passiv indkomst ideer

Passiv indkomst: 25 ideer til passive indtægtskilder i 2024

3. Automatisk investering via investeringsforeninger

I forlængelse af investeringer i enkeltaktier, kan du ligeledes investere automatisk i investeringsforeninger- eller ETF’er. Dette kan blandt andet gøres via June hos Danske bank, eller via månedsopsparingen hos nordens største handelsplatform, Nordnet.

Her har du muligheden for, at oprette en opsparing i forskellige brede fonde. Disse fonde investerer efterfølgende automatisk penge for dig, måned efter måned. Opretter du en automatisk overførsel fra bank til handelsplatformen? Så vil du ikke nødvendigvis skulle foretage dig yderligere, men får løbende en passiv indkomst, i form af både de procentvise stigninger, samt et eventuelt udbytte fra dine aktier eller obligationer.

4. Investering i fast ejendom

Har du en sund økonomi, en arv, friværdi eller anden mulighed for, at investere i fast ejendom? Så kan dette være en fremragende mulighed for, at skabe passiv indkomst. 

Som en start vil du skulle foretage en del arbejde selv, som udgangspunkt. Løbende vil det dog være muligt, at betale sig fra eventuel administration, vedligeholdelse, til- og fraflytningseftersyn og lignende arbejdsbyrder. 

Investering i fast ejendom er grundlæggende en dyr investering. Men, det er ligeledes en af de områder hvor du blandt andet ved hjælp af gearing, virkelig kan få gang i den passive indkomst.  Har du ikke tiden, overskuddet eller pengene? Så findes simplere alternativer som forklaret i punkt 5 herunder.

5. Investering i ejendom via aktier

Der findes simplere alternativer til køb af fast ejendom. Via aktiehandel kan du overveje at købe aktier, som er eksponerede mod ejendomsmarkedet. Det kunne for eksempel være ejendomsselskaber.

Der findes ligeledes en gruppe af aktier, der betegnes som REITs. Det betyder Real Estate Investment Trust og er en gruppe aktier der ejer, driver eller financierer ejendomme. Denne gruppe af aktier er forbligtet til at udbetale en stor del af deres indkomst til aktionærerne, hvorfor det er en god mulighed for, at skabe løbende passiv indkomst.

Er du på jagt efter danske muligheder? Så bør du overveje danske The-Many, tidligere kendt som Brickshare. Virksomheden giver mulighed for investering i ejendom og vedvarende energi som vindmøller eller solcelleanlæg, for helt ned til 100 kroner. 

6. Udgivelse af Podcast, lydbog eller musik

Kan du fortælle en spændende historie, er du dygtig til er interviewe eller har du en sangstemme en smule bedre end vores her hos investeringsliv? Så bør du overveje, at kaste dig over udgivelsen af enten en podcast eller et musiknummer. Her får du muligheden for, at skabe en passiv indkomst via enten reklamer, eller fra de løbende afspilninger af din produktion eller udgivelse. 

Podcasts er i de seneste år blevet yderst populære. Et eksempel kan være danske ‘Mørkeland’, der fortæller historier om mord. De startede som en hyggeprojekt, men er endt som en af de mest lyttede podcast – og er en velfungerende virksomhed i dag.

Har du skrevet en bog, eller gode artikler? Så kan du ligeledes overveje at udgive disse. Lydbogen er et alternativ, til den traditionelle udgivelse. Den følger digitaliseringen og giver dig muligheden for, at øge din passive indkomst yderligere.

7. Udvikling af APPs

Her er vi måske en smule begrænsede, da ikke alle har de tekniske færdigheder til, at kunne udvikle en APP. Har du selv muligheden for at bygge denne? Så er du naturligvis godt stillet. Alternativt kan du betale dig fra, at få bygget en app, hvis du har en fed idé. Måske du kan finde en partner, der vil med på dit app eventyr?

Har du en velfungerende app kan denne blandt andet skabe indkomst via tilkøb – typisk set i forbindelse med spil. Den kan ligeledes koste penge at downloade, eller skabe en indkomst via reklamer ved brugen.

8. Udlejning via Air BnB

Air BnB er efterhånden ved at være et velkendt alternativ til de traditionelle hoteller. Hos Air BnB kan du udleje værelser eller hele beboelser, mod betaling. Skal du selv rejse? Så kan du altså spare en del ved at udleje dit eget hjem i mellemtiden. Måske du har et anneks, et gammelt børneværelse eller andet, der kan skabe dig denne passive indkomst?

Vi må nok være ærlige og erkende, at dette ikke er helt uden arbejde. Men, når først værelset er gjort klar – og din bruger er oprettet? Så er der minimalt arbejde forbundet med denne udlejning. En del af arbejdet består i overdragelse af nøgler og eventuel kontrol af lejligheden efter besøget.

Ekstra indtægt

9. Sælg dine fotos online

Har du taget årtiers billede, eller er du generelt dygtig med et kamera? Så kan du overveje at kombinere din hobby med passiv indkomst. Der findes rundt om på nettet flere muligheder for, at sælge rettigheden til billeder. Typisk uploades de til en platform, med en række ‘tags’. Efterfølgende har andre så muligheden for, at købe retten til brugen af dine billeder.

Skal du have en stabil indkomst fra denne type af passiv indkomst, så kræver det nok, at du tager og opretter en del billeder – og nok også på mere end en enkelt platform.

Har du fanget billeder fra en særlig begivenhed, så overvej også at kontakte diverse medier og hør om de eventuelt er interesserede i, at købe billedet af dig.

10. Skriv en bog!

Hvis du er en haj bag tasterne, med viden om et specifikt område – så overvej, om du kan skrive en bog. Når først denne er i boghandlen, kan den skabe dig en passiv indkomst i mange år fremad. Om tiden efterfølgende skal bruges på stranden, eller på at skrive flere bøger? Det er op til dig.

Du kan overveje at stå for arbejdet med udgivelsen selv. Men, har du en god idé kan processen gøres lettere, hvis du kan overtale et forlag til at hjælpe dig med udgivelsen. Sidstnævnte kræver dog, at du har et unikt produkt.

Vi har blandt andet en side med anbefaling af bøger om investering her hos Investeringsliv. Nogen af udgivelserne er af ældre dato, men forfatterne tjener fortsat penge, fordi de har skrevet bøger af høj kvalitet. Altså titler folk bliver ved med at købe – år efter år.

11. Passiv indkomst med Google AdSense

Du bør overveje at tilføje reklamer, hvis du har en blog, en hjemmeside eller lignende platform på internettet. Via Google AdSense tjener du penge, hver gang personer trykker på et reklamebanner på din hjemmeside. Dette er ligeledes en mulighed på sites som Youtube.

Adsense bruger vi blandt andet her hos Investeringsliv, for at holde hjemmesiden kørende. Der skal meget arbejde til, før den passive indkomst er stor – men, det er passiv indkomst. Begynder du først at tjene penge, kan du overveje at opkøbe andre sider, for på den måde at ‘speede’ processen op.

12. Tjen penge på affiliate marketing

Affiliate marketing er det største alternativ til Google Adsense. Ved at oprette dig hos eksempelvis Partner-ads, kan du ansøge om at være en del af deres partnerprogram. Efterfølgende kan du så tjene penge, ved at henvise personer til samarbejdspartnere inden for specifikke nicher. 

Måske du har en blog om pizza og kan tjene penge på at henvise folk til køb af pizzaovne? Måske du blogger om investering og har placeret et affiliate-link i ovenstående afsnit, hvor du tjener en lille smule, hvis du overtaler læseren til at klikke på linket? Det har vi helt tilfældigvis i dette tilfælde.´

Har du endnu ikke en hjemmeside? Så anbefaler vi dig at benytte billige Simply.com 

13. Tjen penge på en E-bog

E-bogen er kommet for at blive. Det er et alternativ til de traditionelle bøger, som gør udgivelserne en del billigere, nemmere og bedre for miljøet. Der udgives mange hele (traditionelle) bøger som e-bog. Ligeledes findes dog også flere mindre udgivelser, der for eksempel udgives ved forsøget på, at logge dig til at modtage et nyhedsbrev. 

