Boligstøtte: Få ekstra penge hver måned – kan du få tilskud til huslejen?

Boligstøtte

Huslejen er en stor, hvis ikke den største post hos mange af os danskere. Særligt i de store byer er huslejen til tider urealistisk høj, og det kan nemt få lønnen til at virke alt for lav. Netop derfor kan boligstøtte være et dejligt supplement til huslejen!

I jagten på et rigere liv, kan blandt andet boligstøtten være med til at give dig et højere rådighedsbeløb hver måned. Derfor kan det være yderst profitabelt at bruge lidt tid på at forstå – og netop derfor skal du læse dette indlæg.

Skal det være lettest muligt? Automatiser din investering med Nordnets månedsopsaring. - Klik her!

For ikke at spilde din tid, starter vi med de punkter der kan diskvalificere dig og din ansøgning om boligstøtte. Skulle du være så uheldig at du ikke kan modtage boligstøtten? Så findes der heldigvis andre måder at få mere ud af dine egne penge! Du kan blandt andet læse vores artikler omkring madbudgetter, kirkeskat eller Gæld, afvikling og investering

Hvad har indflydelse på boligstøtten?

Reglerne for boligstøtte kan være komplicerede. Derfor har vi her forsøgt at lave en kort oversigt over ting, der som udgangspunkt diskvalificerer dig. Du kan altid give det et forsøg inde på Borger.dk.

Du kan som udgangspunkt ikke få boligstøtte hvis du…

Ejer din egen bolig – Uanset om dette er en andelslejlighed, ejerlejlighed eller et hus? Så er det som udgangspunkt ikke muligt at søge boligstøtte hvis du ejer en af disse. Skulle du være førtids- eller folkepensionist gælder der dog særlige regler.

Bor til leje i en bolig der ikke er egnet som helårsbolig – dette kan eksempelvis være sommerhuse eller kolonihavehuse. Bemærk dog at nogen har tilladelse til helårsbeboelse i samme.

Ikke har dit eget (Te)køkken – Det vil sige at studielejligheder, kollegier eller andet med fælles køkkener ikke er egnede. Dog er de fortsat egnede til boligstøtte, hvis de har et tekøkken.

For at dit køkken kan betegnes som køkken og kan give dig adgang til boligstøtte, skal det have vand og afløb.

Skal det være lettest muligt? Automatiser din investering med Nordnets månedsopsaring. - Klik her!

Klarer du dig gennem disse krav? Så er du et skridt tættere på boligstøtten. Der er selvfølgelig en masse faktorer, der har indflydelse på hvor meget du kan få i tilskud til din husleje.

Hvad påvirker boligstøttens beløb

Hvis du bor til leje, så er det kun muligt at få en omgang boligstøtte per lejlighed. Altså skal man i fællesskab beslutte hvem der søger og kan få dette.

Tjener din roomie kassen? Så har det altså en direkte indflydelse på hvad du eller i kan få udbetalt i tilskud til lejen.

Endvidere kan antal børn, boligens størrelse, huslejen og personlig formue eller gæld ligeledes have en indflydelse.

Husk lejekontrakt

Du bliver bedt om at vedhæfte en lejekontrakt eller andet bevis for din husleje. Du kan altså godt få boligstøtte selvom du bor i et forældrekøb eller lignende – det kræver blot at der er en lejekontrakt.

Hvis i bor flere sammen, eller der flytter nye til? Så skal du søge sammen med dem du bor med. Når du udfylder ansøgningen, så vil du blive bedt om at krydse af, hvem der ellers bor i husstanden. De skal efterfølgende ind og skrive under digitalt.

Udformer du selv en lejekontrakt? Så kan det være en god idé at udspecificere hvem der har retten til boligstøtte (Lejer, udlejer, fælles?)

Boligstøtten bliver beregnet på baggrund af jeres fælles indkomst, men udbetales til ansøgeren.

Hvor meget kan jeg få i boligstøtte?

Det er svært at svare på, hvor meget den enkelte præcis kan få i boligstøtte.
Bor du til leje, uden børn er beløbet i 2020 på 1026 kr. pr. måned. Har du 1-3 børn, kan du dog få op til 3611 kr.

Boligstøtten er skattefri og den bliver udbetalt den første dag i måneden. Det er dog vigtigt at du husker at ændre oplysningerne, hvis der sker ændringer i din bolig eller økonomiske situation. Ellers kan du risikere at få en regning hvor du skal betale penge tilbage. Du er nødsaget til at lave en ny ansøgning, hvis du flytter til et nyt lejemål.

Bor i flere sammen, så hæfter i solidarisk for eventuel tilbagebetaling. Det er blandt andet det man underskriver, ved ansøgning herom.

Boligstøtte med tilbagevirkende kraft?

Kan man få boligstøtte med tilbagevirkende kraft? Desværre ikke. Der er lang behandlingstid som med alt andet offentligt. Derfor er det særlig vigtigt, at du skynder dig at søge så snart du ved hvornår du skal flytte ind.

Har du søgt inden for 30 dage efter indflytning? Så kan du dog risikere at der bliver udbetalt boligstøtte med tilbagevirkende kraft, når din ansøgning godkendes.

Kontakt gerne Udbetaling Danmark hvis du har specifikke spørgsmål til boligstøtten.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.