Forsikring: Betaler du for meget? Spar flere tusinde årligt!

Forsikringer
0
(0)

Forsikringer kan være super fede at have – men, hvis du er uheldig kan du også risikere at skulle betale alt for meget for dem. I længden kan det blive en særligt dyr fornøjelse, og af den grund bør du afgjort læse med når vi her på siden gennemgår en række muligheder for at kontrollere og optimere noget så sexet som dine forsikringsaftaler.

Som supplement til forsikringerne, kan det være en ide at tjekke op på de mest relevante skattefradrag.

Forsikring – har du hvad du skal bruge?

Før vi begynder at se på, hvor der kan spares, bør du overveje noget andet. Har du egentlig de nødvendige forsikringer der skal til for, at du kan føle dig tryk og sikker? Gør op med dig selv, hvad du har brug for – men også hvad de skal dække. Det kan være dyrt at have en forsikring, men det kan satme også være dyrt ikke at have nogen når uheldet så er ude.

Brug gerne lidt tid på, at læse op på hvad du egentlig er dækket imod. Det kan faktisk nemt ske, at flere forsikringer overlapper og dækker det samme, og det er godt nok en trist ting at betale for. Måske du kan undvære forsikringen helt? Om ikke andet, er det nok en ide at forsøge at forhandle prisen ned, hvis ikke du har brug for halvdelen af hvad der dækkes.

Hvordan er din livssituation?

Dit behov for forsikring vil aldrig være permanent gennem et helt liv. Som helt ung, har du nok ikke meget der skal forsikres. Men, i takt med at du bliver ældre kommer der nok flere penge mellem hænderne. Måske får du en dyr bil. Måske der kommer et kæledyr, en baby eller dyre designermøbler til med tiden? Du kan desværre også risikere at stå overfor skilsmisse, dødsfald eller ubehagelige ulykker.

Det er altså væsentligt, at du ser på din nuværende livssituation. Gør det gerne til en vane at gennemgå forsikringer og lignende, når der sker store ændringer i dit liv. Det kan blive meget dyrt at undlade dette.

Overflødige forsikringer

Har du dannet dig overblikket over, hvad du er dækket i mod – samt hvad du betaler? Så er det på tide at få ryddet lidt ud. Undersøg eventuelt om du kan “nedgradere” forsikringen, så du kun er dækket mod det nødvendige, men betale mindre. Overvej eventuelt om det kan betale sig, at skifte forsikringsselskab? Det er naturligvis vigtigt at du er sikret mod det, der er nødvendigt. Hele øvelsen ligger i, at skære det overflødige fra. Fin-tuning af dine forsikringsaftaler!

Har du bil, bør du overveje hvorvidt denne skal både ansvar og kasko-forsikres. Endvidere kan der være mange penge at spare på bilforsikringen generelt. Hold blandt andet øje med, hvor mange kilometer du kører om året samt hvad din selvrisiko er. Der findes en række tjenester som ved indtastningen af få informationer, giver dig tre fuldstændig uforpligtende tilbud på nye forsikringer. Dette kan klart anbefales, da de tre samtaler eller mail-udvekslinger man så skal have, kan være sindssygt mange penge værd. Nok mere end de fleste tjener i timen ihvertfald.

Forsikring af bil

Har du en bil, er denne ofte en af de tunge poster på din forsikring. Hvis du er ung tager forsikringsselskaberne sig godt betalt, og er du samtidig en mand? Så er prisen nok endnu højere.

Der er dog et par muligheder for, at spare penge på din bilforsikring.
En af mulighederne er, at du samler flere forsikringer hos samme selskab. Måske har du ikke så mange endnu? Undersøg gerne sagen!

Et andet alternativ er naturligvis at benytte en af de mange forsikringsberegnere. Vi anbefaler blandt andet en her i indlægget. Der er ofte gode penge at spare ved, at undersøge muligheden hos flere forskellige forsikringsselskaber.

Er prisen stadig for høj? Så overvej om du kan hæve din egenrisiko. Det betyder naturligvis, at du skal betale en smule mere hvis skaden sker – så det må være op til dig, og din tiltro til dig selv som billist.

Undersøg også hvad du egentlig betaler for. Hvor mange kilometer kører du årligt? hHad er din selvrisiko? Har du vejhjælp inkluderet, selvom din morfar har et autoværksted? Der er mange muligheder for at justere en smule, med formålet at minimere prisen på din forsikring af bil.

