Der findes adskillige muligheder for investering og ligeledes tilsvarende mange muligheder for afkast, med den tilhørende risiko. Uanset hvad der investeres i, vil der altid være et element af usikkerhed – der findes altså ikke sikre investeringer.
Med det sagt, så er der dog en varierende mængde af risiko, alt efter hvilken type af investering man beslutter sig for at gå med. I dette indlæg ser vi nærmere på det gennemsnitlige afkast i en række af de mest populære muligheder. Husk dog, at historisk afkast ikke er et udtryk eller en garanti for fremtidigt.
Niveauer af risiko
I bund og grund hænger afkastprocenten og den risiko du tager, sammen. Investerer du eksempelvis i obligationer med et lavt afkast? Så bliver de set som værende mere sikkert end investering i aktier. Alts vil risikoen her være lavere, men ligeledes er afkastet ved obligationer væsentligt lavere end afkastet ved aktier. Mere om dette senere i dette indlæg.
I den modsatte ende kan man så tage et eksempel som Bitcoin. Her kan du virkelig score kassen, hvis du køber på det rigtige tidspunkt. Omvendt, så risikerer du også at ende med store fald.
Har du ikke styr på hvad du laver, men tager du bare chancen og håber på at det går? Så er det ikke længere en investering, men en spekulation.
Husk risikospredning i din investeringsportefølje
Når du investerer er det væsentligt at du husker risikospredningen i din portefølje. Dette kan gøres ved blandt andet at sprede investeringerne over flere aktiver (Eksempelvis aktier, obligationer og ejendomme), men også ved at købe flere aktier i samme klasse.
Med aktiver i samme klasse menes der, at du er bedre stillet ved at have en bred portefølje af aktier, frem for kun at fokusere på enkelte.
Overblik: Gennemsnitlige afkast ved investering
I 2018 udgav Quartz en rapport omkring de gennemsnitlige afkast af forskellige typer af investering, vurderet over de sidste 145 år. Rapporten blev udarbejde på baggrund af 16 velstående økonomier, Heriblandt alle de skandinaviske lande. Desuden medvirkede blandt andre USA, Tyskland, England og Japan.
I rapporten sammenlignes afkastet ved henholdsvis aktier, obligationer samt ejendomsinvestering.
Aktier og afkast
Gennem de sidste 145 år, har aktierne på tværs af lande, i gennemsnit leveret et årligt afkast på 6,89%. Dette tal er allerede justeret for inflation.
Zoomer vi tidshorisonten lidt ind, nærmere fra 145 til 35 år, så ser det endnu bedre ud. Fra 1980 til 2015 har afkastet ved aktier nemlig været på 10,7% i gennemsnit, årligt.
I Danmark alene er tallet højere end gennemsnittet. Har har vi været i stand til, at levere et gennemsnitligt aktie afkast på 7,2% i de seneste 145 år.
Obligationernes gennemsnitlige afkast
Rapporten ser ligeledes nærmere på obligationernes gennemsnitlige afkast i den 145 år lange periode. Dette er gjort med udgangspunkt i de samme 16 velstående lande.
I perioden på 145 år, fra 1870-2015, har obligationerne i gennemsnit givet et afkast på 2,5%. Tallet er ligeledes justeret for inflation.
Ejendomsinvestering og afkast
Som den sidste investeringsmulighed i rapporten fra Quartz, bliver også afkastet ved ejendomsinvestering gennemgået. Bemærk dog, at der kan være højere risiko forbundet ved, kun at have enkelte ejendomme. I rapporten nævnet blandt andet REITs (Real Estate Investment Trusts) som et alternativ med højere spredning.
I den 145 år lange periode, var det gennemsnitlige afkast på 7,05%. Dette gør faktisk ejendomsinvesteringen til vinderen af Quartz’ test. Ser vi på Danmark alene, så er tallet helt oppe på 8,1 i gennemsnitlig, årligt afkast.
Ser vi isoleret på de (1980-2015) 35 år, så er tallet dog lavere end det lange gennemsnit. Det skyldes blandt andet problemer i enkelte lande som Japan og Tyskland.
Afkast ved andre investeringer
Der findes mange andre muligheder for investering. Der er dog ikke samme mængde af data, da mange af dem er nyere. Ser vi eksempelvis på udlånsmulighederne som Crowdlendig, så er det ikke unormalt at der kan laves et afkast på mellem 5-15%.
Det er dog svært at danne et overblik over det langsigtede gennemsnit, ligesom risikoen kan være sværere at få en komplet forståelse af – sammenlignet med traditionelle investeringer. Vi så blandt andet, at mange investorer oplevede problemer med crowdlendig platforme, i forbindelse med Coronavirus og de økonomiske følger af denne.
Platforme baseret på Crowdfunding kan ligeledes være et alternativ til klassisk ejendomsinvestering eller REITs. På samme måde som ved crowdlending, mangler vi dog langsigtet historisk data. Hvordan klarer platformene sig i økonomisk modgang, og hvad er det egentlige årlige afkast?
Platforme som The-many har blandt andet boligprojekter, der estimerer et årligt afkast på 7-8-9%. Her vil det være lettere at skabe en bred portefølje, da minimumsinvesteringen er lav. Ligesom med mange af crowdlending-platformene, er The-many og deres platform dog stadig forholdsvis nye.