vælger. 

3. Afkast i form af ejerandele - bl.a. unoterede aktier

Når du får et afkast i form af ejerandele, kan disse komme i form af unoterede aktier. Investorer får løbende afkast i form af ejendommens værdistigninger og udbetaling af husleje. En række danske virksomheder er i de seneste år blevet etableret, på baggrund af netop denne forretningsmodel. Ofte går argumenterne på, at den almene dansker skal have råd til investering i mursten.

Ovenstående er de tre primære muligheder for investering i fællesskab. Overordnet er crowdfunding en form for finansiering, hvor et projekt eller en virksomhed rejser kapital fra en gruppe af personer. Der findes overordnet tre former for crowdfunding som gennemgået herover. Resten af siden her vil tage udgangspunkt i den type, hvor afkastet kommer som ejerandele i det crowdfundede projekt.

4.5/5
Crowdlending
Gns. Afkast:
9,4% årligt
Min. investering:
500 kr.
12+ mdr.
Kurtage:
Nej

Hvordan fungerer crowdfunding

Når et projekt crowdfundes betyder det, at flere investorer går sammen og investerer fælles i projektet. Altså indskyder den enkelte investor et beløb i en samlet “pulje”, hvorefter samme investor modtager ejerandele, eller anden form for belønning, tilsvarende det beløb der er investeret.

Eksempelvis kan crowdfunding af en ejendom lyde på 2.000.000 kroner. Investorer kan nu købe andele i projektet efter eget ønske.

For at gøre regnestykket simpelt, så antager vi at alle investorer køber andele for det samme beløb (Og derfor ejer en lige stor del af projektet efterfølgende).

Forskellen på crowdlending og crowdfunding

Hvis projektets krav er, at du minimum skal købe andele for 10.000 kroner, vil der altså være plads til 200 investorer. (10.000 x 200 = 2.000.000).

Det samlede projekt består selvfølgelig af 100%, og da alle investorer skal have en lige stor ejerandel for deres investering? så vil de altså eje 0,5% af den samlede enhed.

Det lyder måske som en lille del. Det smarte ved dette er dog, at det giver investorerne mulighed for at sprede deres samlede investering ud over mange forskellige projekter. På den måde minimeres risikoen.

Crowdfunding online er fortsat et forholdsvis nyt “koncept”. Det betyder at der dukker forskellige former for crowdfunding koncepter op, på diverse platforme rundt om i verden. Det er eksempelvis muligt, at investere i startup-virksomheder hos seedinvest, eller finansiering af byggeri via danske Kameo.

Crowdfunding i sig selv er dog ikke nyt. Vi mennesker har altid på den ene eller den anden måde finansieret projekter i fællesskab.

Crowdfunding af ejendomme

Investering i ejendom har tidligere været forbeholdt investorer med stor kapital. Det er oftest tidskrævende, og det er besværligt at komme i nærheden af, for den almene danske investor. Ejendomsinvestering anses dog af mange, for værende en af de mest stabile investeringsmuligheder. Særligt med en længere tidshorisont, kan der være en god forrentning at hente, ved at investere i ejendomsprojekter.

Virksomheder omkring crowdfunding arbejder på, at demokratisere muligheden for at investere i ejendomme eller opførslen af disse. Det skal altså være muligt for du og jeg som almindelige investorer, uden at hele familiens opsparing skal satses.

Dette gør de ved hjælp af Crowdfundig. Altså går flere investorer sammen om, at købe ejendomme i fællesskab. Virksomhederne står for alt det kedelige arbejde, så efter vi har investeret vores penge? Så kan vi faktisk læne os tilbage og modtage passiv indkomst.

Du kan læse yderligere om investeringslivs’ erfaringer med Kameo her. 

4.5/5
Crowdlending
Gns. Afkast:
9,4% årligt
Min. investering:
500 kr.
12+ mdr.
Kurtage:
Nej

Hvordan tjener crowdfundingtjenester penge?

Der findes forskellige metoder for, hvordan crowdfunding-platformene kan tjene deres penge.

