Investeringsforening eller ETF: Kend forskel – Sådan vælger du rigtigt!

Investeringsforening Investeringsfond ETF
Indlægget indeholder reklamelinks & bannerannoncering.

Både en dansk investeringsforening og udenlandsk ETF, kan give dig en god spredning af risiko i din aktieportefølje. Efter købet kan begge passe sig selv, og omkostningerne vil i de fleste tilfælde være lave. Alt dette er gode grunde til, at netop investering via ETF’er samt investeringsforeninger er yderst populært!

For mange investorer kan det dog være svært, rent faktisk at kende de danske foreninger med alle deres fonde, fra de udenlandske ETF’er. Af samme grund har vi valgt at lave dette indlæg. Vi tager udgangspunkt i investering for frie midler. Er du på jagt efter investering af din pension? Så kan der være andre forhold, du skal tage særligt stilling til som investor.

Hvad er en ETF?

ETF er en forkortelse af “Exchance Traded Fund”.  Det er altså en type af investeringfond, der blev skabt i USA tilbage i 1993. ETFer er populære rundt om i verden, men er dog ikke brudt igennem på helt samme måde i Danmark. Den primære begrundelse er beskatningen af ETFer, set i forhold til de danske investeringsforeninger. Netop skatten vender vi tilbage til.

En ETF kan ganske forvirrende minde meget om de danske investeringsfonde. Der er dog et par vigtigt forskelle, som du bør kende som investor. Fælles for investeringsforenigers fonde samt ETFer er, at de samler en masse investorer og lader dem investere fælles. På denne måde opnår investorerne en stor risikospredning, da der investeres bredt i mange fonde.

ETF’erne er næsten altid passive. Det betyder at der ikke er ansat en masse medarbejdere til at holde øje med aktiemarkedet, analysere enkelte aktier samt købe og sælge løbende.

I stedet så følger en ETF konstant udviklingen i et indeks, på godt og ondt. Går det godt? Så får du den gennemsnitlige stigning, i det indeks der følges. Går det super dårligt? Så får du til gengæld også kun det gennemsnitlige fald, i det indeks der følges.

En af fordelene ved, at de blot følger indekset frem for at forsøge at slå dette, er omkostningerne. Da der er langt færre omkostninger forbundet ved en passiv strategi, til eksempelvis medarbejdere, er ETFer ofte ekstremt billige.

Læs mere om, hvad et aktieindeks er her.

Hvad er en investeringsforening?

På samme måde som der findes udenlandske fonde (ETFer), så findes der også forskellige fonde i de danske investeringsforeninger. De minder til forveksling meget om hinanden, men en af forskellene er beskatningen. Endvidere er der en smule teknisk i selve fonden, men dette undlader vi i dette indlæg.

En Dansk investeringsforening består tit af mange forskellige fonde. Disse har forskellige fokus områder. Eksempelvis findes der fonde med fokus på C25 indekset i Danmark, obligationer eller et globalt indeks. Du kan se disse fonde som små underafdelinger i investeringsforeningen.

Du kan som investor vælge forskellige fonde som det passer dig, på tværs af de forskellige investeringsforeninger. Eksempelvis kan du via Nordnets månedsopsparing have 4 forskellige investeringsfonde der automatisk investeres i, hver måned.

Gebyrer ved investering

Der findes massere af danske fonde og ETFer. Dette kan i sig selv både være super fedt, men ligeledes en smule forvirrende. Vær opmærksom på, at investeringsforeninger og udstederen af din ETF er forretninger.

Det vil sige, at de har til formål at tjene penge. Din egen bank vil derfor 9,9 ud af 10 gange, anbefale dig at investere i netop deres samarbejdspartnere. (Eksempelvis anbefaler Danske Bank deres investeringsforening, danske invest).

Dette kan i sig selv være fint, men for det meste er dette et dyrere valg. Husk på at du, selvom du er kunde i en bank, sagtens kan vælge at investere dine penge i andre investeringsforeningers fonde eller ETFer via eksempelvis Nordnet.

Når du vælger at investere via en fond, så lader du i teorien andre bestemme hvor dine penge skal investeres henne. Dette gøres naturligvis ud fra de rammer du har valgt at den specifikke fond skal holde sig indenfor (C25, Global, Obligationer, Vækst osv.).

ETF’er er oftest passivt forvaltede. Den danske investeringsforening vil vi dog gå lidt mere i dybden med. Det er nemlig vigtigt at have overblik over forskellen på aktiv og passiv forvaltning.

I forhold til valget af netop investeringsfonden, så er der to forskellige former – og prisen for at være i foreningen afhænger meget af nettop disse to forskellige former. Fonden der udbydes af en investeringsforening, kan nemlig være enten aktiv eller passivt forvaltet. Mere om dette herunder.

Aktiv investeringsfond

Ved aktiv forvaltning, betaler du for eksperters vurdering. I fonden er der ansat medarbejdere, udelukkende til at passe og pleje investeringerne. Deres arbejde er, at forsøge at skabe det bedst mulige afkast. Investeringsfonden er altså med medarbejderne omstillingsparat, og du kan være heldig at de spotter guldaktierne, hvilket kan resultere i et godt afkast.

Hvad koster aktiv forvaltning?

