Hvad er en investeringsforening? Alt du skal vide om investering i fonde!

Hvad er en investeringsforening
Indlægget indeholder reklamelinks & bannerannoncering.

Ved at investere via foreninger har du muligheden for, at sprede selv mindre  beløb over et bredt antal af aktier. Det skaber en større risikospredning, hvilket mindsker chancen for, at pengene placeres i de ‘forkerte’ aktier, med store fald til følge. Det er jo meget godt, men hvad er en investeringsforening? Og hvad er en investeringsfond? Det ser vi nærmere på, i dette indlæg om netop investeringsforeninger.

Hvad er en investeringsforening

Hvad er en investeringsforening? I en investeringsforening forenes en række af investorer, for at investere deres penge i fællesskab. Som investor bliver du en del af foreningen ved at købe dig ind, hvorefter du sammen med resterende investorer deler afkastet fra investeringerne. Din del af afkastet er afhængigt af størrelsen på din investering og derved de investeringsbeviser du ejer i foreningen.

Fordelen ved at investere via investeringsforeningernes investeringsfonde er, at spredningen ofte vil blive fordelt over mange aktier, samt at udgifterne omvendt vil være lave. Det skyldes at mange investorer i fællesskab deler omkostninger og afkast, hvorfor det kan lade sig gøre at eje en meget lille procentdel, af mange forskellige værdipapirer.

Hvad er en investeringsfond

Hvad er en investeringsfond?

Mange investorer er forvirrede over forskellen på henholdsvis investeringsforeninger og investeringsfonde. Desuden er der noget som hedder ETF’er, som vidst også er fonde. Hvad pokker er meningen egentlig?

Hvis vi ser på den overordnede opbygning, så er en investeringsforening det overordnede selskab. Det kunne eksempelvis være Maj invest, Danske invest eller Sparindex. Selve selskabet eller foreningen, vælger efterfølgende at oprette forskellige investeringsfonde som undergrene af deres selskab. Du kan se det som underafdelinger.

Underafdelingerne, bedre betegnet investeringsfonde, investerer efter et overordnet fokus. Det kan være at en af fondene består af 300 aktier i udviklingslande, en  anden fond består af de 25 største danske aktier, samt en fond med fokus på teknologi aktier i USA.
Fonden får herefter et vellydende navn og det bliver muligt at købe sig ind.

Altså ejer vi ved investeringen, en lille procentdel af fondens samlede investeringer. Køber du dig ind i fonden, der består af de 25 største, danske aktier? Så vil du eje en lille procentdel, af de selskaber fonden er investeret i. Dine ejerandele eller “aktier” i selve investeringsfonden, kaldes korrekt for investeringsbeviser.

En ETF er som udgangspunkt det udenlandske svar, på en dansk investeringsfond. Forskellen findes blandt andet i beskatningen, der kan foregå efter realisations- eller lagerprincippet, afhængigt af om du har investeret i netop en ETF eller en dansk fond.

Aktiv eller passiv forvaltning?

Nu har vi svaret på både “hvad er en investeringsforening” samt “hvad er en investeringsfond”. Når vi dykker ned i de enkelte danske investeringsfonde, så kan disse dog være forvaltet på to forskellige måder.

Ved aktiv forvaltning sidder der en eller flere ansatte, der aktivt handler med aktier, i forsøget på at slå markedet. Dette medfører omkostninger til løn og de øvrige omkostninger forbundet ved, at have mange fysiske medarbejdere.

Omvendt er passiv forvaltning ensbetydende med, at fonden er elektronisk styret. Det vil sige at komplicerede computersystemer er sat til, konstant at følge udviklingen på et udvalgt marked.

Har du eksempelvis din investering i den tidligere nævnte fond, der består af de 25 største danske aktier? 

Hvad er en investeringsfond

Så vil fonden automatisk sørge for at købe og sælge, baseret på størrelsen af de enkelte virksomheder. Som investor vil du derfor opnå et løbende gennemsnitligt afkast, på tværs af aktierne. Indeksfonde er derfor mindre omkostningstunge, hvilket også fører til lavere omkostninger for investorerne.

På lang sigt har aktive forvaltere ofte svært ved, at slå det gennemsnit i markedet, som kan opnås ved at investere i passivt forvaltede fonde.

Læs mere i indlægget: valget mellem aktiv eller passiv forvaltning.

Aktiv eller passiv forvaltning

Forskellen på fonde og ETFer

ETFer og investeringsfonde minder på mange måder om hinanden. ETF står for Exchange Traded Funds og er en primært en betegnelse for udenlandske fonde. Der findes nemlig kun en enkelt på den danske børs.

