I en travl hverdag kan det være svært at få læst alt det, som vi ellers gerne vil. Der kan være meget god viden at hente i bøger – men, tiden gør for mange, at netop de tykke bøger ofte bliver nedprioriteret. Heldigvis er podcasts i de seneste år blevet ekstremt populære, hvilket medfører at der i stigende grad bliver produceret podcasts af høj kvalitet. Vi dykker i dette indlæg ned i junglen af shows og præsenterer en række produktioner af høj kvalitet – kun for dig.
På listen finder du forslag til investeringspodcasts på både Dansk og Engelsk. Du får en lille tekst om det overordnede indhold, så du har de bedste muligheder for at udvælge din næste podcast. Listen er opdelt i tre kategorier – henholdsvis podcasts om aktieinvestering, podcasts om investering i ejendom samt podcasts om iværksætteri. Vi bestræber os på at opdatere listen løbende. Føler du der mangler en podcast du er kæmpe fan af? Så tøv endelig ikke med at kontakte os eller smide en kommentar.
Hvis du i ny og næ fortsat holder af at læse, så se gerne vores forslag til bøger om investering.
Podcasts om aktieinvestering
1. Millionærklubben (Dansk)
Længde på afsnit: 55 minuter.
Millionærklubben var tidligere en del af radio 24/7 – men er i dag en del af Berlingske media. Alle ugens hverdage klokken 09, bliver det aktuelle aktiemarked gennemgået af en programmets to værter, sammen med en eller flere af programmets faste aktieanalytikere. Løbende inviteres forskellige eksperter i studiet, til mere dybdegående samtaler om skiftende emner relateret til økonomi og investering. Ligeledes kommer eksperter med bud på fremtidens udsigter, samt interessante investeringscases. Som en del af programmet har hver ekspert en portefølje på 250.000, som de i løbet af året, kæmper for at vækste.
2. #Investeringspodcasten (Dansk)
Længde på afsnit: 30 minutter.
Helge Larsen og Per Hansen producerer i samarbejde med Nordnet #Investeringspodcasten. Her forsøger de to værter i fællesskab at opdatere og uddanne de private investorer. Der tales blandt andet om trends, tendenser, specifikke temaer og investering i en mere generelt kontekst.
3. Ophelia Invest Talks (Dansk)
Længde på afsnit: 30 minutter.
Som en del af Investeringsuniverset Ophelia Invest, produceres Ophelia Invest Talks af Sarah og hendes dygtige team. Her udgives om fredagen en podcast på cirka 30 minutter, med forskellige temaer under emnerne investering, opsparing og privatøkonomi. Ophelia Invest interviewer endvidere forskellige interessante personer og virksomheder – alt sammen i forsøget på, at gøre du og jeg til bedre investorer.
4. The Investors Podcast (Engelsk)
Længde på afsnit: 45-60 minutter.
The Investors Podcast er en engelsktalende podcast, med over 300 afsnit på nuværende tidspunkt. Værterne interviewer kendte eller anerkendte finansielle genier – inklusiv blandt andre Warren Buffet og Howard Marks. Hvert afsnit har en beskrivelse af, hvad du konkret lærer i den enkelte podcast episode. Indholdet omhandler herunder begreber, teknikker, analyseformer, implementering af strategier og meget mere.
5. Wall Street Unplugged (Engelsk)
Længde på afsnit: 60-90 minutter.
Wall Street Unplugged dykker ned mellem mediernes overskrifter, og præsenterer lytterne for dybdegående interviews og samtaler med respekterede økonomer og professionelle investorer. Ligeledes præsenteres diverse nyheder, med det formål at hjælpe investorer med at lære – samt at tjene penge i markedet. Deres afsnit er lange, hvilket gør at podcasten næppe er velegnet til den korte tur op at handle.
6. Pengetanker (Dansk)
Længde på afsnit: 10-20 minutter.
Den sidste podcast om aktier i denne omgang, er Pengetanker udgivet af Danske Bank. Podcasten præsenterer de vigtigste emner og temaer inden for investering og opsparing. Pengetanker er produceret som markedsføringsmateriale, hvorfor mange af de medvirkende er personer internt fra Danske Bank. Det udelukker dog ikke muligheden for, at der kan være meget at lære, ved at lytte til de professionelle. Afsnittene er korte, hvilket gør dem perfekte i en travl hverdag.
Podcasts om ejendomsinvestering
7. BiggerPockets - Real Estate Podcast (Engelsk)
Længde på afsnit: 60-90 minutter.