En af mulighederne er det, der kaldes for et placement fee. Det er ensbetydende med at der tages en angivet procentdel af det samlede beløb der crowdfundes. Dette fee vil altid være oplyst i betingelserne for investeringsaftalen.

Virksomheden kan også kræve en engangsbetaling, for oprettelsen af et crowdfunding projekt. Dette er dog kun i de tilfælde, hvor det er private der kan oprette deres projekter.

Et andet alternativ er et løbende honorar. Hvis virksomheden eksempelvis står for driften af det crowdfundede projekt? Så tager de potentielt en procentdel af den løbende indkomst for driften af ejendommen, før resterende udbetales til investorerne. Driften af projektet kan eksempelvis bestå i, at de varetager vedligeholdelses eller driftsopgaver.

Hvordan fungerer investering i crowdfunding?

Investerer du i et crowdfundet projekt, vil du ofte skulle vente på at projektet bliver fuldtegnet. Det betyder, at platformen venter på at der kommer investorer nok med til at pengene er indsamlet.

Efterfølgende vil købet eller investeringen blive gennemført, og investorerne vil modtage deres andele. Med gennemførsel af købet eller investeringen menes der, at platformene ofte køber eksempelvis en lejlighed med forbehold. Det betyder at de underskriver aftalen, men først gennemfører og overtager, når pengene er på plads.

Modtager du ejerandele i en virksomhed, eller i en bygning, vil dette kunne medføre at du løbende vil modtage udbytte i form af husleje og andre kontante afkast.

Ofte anses crowdfunding i virksomheds og ejendomsperspektiv altså for, at være en langsigtet investering. Ved crowdlending vil tidshorisonten ofte være kortere, som følge af lånets størrelse og løbetid. Et Crowdlending eksempel kan være en tidshorisont for tilbagebetaling af lånet inklusiv renter, på 6 måneder. Se eksempler på crowdlendingprojekter her.

crowdfunding

Risiko ved crowdfunding

Alt investering er forbundet med risiko, og crowdfunding er desværre ingen undtagelse. En af fordelene ved, at investere i crowdfundede projekter er, at du kan nøjes med at investere mindre beløb. Altså kan du sprede risikoen i din portefølje ved, ikke kun at være afhængig af enkelte projekter. 

Har du i forvejen investeret i andre aktiver som eksempelvis aktier eller obligationer, så kan det endvidere åbne op for, at du kan sprede dine investeringer ud over flere typer. Det smarte ved spredningen er, at dine investeringer bliver mindre sårbare.

Går det eksempelvis dårligt for aktiemarkedet? Så kan du være sikker på, at der fortsat er behov for tag over hovedet. Skulle du være så uheldig, at priserne falder i et boligområde? Så er investeringen i flere ejendomme med til, at minimere tabet ved fald i prisen på en enkelt ejendom.

Med andre ord handler det om, ikke at gå ALL-IN, på de enkelte investeringer. Placer aldrig alle dine æg, i den samme kurv.

Crowdfunding og skat

Der er ikke fastsat særlige skatteregler omkring crowdfunding endnu. Ved at se nærmere på SKATs hjemmeside, er det dog muligt at blive en smule klogere på beskatningen.

Generelt gælder det dog, at du skal undersøge den eller de platforme du benytter. Indberetter de automatisk til skat? Det er ikke nødvendigvis et krav – men, virksomheder som Brickshare gør arbejdet for dig.

Hvis projektet er baseret på donationer, så kan du ikke få fradrag for dette. Hvis du modtager en modydelse, så skal denne indberettes til skat. Dette gælder blandt andet lånebaseret crowdfunding (Altså Crowdlending), samt aktiebaseret crowdfunding, altså typen hvor du modtager ejerandele. Flere platforme indberetter automatisk skat i forbindelse med eksempelvis crowdlending. Vil du vide mere? Så læs vores indlæg om netop crowdlending.

4.5/5
Crowdlending
Gns. Afkast:
9,4% årligt
Min. investering:
500 kr.
12+ mdr.
Kurtage:
Nej
close
Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.