Formålet med dette kan være, at du så efterfølgende modtager en nyhedsbrev med annoncer i. Altså tjenes der penge, selvom e-bogen er ‘Gratis’. Alternativt kan der laves en normal udgivelse, hvor pengene tjenes når bogen købes på en hjemmeside – og sendes på e-mail. Uanset fremgangsmåde, så kan dette automatiseres – hvorfor det kan være medførende til, at skabe dig en passiv indkomst efter udgivelsen.

14. Tjen penge som Youtuber!

Youtube er det nye sort. Platformen er enorm! Flere og flere giver sig i kast med, at leve som Youtubere. Pengene tjenes ved, at tjene penge på de annoncer, der vises i forbindelse med videoerne. Kan du skabe unikt indhold, som folk gider at bruge tid på at se? Så kan du altså tjene gode penge på Youtube.

Det kræver dog opbyggelsen af en solid følgerbase (Abonnenter/Subscribers), da der er et minimumskrav, før det er muligt at tjene penge på netop annoncevisningen. Kast dig derfor kun ud i et Youtube projekt, hvis du vedvarende kan udgive indhold – ihverfald i en god periode som start. Efterfølgende kan du så nyde godt, af den passive indkomst.

Har du i forvejen en blog, en hjemmeside eller lignende? Så kan du overveje at bruge dine udgivelser som manuskript på dine Youtube videoer. På den måde får du mere ud af det arbejde, du på forhånd har lavet. Optimering! Work smarter – not harder.

Youtube indkomst

15. Start eller køb en blog

Er du god til at skrive og formidle dig? Så kan du overveje om ikke du skulle have en hjemmeside, en blog eller lignende platform. Får du skrevet interessante emner, så vil du løbende tiltrække flere besøgende på din profil eller din side. Disse kan efterfølgende omdannes til indkomst, via eksempelvis Google Adsense, affiliate marketing eller betalte annonceringer og samarbejder med virksomheder.

Har du ikke tid eller overskud til, at starte projektet fra bunden? Så kan du overveje at opkøbe en eller flere eksisterende sider. På denne måde har du måske muligheden for, at købe dig til den løbende indkomst der allerede genereres, fra andre personers hårde arbejde.

16. Start en mindre virksomhed - Dropshipping?

Har du eller en partner, forstand på opbyggelsen af en mindre webshop? Så kan du overveje at prøve kræfter med dropshipping. Simpelt forklaret så betyder dropshipping, at du starter en forretning. Men, du sælger produkter der afsendes fra en partner-virksomhed. 

Når produktet købes fra din hjemmeside, så vil du altså modtage et beløb for dette produkt. Efterfølgende modtager din dropshipping-partner ordren fra dig og afsender denne for dig. Dette gør naturligvis, at du ikke modtager et ligeså stort beløb, som hvis du selv stod for hele arbejdet. Omvendt, så kan meget af dette automatiseres, når først hjemmesiden er sat op – og der er lavet en smule markedsføring for at lokke kunder til din nye dropshipping webshop. 

17. Investering i iværksættervirksomheder

Har du erfaring fra iværksættermiljøet, erhvervslivet eller lignende? Eller har du blot en stor pose penge? Så kan du overveje at blive investor i en start-up virksomhed. Ofte ønsker virksomhederne ligeledes sparring fra en rutineret investor – men, der findes ligeledes virksomheder der blot har brug for kapital. Her kan du altså blive det, der kaldes for passiv investor.

Vil du have unge virksomheder med vækstpotentiale, der dog er nået en smule længere i processen? Så kan du overvåge de mange børsnoteringer, der sker på den danske mini-børs, for nyere og mindre aktieselskaber, kaldet ‘First North’.