Forsikringsberegner

Sammenligning af forsikringer er en god økonomisk beslutning, men desværre er det super besværligt på traditionel vis. Får man egentlig det bedste tilbud, og hvor mange gange skal man ringe de forskellige forsikringsselskaber op?

Der findes heldigvis beregnere der kan hjælpe dig med at sammenligne de bedste tilbud på forsikring. Benytter du eksempelvis Findforsikring.dk, så har du simpelt mulighed for at krydse dine ønskede forsikringer af, hvorefter du modtager 3 uforpligtende tilbud.

Ifølge egne tal, så sparer brugere der sammenligner deres forsikring, i gennemsnit 2.700 kroner.

Samlerabat ved forsikringsselskaber

Når vi alligevel er ved indhentning af nye tilbud, så er dette nok et af de mere effektive, hvis ikke du allerede har gjort det. Særligt som ung, får man ofte oprettet de enkelte forsikringer hos flere forskellige udbydere. Sæt dig gerne ned, og kig på dit samlede overblik og behov for forsikring (Som du nu har lavet efter afnit 1).

Brug gerne en smule tid på, at kontakte de forskellige forsikringsselskaber. Dette kan du gøre ved at sende dem en mail, ringe til dem eller ved at benytte smarte (gratis) tjenester som Findforsikring.dk. Der kan være mange penge at spare, ved at samle de forskellige forsikringer hos et selskab, og måske de endda vil være behjælpelige med at justere aftalerne lidt når du de alligevel skal skiftes?

Husk forhandlingen!

Der er ingen grund til at tro, at din nuværende forsikring er den billigste! Ofte er du attraktiv for forsikringsselskaberne som kunde med flere forsikringer, de kan få ind i deres butik – og derfor er der måske mulighed for at presse dem yderligere på prisen? Fortæl gerne, at du afventer svar fra to andre parter – og først ønsker at lave en aftale når du har hørt fra alle tre.

Vælg eventuelt at tage en “runde 2”. Her kontakter du alle selskaberne og oplyser det billigste tilbud (som du reelt har modtaget); og spørger om de måske alligevel kan gøre det billigere.

Nu har du efterhånden gjort hvad du kan, for at optimere dine forsikringsaftaler. Det er ikke det mest sexede emne, men der kan være MANGE penge at spare. Særligt hvis du overvejer hvor mange penge en ikke ændret forsikringsaftale havde kostet dig over flere år – samt hvad de penge kunne være blevet til, hvis de blev investeret i stedet.

Sammenligning af forsikringer!

Ifølge den gratis tjeneste for sammenligning af forsikringer: Findforsikring.dk, så sparer deres besøgende i gennemsnit 2700 kroner. Dette gør i alt sin enkelthed ved at gennemgå deres forsikringer. Resultatet er endda ofte bedre dækning, end den nuværende forsikringsaftale.

Du modtager 3 uforpligtende tilbud på nye forsikringer, og vælger derefter den billigste hvis du har lyst. Dette giver dig altså ved kort tids arbejde mulighed for at spare op til 2700 kroner, hvert år.

Spar penge ved helårlig betaling

Der kan oftest være penge at spare, ved at skifte betalingen fra måned/kvartal til halvår eller årlig. Du skal selvfølgelig gøre op med dig selv, at du i så fald er bundet – så husk at få dine tilbud først.

Der kan endvidere være lidt at spare, ved at hæve selvrisikoen en smule. Det skal naturligvis give mening for dig, fortsat at have forsikringen. Dog kan der være en del at spare, ved at hæve det beløb man selv betaler bare en smule – hvis uheldet er ude.

Hvor tit skal jeg gennemgå forsikringer?

Det kan være en super god ide, at gennemgå de indgåede forsikringsaftaler fra tid til anden. Du har nok forstået, at der kan være mange penge gemt her. Endvidere, så har det aldrig været nemmere med de tidligere nævnte sider, som kan give dig direkte tilbud på forsikringsaftaler, super simpelt.

Det kan svinge meget, om du har lyst til (igen) at bruge tid på at gennemgå dine aftaler, lån, forsikringer osv. – Men, det kan være en rar ting at få styr på, og overblik over. Måske en gang årligt er løsningen for dig, måske er det nok at gøre ved store livsændringer? Det er op til dig selv.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

close
Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *