Spring til indhold

Aktieindeks – Hvad er et aktieindeks og hvordan investerer man i dem?

Index

Et aktieindeks er en simpel inddeling af aktier i grupperinger. Grupperingerne kan være forskellige, alt efter hvad vi ønsker at måle på. Ved hjælp af et indeks kan vi altså se på, hvordan eksempelvis de danske eller amerikanske virksomheder klarer sig.

I bund og grund kan et indeks give en overordnet indikation omkring, hvordan det gennemsnitligt går aktierne i den pågældende ‘gruppe’.

Som investor kan du blandt andet vælge, at investere direkte i et indeks via investeringsforeninger. Du kan også sammenligne et indeks med din private aktieportefølje, for at se om du klarer det bedre end gennemsnittet.

Hvor mange aktieindeks findes der?

Her i Danmark er OMX C25 vores primære aktieindeks. Dette kaldes også for vores eliteindeks. Ligeledes har andre lande deres eget aktieindeks, og nogen lande har mere end et.

I Sverige har de tilsvarende OMX S30 og i Finland OMX H25 og i Norge OBX-indeksen. Bogstavet foran, står i disse tilfælde for Copenhagen, Stockholm, Helsinki og Oslo.

Det ældste indeks i verden hedder Dow Jones Industrial Average – oftest blot kaldet for Dow Jones. Dette indeholder de 30 største selskaber i USA.

Andre indeks (grupper) kunne være: Japan, Høj Risiko, USA, Europa eller Globalt. Altså er de ikke nødvendigvis grupperet udelukkende ud fra land, men kan også være indekseret efter eksempelvis deres risiko, industri eller lignende.

Indeks kan ligeledes bestå af andre aktiver. Eksempelvis indeks for Guld eller obligationer.

Hvordan fungerer aktieindeks

Et aktieindeks viser dig gennemsnittet af alle indeksets aktier. Det er altså en indikation på, om aktierne i indekset er blevet mere eller mindre værd.

Hvis indekset er i plus, så betyder det at aktierne samlet set er blevet mere værd, og hvis det er minus, så betyder det at aktierne er blevet mindre værd. Altså kan et indeks godt være i plus (grønt), selvom enkelte aktier i indekset er i minus (røde).

Hvad er C25 indekset

C25 Indekset, er superligaen for de danske aktier. Indekset hedder C25 da dette indeks indikerer for os, hvordan det går i de 25 mest omsatte danske aktier.

To gange om året, bliver indekset gennemgået. Hvis der er andre danske selskaber, der har opnået en større omsætning – ja så erstatter de nuværende C25 selskaber. Dette gøres i Juni og December.

Tidligere hed det Danske eliteindeks C20. På daværende tidspunkt bestod det kun af de 20 mest omsatte aktier. I takt med, at aktiemarkedet voksede, mente man dog at der skulle ændringer til.

C20 blev i December 2017 til C25. Dette gjorde man, da man mente at 25 aktier var mere repræsentativt og en bedre indikator for, hvor det danske aktiemarked bevægede sig hen ad (Op eller ned).

Hvad er S&P 500 indekset?

Tilsvarende de danske og skandinaviske indeks, så er der op til flere amerikanske indeks. Tidligere blev det ældste ved navn Dow Jones nævnt, men der findes andre massive indeks.

Et af de helt store, kaldes for S&P 500. Dette er en oversigt over 500 store amerikanske virksomheder, og er derfor et fantastisk indikator på det amerikanske aktiemarked.

S&P står for Standard and Poors, som er firmaet der stod bag indekset. 500 er naturligvis de 500 virksomheder, som er i indekset.

Ligesom med det danske C25, så opdateres indekset løbende. Kun omkring 17% af de oprindelige selskaber, var tilbage på listen i 2007 – 50 år efter oprettelsen.

Selskaberne får lov at vægte, ud fra den markedsværdi de har. Det vil sige, at de største aktier rent markedsmæssigt, også har den største indflydelse på indeksets kurs.

Investering i Indeks

Netop investeringen i hele indeks, benyttes af mange investorer i deres månedsopsparinger. Via investeringsforeninger, er det muligt at investere bredt i alt fra eksempelvis C25 Indekset, bestående af 25 aktier – til globale indeks med aktier fra flere lande (op til flere tusinde aktier) med en enorm risikospredning.

Det er også muligt at købe de forskellige indeksfonde via det normale aktiedepot. Her vil du dog skulle betale din sædvanlige kurtage for at handle dem, hvorimod månedsopsparingen er kurtagefri.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.