18. Opbyg et online mødested

Er du passioneret omkring et område, kan du forsøge at skabe det, der kaldes for et vandhul. Det er et sted, hvor mange personer med samme interesse mødes. På Facebook kunne det eksempelvis være en gruppe, omhandlende Investering. Andre muligheder kunne være et onlineforum om baby’er, en hjemmeside med chat eller forum, en instagramprofil om kosmetik eller noget helt fjerde.

Formålet med ovenstående er, at samle mange personer med samme interesse. Har du først en stor mængde mennesker, med samme interesse, samlet på et sted? Så bliver det efterfølgende nemt for dig, at tjene penge på samarbejder, annoncer eller ved salget af et produkt. 

Du kan eventuelt uddele opgaver som moderator-roller, vedligeholdelse med videre, for på den måde at holde arbejdsbyrden minimal. Men, som med mange af de andre eksempler, kommer du nok selv til at gøre benarbejdet – hvis ikke du køber dig til mødestedet.

19. Udlejning af depot, garage eller kælder

Har du en garage tilknyttet din bolig, et tomt kælderlokale, et depot eller anden form for opbevaringsplads? Så overvej om det vil være muligt at udleje dette. Det kunne være til naboens motorcykel, en virksomheds lager eller lignende.

Når først lagerpladsen er udlejet, så kræver denne form for passiv indkomst næsten ingen pleje. I modsætning til købet af hele boliger, så er det ligeledes lettere at købe og vedligeholde eksempelvis en eller flere garager til udlejning. Tilsvarende er indkomsten oftest også tilsvarende lavere. 

20. Sælg dine kreative evner

Er du god med en blyant, en pensel eller en mus? Så kan du overveje at sælge dine kreative evner. Har du et flot motiv? Så kan dette eksempelvis digitaliseres, hvorefter det kan sælges gentagende gange på en hjemmeside med en simpel webshop. Tag et billede af dit maleri? Så kan dette sælges mange gange efterfølgende – måske opgaven kan outsources til en af de mange plakattrykkere? Del gerne i porten, hvis det gør at du slipper for marketing og andet arbejde selv! Hellere en lille del af noget stort, end en stor del af noget småt – er det ikke sådan man siger?

Kan du lave illustrationer, logoer eller andet? Så kan du også overveje om dette kan gøres til en mindre forretning – hvor det forholdsvis nemt kan udarbejdes for kunden. Første del er nok mere passiv end denne. Men, mon ikke du kan finde en smule tid, hvis du ved du modtager betalingen efterfølgende?

passive indkomst ideer

21. Udlejning af egen bil

Tjenester som GoMore giver dig muligheden for, at udleje din bil til private. Du modtager et bestemt beløb per dag du ikke bruger din bil, hvilket nemt skaber dig en løbende passiv indkomst. Eksempelvis kan en Citroen C1 i skrivende stund lejes for 288 kroner pr. dag. 
Det kræver naturligvis, at du er villig til at lade andre låne og køre i din bil. 

Har du omvendt en bil, du bruger alt for lidt? Så kan du overveje om det kunne være en idé at sælge denne – for efterfølgende kun at leje en bil, de enkelte dage du rent faktisk har brug for denne. Der er ligeledes mulighed for, at arrangere samkørsel.

22. Køb aktiver til udlejning

Har du en mindre pose penge, så kan du overveje at købe en eller flere aktiver til udlejning. Det kan være popkornmaskiner, lydanlæg, telte, stole eller hvad du ved noget om. Indtjeningen kan efterfølgende gøres næsten passiv ved, at arrangere afhentning på din adresse. Altså skal du kun være til rådighed i kort tid.

Er du slet ikke interesseret i at gøre arbejdet? Så kan du måske få en aftale i stand med en ansvarlig, der sørger for at have kontakten mod en mindre del af udlejningsbeløbet. Har du en smule forstand på industrien, så kan du også overveje at gå i Warren Buffets fodspor. Han startede med at købe flippermaskiner, som hurtigt gjorde det muligt for ham at skalere forretningen. Måske lignende er muligt med jukebokse, boksemaskiner eller billardborde?

