Du har måske hørt om, at vores penge bliver mindre værd, hvis bare de står og samler støv? Det er i hvert fald en sandhed, som vi desværre ikke kan komme uden om. Men, hvad kan vi gøre for at sikre vores formue mod inflation? Er det muligt at undgå eller begrænse inflationens påvirkning og hvad pokker er inflation egentlig for noget? Det ser vi alt sammen nærmere på i dette indlæg.
Hvad er inflation?
Inflation er betegnelsen for stigninger i priser, på produkter og serviceydelser. Når vi taler om inflation taler vi altså om, at varerne omkring os vil koste mere i fremtiden, end de gjorde før i tiden. Det er blandt andet grunden til, at vi kan høre vores forældre og bedsteforældre tale om, hvor meget de kunne købe for småpenge, den gang de var børn.
Hvordan fungerer inflation?
Når priserne stiger, så vil du være i stand til at købe mindre for de penge du har. Valutaens værdi, i vores tilfælde den danske krone, vil forringe sin værdi, hvilket altså kaldes for Inflation. Modsat Inflationen finder vi det der kaldes for deflation. Det er ensbetydende med at priserne er faldene, hvorfor du kan købe mere for de samme penge. Altså vil valutaen i dette tilfælde blive styrket.
Inflation = Priserne er stigende og valutaen svækkes.
Deflation = Priserne er faldende og valutaen styrkes.
Hvad påvirker inflationen?
Der findes mange eksempler på, hvad der kan påvirke inflationen.
Her er et par klassiske eksempler:
Vælger centralbanken at trykke flere penge? Så vil deres værdi falde.
Har vi en begrænset mængde af et produkt? Så vil prisen potentielt stige – udbud og efterspørgsel.
Stigning i egne omkostninger. Eksempelvis ved øgede lønninger eller produktionsomkostninger.
Inflationen i andre lande, hvor vi køber varer hjem fra. Stiger deres priser, så vil vi kunne købe mindre.
Er inflation godt?
Inflation bliver ofte fremstillet som en dårligt ting, hvilket dog ikke altid er tilfældet. I begrænsede mængder hjælper inflationen nemlig til at øge vores produktion. Flere penge i kassen fører til et højere forbrug, hvilket skaber en øget efterspørgsel, der sætter gang i yderligere produktion.
Bliver inflationen for høj? Så vil det føre til at vi køber mindre, da produkterne simpelthen bliver for dyre. Mindre penge i kassen fører til et lavere forbrug, hvilket skaber en begrænset efterspørgsel, hvilket igen vil sænke produktionen.
Som du måske har regnet ud baseret på ovenstående eksempel, er inflationen altså godt i en begrænset mængde. I et land som Danmark er det årlige mål eksempelvis, at inflationen skal være på cirka 2,0 procent. Nogen år er vi under, andre år er vi over.
Sådan påvirker inflation din opsparing
Antager vi at du har 100.000 opsparet i banken, så vil dette tal ikke ændre sig som udgangspunkt. Måske du kan få lidt begrænsede renter, men det ser vi bort fra i dette eksempel.
Antager vi at du du har de 100.000 stående som en fast opsparing over flere år? Så vil inflationen betyde, at du vil være i stand til at købe mindre for din opsparing om 10 år, end du kunne for 10 år siden – da du satte pengene ind.
Når vi taler om at inflation spiser af din opsparing, så er det altså ikke ensbetydende med, at tallet pludselig bliver mindre. Det er modsat, at du vil være i stand til at købe mindre, for det samme opsparede beløb i fremtiden.
Tjen penge på inflationen
Ovenstående betyder dog også, at du rent faktisk kan tjene penge på at have et lån, når der er inflation. Det kræver dog at procenten af inflation skal være højere end renten på det lån som du har taget. Er inflationen på 3 procent, mens du afbetaler et SU lån på 1 procent i årlige omkostninger? Så vil du altså få en lille gevinst.
Alternativt kan du investere i lån. Hos danske Kameo kan du eksempelvis låne penge ud til ejendomsprojekter eller virksomheder i vækst.
Undgå inflation - alternativer til traditionel opsparing
Frygten for at inflation spiser af opsparingen kan i bund og grund tackles forholdsvis simpelt. Ønsker du at bevare din formue, så skal du sørge for at forrente så dette som minimum tilsvarer inflationen. Ønsker du at formuen skal vokse? Så skal du have et højere procentvis afkast, end inflationen omvendt ‘tager’ løbende.
Der findes overvejende to muligheder, ved ønsket om henholdsvis at bevare, eller at øge formuen. Enten placerer du dine penge på en konto med højere rente, hvilket dog kan være yderst svært at finde. Alternativt er du nødsaget til at investere, hvis ikke du vil indfinde dig med inflationen.
Bankkonto med høj rente
Det kan være svært at finde en bank, hvor muligheden for at få gode renter fortsat eksisterer. Særligt i tider med svækket økonomi, vil du opleve at rentesatsen på dit indestående vil være ekstremt lav – hvis ikke negativ. Du kan altså risikere at skulle betale for, at have pengene stående på din egen konto.
Spørgsmål et så, om du bør indfinde dig med inflation eller negative renter. Alternativt om du bør investere dine penge? Vurderingen bør ske ud fra svaret på, hvornår pengene skal bruges. Desuden hvad pengene skal bruges på.
Jo længere tidshorisont der er ved investeringen, jo lavere vil risikoen være for at du er nødsaget til at sælge din investering i perioder hvor aktiemarkedet bevæger sig nedad.
Investering i aktier med lav risiko
Før vi bliver for betagede af overskriften, så ser det vigtigt at slå fast, at der er risiko forbundet ved alle former for investering. Når der nævnes at investering i dette tilfælde er ved lav risiko, så er det set i sammenligning med investering i enkelte aktier.
Når du vælger at investere, vil risikospredning have en stor indflydelse på, hvor risikofyldt din investering er.
Ved investering i investeringsfonde eller ETF’er har du muligheden for, at sprede dine investeringer over mange aktier. Potentielt i aktieselskaber spredt over hele verden.
Det betyder at du vil opnå et afkast der nærmer sig markedets gennemsnit. Tidligere har dette været på cirka 7,2% i gennemsnit pr. år. Husk dog på, at dette ingen garanti er for fremtidens afkast.
Vælger du at købe enkelte aktier? Lad os sige 5 forskellige virksomheder? Så vil dit afkast samt din risko være afhængig af disse enkelte selskaber. Går det godt? Så kan du potentielt få et langt større afkast. Går det modsat dårligt? Så kan du potentielt få et langt større tab.
Selv med udgangspunkt i ovenstående investeringsmetoder fjernes risikoen ikke. Spredning af investeringerne mindsker risikoen, men der vil altid være chancen for, at investeringen går galt eller præsterer dårligt. Generelt kan investeringer suppleres med obligationer, fast ejendom eller investering i lån med lav risikoklasse hos eksempelvis Kameo. Det vil være med til, yderligere at sprede pengene over flere forskellige aktiver.