Kameo erfaringer: Investering i lån til ejendomsprojekter og vækst [2021]

Kameo erfaringer
Indlægget indeholder reklamelinks & bannerannoncering.

Kameo giver dig værktøjet til, at investere i udlån til ejendomsprojekter og virksomheder i vækst. Der opdateres løbende med nye muligheder for investering i lån, hvilket giver dig muligheden for at opbygge en diversificeret låneportefølje, på tværs af hele Skandinavien.
I denne anmeldelse vil vil gennemgå grundlæggende informationer og iagttagelser med crowdlending via Kameo. Indlægget er ikke lavet i samarbejde med Kameo, men er et udtryk for personlige holdinger og Kameo erfaringer med brugen af deres crowdlending platform.

Lånebaseret crowdfunding

Deleøkonomien er i fuld opblomstring, hvilket har medført mange nye fantastiske koncepter. I verdenen omkring investering er der ligeledes kommet nye muligheder til, hvilket giver investorerne nye muligheder for at opnå gode afkast på deres investerede kapital. 

Idéen om lånebaseret crowdfunding kaldes ligeledes for crowdlending. Konceptet begyndte omkring årtusindskiftet at dukke op i England samt USA, og har efterfølgende spredt sig til store dele af verden. I Danmark er mange investorer ligeledes begyndt at få øjnene op for dette alternativ, til den mere traditionelle investering i blandt andet aktier. Det er ofte muligt at opnå høje afkast på kapitalen, og investeringerne kan blandt andet hos Kameo foretages med en tidshorisont på 1-2 år. 

Lånebaseret crowdfunding eller Crowdlendig, er en af i alt fire typer crowdfunding. Typen bestemmes ud fra typen af afkast investorerne får retur, for deres investerede kapital.

Hvad er Kameo?

Ejendomsmarkedet er et enormt aktiv for investorerne og alle bør have mulighed for at investere i dette. Kameo har skabt en crowdlendingplatform, der giver investorerne muligheden for, at investere deres penge, til et forventet pænt afkast.

Via Kameos hjemmeside kan både virksomheder og private investere deres penge, direkte i udlån til ejendomsprojekter eller væksten af mindre virksomheder. Dette kan gøres for helt ned til 500 kroner per investering, hvilket gør netop Kameo er nemt at afprøve.
 Yderligere fordele ved den lave grænse for investeringer er, at investorerne har rig mulighed for, at udbrede deres investering på tværs af lån og dermed minimere deres risiko.

Tag eventuelt et kig på tidligere projekter eller opret sig som investor via dette link.

Kameo blev grundlagt i 2014 og har siden 2016 haft licens som betalingsvirksomhed via finanstilsynet i Danmark. Udover København, så har Kameo afdelinger i både Stockholm og Oslo. 

Virksomheden ejes af ansatte, business angels og bestyrelsens medlemmer. 
Projekterne vi som investorer har mulighed for at investere i, er af forskellig type og størrelse, samt risiko og afkast.

Som du kan se på billedet med et nu afsluttet projekt, angives der både risiko, lånestørrelse og den årlige rentebetaling.

I dette tilfælde ønsker et ejendomsselskab i Frederikssund at låne 3.000.000 kroner.

Du kan selv vælge størrelsen på dit udlån, fra 500 kroner og op. Af din investering vil du i dette tilfælde modtage 8% årligt i rente, som tilbagebetales kontinuerligt.

Crowdlending Kameo
Eksempel på afsluttet projekt fra Kameo.dk

Anmeldelse af Kameo

Efter at have fulgt Kameo fra sidelinjen i en god periode, blev der i starten af 2020 foretaget de første investeringer hos Kameo. Efterfølgende er andelen øget en smule og de første tilbagebetalinger er ligeledes kommet retur som forventet. I nedenstående punkter gennemgår jeg de væsentligste Kameo erfaringer fra egne investeringer.

Kameo erfaringer og investering

Det tog ikke lang tid at oprette en bruger hos Kameo. Processen er simpel, på trods af de udvidede sikkerhedsforanstaltninger der nu er hos alle platforme, for at forhindre svindel.

Jeg oprettede brugeren da jeg faldt for en investering, jeg absolut ville være en del af. Heldigvis er det ikke nødvendigt at vente på at pengene er overført, og der er ingen vekselgebyrer, så længe du investerer i de danske projekter. Vil du ud i resten af skandinavien? Så kan du ligeledes investere i projekter fra Norge og Sverige. 

Du kan tegne din investering med det samme, og overføre pengene efterfølgende. Du kan ligeledes overføre penge som en normal betaling med dit Dankort – super simpelt! 