Forskellen findes primært i beskatningen. ETFer er nemlig lagerbeskattede. Det vil sige, at der skal betales skat årligt – også selvom gevinsten ikke er realiseret. I modsætning er investeringsfonde som udgangspunkt realisationsbeskattede. Det vil sige, at du først betaler skat, når du sælger fonden og dermed realiserer din gevinst.

Yderligere vil både ETFer samt de danske investeringsfonde der er passivt forvaltede, ofte have langt lavere omkostninger forbundet ved investering, end ved aktivt forvaltede investeringsfonde.

Investeringsforeningers afkast

Præcis som ved investering i aktier, vil afkastet på den enkelte investeringsfond variere. Fondens samlede stigning eller fald over en given periode er et resultat af, hvor godt fondens samlede investeringsportefølje har klaret sig.

Der er forskel på fondes fordeling, hvorfor det naturligvis også er muligt at investere i investeringsforeningers fonde der skaber gode, samt knapt så gode afkast.

Vælger du passivt forvaltede fonde, de såkaldte indeksfonde? Så kan du finde fonde der følger enkelte indeks, som eksempelvis C25 (de 25 største danske virksomheder), S&P500 (De 500 største amerikanske virksomheder), Globale index, teknologi indeks eller meget andet.

At investere i et indeks kan sidestilles med at investere i en ‘gruppe’ af aktier. Indeks kan dække over forskellige segmenter- eller typer af aktier, hvorfor fondene vil præstere forskelligt. Her kan global økonomi, trends, udvikling og meget andet ligeledes have en overordnet indflydelse.

Valg af den bedste investeringsforening

Når du skal vælge en overordnet investeringsforening, eller enkelte fonde, så er der flere ting du bør have med i overvejelserne. For det første skal du se på de enkelte fondes afkast. Kig ikke kun på det seneste år, men se gerne på det gennemsnitlige afkast over eksempelvis 5 eller 10 år.

Præsterer fonden godt på den lange bane? Så bør du ligeledes se på, hvad den enkelte fond koster i årlige gebyrer. Her bør du se på det tal der hedder ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Særligt de aktivt forvaltede fonde er ofte mere omkostningstunge end alternativer som både de passive indeksfonde samt ETFer.

Vælger du aktiv forvaltning skal du derfor være overbevist om, at forvalteren eller fonden rent faktisk klarer sig bedre end aktiemarkedets gennemsnit. Dette er på 7-8 procent. Husk at fratrække omkostningerne.

Klarer forvalteren sig ikke bedre? Så vil det i mange tilfælde bedre kunne betale sig at investere i en bred, global indeksfond og derved opnå et afkast tæt på aktiemarkedets snit.

Skat på investeringsfonde

I en investeringsforening betales der skat af eventuelt udbytte, samt når investeringen eventuelt sælges med gevinst. Endvidere vil salg med tab til følge overordnet kunne trækkes fra, såfremt det er noteret hos skattestyrelsen at du har købt investeringsbeviset.

Sagt med andre ord så beskattes de danske investeringsforeningers fonde efter det der kaldes realisationsbeskatning. Det vil sige at du beskattes når dine gevinster realiseres. Altså beskattes du, når du sælger dine beviser og står med pengene i hånden (I dit depot), samt når du modtager et aktieudbytte.

Automatisk investering i investeringsforening

Investering via investeringsforeninger er det oplagte valg for personer der ønsker at investere, men ikke har tiden eller lysten til, at følge markedet tæt. Det kræver fortsat forståelse for foreningens eller fondens overordnede retning, men de enkelte aktier og beslutninger overlades fuldstændig.

At investere i fonde kan ligeledes skabe et solidt fundament i en investeringsportefølje, hvorefter der kan bygges på med enkelt udvalgte aktier eller andre typer investering som udlån af penge eller crowdfunding af boligprojekter.

Køb af investeringsfonde hos Nordnet

Hos Nordnet har du muligheden for, automatisk at investere i 1-4 fonde eller ETFer hver måned. Helt kort indebærer det at du opretter en bruger hos Nordnet, udvælger hvilke fonde du ønsker at købe samt hvor meget du ønsker at indskyde om måneden. Minimum beløbet er 500 kroner.

Der er ingen kurtage på handel via Nordnets månedsopsparing. Det betyder at du løbende kan spare en del kroner i kurtage. Selve oprettelsen er i sig selv simpel, og opretter du en automatisk overførsel fra bank til nordnet? Så kan din opsparing i aktier rent faktisk passe sig selv på ubestemt tid.

Du kan læse om investering via Nordnets månedsopsparing her.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

close
Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.