23. Tjen penge som influencer

Hvem kunne ikke tænke sig, at leve af at rejse rundt i hele verden, og tjene penge på at repræsentere forskellige virksomheder via eksempelvis instagram? Der findes rent faktisk personer, som lever af dette. Det kræver dog hårdt arbejde og branding, hvis det skal lykkedes på den lange bane.

Dette punkt bliver næppe 100% passivt, men kan gøres i forbindelse med eksempelvis en blog eller lignende. Tager du alligevel billeder og har mange følgere? Så kan du dog ligeså godt forsøge, at få en smule udbytte ud af det eksisterende arbejde.

Som influencer betaler virksomheder dig for, at reklamere for deres produkt/service. Derfor kræver det mest af alt, at du har en betydelig følgerbase. Hvor mange du har brug for, kan være svært at sige. I de seneste år er der dog opstået mindre virksomheder, der ligeledes tilbyder produkter eller penge til selv profiler med et mindre antal følgere. 

24. Foodtruck, kaffescooter eller pandekagebod?

Har du muligheden for, at købe en eller flere af ovenstående? Så kan du overveje om ikke det er investeringen værd. Måske har du en bekendt, der er interesseret i at være den ‘daglige leder’, der sørger for at drive den lille virksomhed på eksempelvis festivaller, togstationer eller travle pladser? 

Del eventuelt overskuddet med partneren, og overdrag ansvaret for regnskab til en revisor. Både den ansvarlige bekendte og en eventuel revisor koster penge – men, resterende vil med minimalt arbejde, være en næsten passiv indkomstkilde for dig. 

25. Sælg et digitalt kursus

Er du ekspert omkring opdræt af guldfisk, køb af ejendomme, digital markedsføring eller gør det selv projekter? Så overvej om det kan betale sig for dig, at udgive et digitalt kursus. I modsætning til Youtube der tjener penge via annoncering, kan du oprette indhold hvor brugerne skal betale for selv adgangen.

Overvej eksempelvis at lave 24 videoer i en A-Z guide, der tager brugeren fra start til slut inden for et bestemt område. Efterfølgende kan dette kursus inddrive passiv indkomst, i mange år fremadrettet. Har du viden der skaber stort potentiale for kunden? Så kan denne type af kursus, inddrive rigtig mange penge løbende. 

Savner du yderligere inspiration? Så tag et kig på denne video om passiv indkomst!

En passiv indkomst er en indkomst der ikke er direkte betinget af en arbejdsindsats, som almindeligt lønarbejde fra 8-16 er. Sagt med andre ord er passiv indkomst ikke direkte betinget af at du fysisk udfører et stykke arbejde, men kan eksempelvis være salg af et tidligere filmet videokursus eller en blog.

Når først dine penge er investeret i eksempelvis aktier, vil afkastet heraf være passivt, såfremt du ikke bruger til på at overvåge, købe og sælge. Ønsker du fuldstændig passiv investering, kan udbytteaktier eller fonde købt langsigtet være løsningen.

At lave passiv indkomst handler om at skabe et aktiv, der kan generere penge uden din fortsatte indsats. Det kan eksempelvis være på medier der genererer passiv indkomst via annoncer. Overvej at oprette en blog, lav videoer på Youtube, sælge din viden i en e-bog eller udgiv en podcast.

Det er muligt at tjene penge på nettet, men der er ligeledes mange tjenester der får det til at se lettere ud, end hvad virkeligheden er. At skabe en stabil indkomst online er muligt, men kræver hårdt arbejde som med så meget andet.

Aktiv indkomst er det modsatte af passiv indkomst. Det betyder at en aktiv indkomst er direkte betinget af, at du udfører et konkret stykke arbejde og betaler med din tid. Når du går på arbejde fra 8-16 er det altså aktiv indkomst, hvorimod en blog med annoncer vil fungere som passiv indkomst.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.