Antal investeringscases

En af mine udgangspunkter med netop investeringen hos Kameo var, at dette skulle være et alternativ til min investering, i crowdfunding projekter hos The-Many.

Forskellen på de to platform er, at Kameo giver dig muligheden for investering i lån, hvilket vil sige at pengene kommer retur. Hos The-Many (Tidligere Brickshare) køber du en andel af ejendommen, og ejer denne permanent. Indkomsten kommer løbende via stigninger i boligpriserne samt udbetaling af husleje. 

Antallet af danske sager hos Kameo er svingende. I den første periode var der nærmest en ny sag hver uge, men åå senere tidspunkter har jeg oplevet, at der har været en smule længere i mellem. Det har dog ikke været et større problem, og det er ligeledes muligt så at søge alternativer i både Sverige og Norge. Du kan investere i alle lande via samme bruger.

Erfaringer med Kameos kundeservice

Jeg har af flere omgange henvendt mig til Kameos kundeservice, for at få svar på afklarende spørgsmål. Netop den hurtige respons var en af grundende til, at jeg i sidste ende valgte at investere netop via denne crowdlending platform.
Kameos kundeservice har i alle tilfælde svaret hurtigt og har simpelt kunne besvare spørgsmål om eksempelvis skat og indbetalinger i mit tilfælde.  

Kameo anmeldelse
Forsiden hos Kameo.dk - 16. Januar 2021

Risiko ved investering hos Kameo

Afkastet på din investering vil altid hænge sammen med den risiko du tager. Jo større chance der er for, at investeringen går galt? Jo større afkast er investoren nødsaget til at få, for at nogen gider at investere i et givent projekt.

Hos Kameo er der ligeledes risiko forbundet ved at investere i forskellige udlån. Det er virksomheder der anmoder om lånene, og der er en mulighed for, at projekterne går galt eller at virksomheden simpelthen går konkurs. Med det sagt, så er der en ting eller to vi som investorer kan gøre, for at minimere vores risiko. Det vigtigste punkt her er, præcis som ved andre investeringstyper, at sprede vores investeringer over flere aktiver.

Hos Kameo er det muligt, at investere i lån helt ned til 500 kroner pr. styk. Det vil sige at du for 10.000 kroner, kan investere i 20 forskellige udlån. På denne måde er du langt bedre stillet, hvis et lån skulle gå galt. Har du omvendt placeret alle dine 10.000 kroner, i et udlån? Så ser situationen straks dårligere ud.

Yderligere så har du naturligvis muligheden for at læse op på den enkelte case, hvilket du bør gøre frem for at investere i blinde. Kameo er ligeledes behjælpelige med at rangere risikoen ved lånet på en skala fra A-E. 

Afkast ved investering i lån

Når du som investor indgår aftalen om at udlåne penge, gør du det på baggrund af en tydeligt formuleret aftale omkring tilbagebetalingen. Det opgives hvor mange penge der ønskes at låne, en forventet tilbagebetalingsfrist på eksempelvis 12, 18 eller 24 måner, samt den rente du får, for at låne dine penge ud.

Ifølge Kameo.dk er det årlige gns. afkast 9,4% ved starten af 2021. Sørger du for at brede dine investeringer, er dette altså ikke et urealistisk mål. Husk dog på, at alt investering er forbundet med risiko. Invester derfor aldrig mere, end du har råd til at tabe.

4.5/5
Crowdlending
Gns. Afkast:
9,4% årligt
Min. investering:
500 kr.
12+ mdr.
Kurtage:
Nej

Kameo beskatning

I Danmark bliver beskatning af crowdlending foretaget på lige fod med andre låneforhold. Det betyder helt konkret, at de penge du tjener i form af renter fra Kameo, skal opgives til SKAT som kapitalindkomst. 

Som noget nyt hos kameo indberettes der fra og med 2020 automatisk til SKAT.
Det betyder at du som investor ikke skal koncentrere dig om andet, end valget af gode investeringer. Skattesatsen for netop kapitalindkomsten ligger på enten 37 eller 42 procent, afhængigt af hvor stor et beløb der er tale om.

Bemærk at der kun skal betales skat af overskuddet fra dine investeringer. Hvis du eksempelvis har renteudgifter i forbindelse med et andet låneforhold, så kan du trække disse fra dine lejeindtægter. Det betyder at renteudgifterne fra et boliglån, kan trækkes fra renteindtægterne fra dine udlån via Kameo. Altså betales der kun SKAT af det overskydende.

Du kan læse om Kameo, se tidligere projekter og oprette en gratis bruger via dette link.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

close
Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.