BiggerPockets er et enormt fællesskab for ejendomsinvestorer fra hele verden. De har rødder i USA, men er efterhånden vokset til at have lyttere på tværs af kloden. Ved siden af deres forum, så har de en succesfuld podcast, med over 400 episoder i skrivende stund. Her interviewes diverse ejendomsinvestorer, eksperter og alt andet relevant inden for emnet – på alle niveauer. De har samtaler med de helt nye, de gamle og alle dem midt i mellem, ved håbet om at gøre alle interesserede til bedre investorer. Værterne er underholdende, hvilket giver en god kombination af læring og underholdning.
8. Ejendomsinvestoren (Dansk)
Længde på afsnit: 60 minutter.
Ejendomsinvestoren er en personlig favorit her hos Investeringsliv. Ejendomsinvestoren præsenteres af Lars, der i stil med BiggerPockets, interviewer diverse ejendomsinvestorer og andre relevante personer. Der er god (Jysk) humor i podcasten, der bliver bandet, men der slynges ligeledes massere af nyttig viden over disken. Ejendomsinvestoren taler med succesfulde investorer på mange niveauer, hvorfor du både kan høre samtaler med de helt store “kanoner”, samt de mindre – nye – investorer på markedet.
9. PropTech Denmark Podcast (Dansk)
Længde på afsnit: 45-60 minutter.
Hvor ejendomsinvestoren er en Podcast om ejendomsinvestering, er PropTech Danmark en Podcast omkring ejendomsbranchen i sin helhed. Her interviewes begge sider af bordet, hvorfor det i første sæson blandt andet er muligt at høre samtaler med ejendomsmæglere, teknologibaserede virksomheder og mange andre interviews med personer og deres roller, tæt forbundet med netop ejendomsbranchen. Første sæson handler om ejendomsbranchens møde med netop teknologi og fremtiden heri.
Podcasts om iværksætteri
10. Iværksætterhistorier (Dansk)
Længde på afsnit: 60 minutter.
Har du en iværksætter i maven, så kommer du ikke uden om iværksætterhistorier. I denne podcast bliver en lang iværksætteres historier præsenteret, hvilket i sig selv er en kæmpe inspiration og motivator hvis du selv går med iværksætter drømme. Podcasten formår på forholdsvis kort tid, at komme vidt omkring historien, hvorfor mange sjove detaljer og lærerige erfaringer bliver delt af virksomhedernes ejere selv. Blandt de mange episoder findes blandt andet interviews med mange af deltagerne fra “Løvens Hule”, hvilket gør det muligt at få et unikt indblik i, hvordan det har været både at deltage – samt i tiden efter.
11. Iværksætteren (Dansk)
Længde på afsnit: 30-45 minutter.
Iværksætteren sætter fokus på iværksætteri for unge. Her tales om alt fra hverdagens udfordringer, til de mere komplekse udfordringer. Desuden deler diverse iværksætterede deres bedste tips og tricks til os der enten drømmer om at være iværksættere, eller måske allerede er i gang med en start-up eller lignende. I modsætning til andre Podcasts, så er denne unik ved at tage mere konkrete problemstillinger op. Med eksempler som “Produktive sygedage”, “Jeg hader salg” eller “telefonopkald” får du tips og trick kombineret med de mere traditionelle interviews med unge iværksættere.
12. Iværksætter-erfaringer (Dansk)
Længde på afsnit: 30-60 minutter.
Iværksættererfaringer er en podcast, hvor der deles ud af personlige iværksætterer-erfaringer, i kombination med interviews af spændende gæster. I podcasten deles do’s and dont’s sammen med inspirerende historier, der alt sammen er med til at klæde den kommende iværksætter på med massere af motivation, inspiration og muligheden for at lære af andres fejl.
13. At Turde FM (Dansk)
Længde på afsnit: 60 minutter.
Hos At Turde FM får du på en time præsenteret indhold, der skal hjælpe dig med at træffe de bedst mulige beslutninger som iværksætter. Podcasten taler om enkelte problemstillinger i deres episoder, hvilket giver dig muligheden for at gå i dybden med din læring om specifikke emner. Dette gøres via interviews med diverse personer eller virksomheder, der har været succesfulde med deres håndtering af den aktuelle udfordring.
14. IVN - Iværksætter Talks (Dansk)
Længde på afsnit: 30 minutter.
Interesserer du dig for iværksætteri? Så er du måske bekendt med Danmarks største investor community på Facebook. Gruppen hedder Iværksætter Netværk og rummer over 85.000 medlemmer i 2020. Sideløbende med driften af dette Forum, interviewes interessante profiler inden for den danske iværksætter scene. Dette gøres i Podcasten Iværksætter Talks, med en varighed på cirka en halv time per afsnit. Du får altså via deres podcast adgang til en vidensbank fyldt med gode samtaler og massere af erfaring. Whats not to like?
Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?
Vurder indlægget:
Tak for din vurdering
Hvad kan vi forbedre?