Noget af det første du bør se på når du ønsker at øge din indkomst, er via dine fradrag at få nok ud af de penge du allerede tjener. Det kan gøres ved at bruge færrest muligt af dem, men det kan også gøres ved at sørge for at du ikke betaler for meget i skat. Glemmer du at udnytte dine fradrag, risikerer du nemlig at du betaler mere end du behøves – og det er tosset.
Når du modtager årsopgørelsen, så er det vigtigt at du husker at tjekke den for korrekt udfylde fradrag. Det er vidst nok lovpligtigt, og endvidere er det en super god ide at kontrollere om noget er overset. Er der fejl, så ændrer du disse på SKATs hjemmeside. Denne side viser dig en række af de fradragsmuligheder du kan benytte dig af.
Skattefradrag – hvad er det?
Et skattefradrag er et beløb, du som privatperson kan tjene – uden at skulle betale en eneste krone i skat af beløbet. I Danmark betaler vi nemlig skat af de penge vi tjener (Surprise). Der findes dog omkostninger, som vi kan trække fra, før vi skal betale skat af pengene. Eksempler på dette kan være donationer eller kørsel til / fra arbejde.
Hvad er et personfradrag?
Det første vi ser på, er personfradraget. Dette er et beløb som alle os danskere kan tjene, uden at betale en eneste krone i skat af det. Man kan altså vælge at se det som en nedre bundgrænse. Personfradraget er i 2020 på 36.100 kroner for personer under 18 år. Personfradraget er i 2020 på 46.500 kroner for voksne over 18 år.
Beløbene ændrer sig fra år til år – men du kan holde dig opdateret her: Gældende skattesatser hos SKAT.
Hvad er et beskæftigelsesfradrag?
Udover det ovenstående personfradrag, så har du oven i købet et beskæftigelsesfradrag, såfremt du har et job. Dette varierer ligeledes, og trækket automatisk fra din årsopgørelse – her behøves du altså ikke at tænke yderligere som udgangspunkt.
Hvordan fungerer kørselsfradrag?
Kørselsfradrag kaldes også for befordringsfradrag. Dette er ensbetydende med, at du kan få fradrag for den transport som du benytter dig af, til og fra arbejde. Det kræver dog at du har over en vis km-afstand til dit job. Denne er i skrivende stund 12 km (altså 12 km ud, og 12 km hjem).
Dit befordringsfradrag kan stige yderligere afhængigt af afstanden, samt om du bor i udkantskommuner (Jep, de får mere). Hvis du krydser broer, benytter færger eller tager flyet – så kan du også få befordringsfradrag.
Skal man have en bil, for at få kørselsfradrag?
Du behøves IKKE at eje en bil, for at få kørselsfradrag. Ligegyldigt hvilket transportmiddel du bruger, og hvad det koster dig, så spiller dette ingen rolle. Så længe du selv afholder udgiften til dette, så har du ret til dit fradrag. Har du betalt bil eller lignende fra din arbejdsplads, så kan du dog ikke få fradrag. For at skære det ud i pap, kan du altså vælge at cykle de 25 kilometer på arbejde, men fortsat få kørselsfradrag – eller befordringsfradrag – for de to ting er en og samme.
Donationer
Doneringer til velgørenhed kan ligeledes fradrags op til en bestemt beløbsgrænse. Vær opmærksom på, og foreningen selv har angivet dette, eller om du selv skal taste dette i din selvangivelse. Beløbet svinger som alle de andre, men er i omegnen af 15.000 kroner.
Fradrag for a-kasse og fagforening
Er du medlem af en a-kasse og- eller en fagforening? så kan du trække de kontingenter du betaler fra. I løbet af et helt arbejdsliv er dette et stort beløb, hvis dette overses.
Kan man få fradrag for renter?
Hvis du har et lån, så betaler du naturligvis renter på dette. Du kan trække renterne fra i skat. Dette indberettes ofte af bank eller realkredit automatisk – men husk at gå det efter når det hele gøres op, så ikke du bliver snydt for dit retmæssige fradrag for dine betalinger.
Håndværkerfradrag
Såfremt du har benyttet dig af en fagperson inden for håndværk, så kan du få fradrag for lønudgifterne til denne person. Håndværkerfradrag kaldes også for servicefradrag. Det er desværre ikke muligt at få tilskud til nybyggeri, men kun fornyelser eller renovering. Vil du vide mere om dette, bør du undersøge det på SKATs hjemmeside, da forhold kan ændre sig.
I forlængelse af skattefradraget, kan det være en idé at kigge nærmere på forsikringerne.
Det betaler du som medlem af folkekirken
Er du fortsat medlem af folkekirken? Så betaler du endvidere kirkeskat hver måned. Pr. 1 Januar 2020 var 74,3% af den danske befolkning fortsat medlemmer.
Du bliver automatisk medlem af folkekirken ved din dåb. Derfor betaler du automatisk penge til folkekirken og en masse ting omkring denne, som del af din skat.
Som medlem af folkekirken betaler man i gennemsnit 0,87% af sin løn til skat – hver måned. Dette tal kan variere, men det er heldigvis valgfrit om man ønsker at være medlem. Læs mere om kirkeskat her.