Priserne for at købe sig ind i en investeringsfond der er aktivt forvaltet, den er ofte høj. Uanset om det går godt eller skidt – så er der mange medarbejdere, der skal have løn. Endvidere er der ingen garanti for, at disse medarbejdere rent faktisk kan gøre det bedre end markedsgennemsnittet.

Når du vælger aktiv forvaltning, så vælger du også at sige: “Jeg tror, at den her fond over de næste X år, vil præstere bedre end det gennemsnitlige marked”. Eksperter i investering er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at fonden rent faktisk er bedre end gennemsnittet – husk at undersøge dette, før du vælger.

Hold endvidere øje med prisen. Hvis du skal betale en høj procent, kan dette hurtigt fjerne eventuelle fordele ved aktiv forvaltning.

Passiv investeringsfond (Indeksfond)

Flere danske investeringsforeninger er begyndt at tilbyde passive investeringsfonde. Disse følger ligesom den udenlandske ETF et indeks, hvorfor de kaldes indeksfonde (Indexfonde). Netop indeksfonden kan være et oplagt alternativ hvis du har set dig varm på Dollar-cost Averaging, passiv investering eller ETF’er.

Da disse fonde ikke er aktivt forvaltede, er der langt fra samme udgifter til medarbejdere. Det er ensbetydende med, at prisen for at holde en passivt forvaltet fond, rent faktisk kan blive rigtig god.

Den væsentligste forskel er, at indexfonde forsøger at følge markedsgennemsnittet inden for det ‘felt’ du investerer i. En indexfond der følger C25 indekset (Dansk), vil altså følge den gennemsnitlige aktiekurs i hele C25.

Er der enkelte selskaber der gør det godt? Så får du derfor ikke en enorm stigning, men omvendt er du også bedre stillet hvis det går galt. Altså er der tale om spredning af risikoen.

SKAT: Forskel på investeringsforening og ETF

Valget mellem en dansk investeringsforening og ETF’en fra udlandet, træffes oftest på baggrund af beskatningsformen. Det handler altså om, hvordan og hvornår man betaler skat.
Sørg for at sætte dig ind i dette, for mange lidt kedelige emne. På lang sigt kan et forkert vælg være ensbetydende med store omkostninger.

Beskatning af investeringsfond (Realisationsbeskatning)

Realisationsbeskatning betyder, at du skal betale skat når du realiserer en gevinst. Altså skal du betale skat, hvis du sælger ud af dine andele i fonden og modtager pengene for værdistigningen. Dette skal du, fordi værdien af fonden er steget til mere end du købte den for – og det er en skattepligtig gevinst.

Er din beholdning steget 10%? Så skal du ikke betale en krone, før du vælger at sælge den. Venter du i 50 år? Så vil du først skulle betale skat, den dag du sælger igen og modtager din potentielle gevinst.

Udbetales der udbytte fra fonden, så kan du desværre ikke udskyde dette. Her skal der betales skat samme år.

Beskatning af ETF (Lagerbeskatning)

Modsat realisationsbeskatning, så skal du hvert år betale skat af både dine realiserede og dine urealiserede afkast ved investering i ETF’er. Dette skyldes at måden de beskattiges på, kaldes for lagerbeskatning.

Stiger ETF’en med 10%? Så skal du betale skat af dine 10% uanset om du sælger ud for at tage gevinsten, eller lader dem stå på depotet.

Som modsætning, så kan du til gengæld også få et fradrag for dine tab hvis de falder 10% – Så du har et negativt afkast i stedet.

Du har muligheden for at gemme fradraget på ubestemt tid, så du kan modregne dette i andre gevinster (udelukkende aktieindkomster).

Nye skatteregler vedr. ETF 2020 - Afkast beskattet som aktieindkomst

Der er i 2020 kommet nye regler der vedrører beskatningen af ETF’ernes afkast. Kort fortalt, så beskattes afkast fra ETF’er – hvis fonden investerer 50% eller mere i aktier – som aktieindkomst.

Det kræver dog, at selskabet selv har meddelt skattestyrelsen, at de ønsker status som værende et aktiebaseret investeringsselskab. Dette skulle de seneste have gjort 1 November året før.

Som udgangspunkt holder ovenstående regel om lagerbeskatning dog fint – og det er et godt udgangspunkt at kende til som investor. Men, det er bare værd lige at have med i tankerne, at der altså er kommet nye regler. Formålet med disse er netop, at udligne konkurrencen mellem de danske investeringsfonde, og de udenlandske ETF’er.

Du kan se en liste over godkendte selskaber på SKATs hjemmeside.

Køb af ETF eller investeringsforening

Du kan via din børsmægler købe dine investerinsfonde eller ETF’er direkte i dit depot. Ulempen ved dette kan være, at du skal betale kurtage for at handle. Køber du af mange omgange, så kan det blive dyrt i længden. Særligt når alternativet (månedsopsparingen) er gratis.

Nordnets månedsopsparing

Du har muligheden for, at oprette en månedsopsparing hos Nordnet. Dette kræver blot en almindelig konto, og giver dig muligheden for at vælge fra 1-4 investeringsforeninger og/eller ETF’er. Din månedsopsparing vil herefter automatisk investere et fast beløb efter dit valg, måned efter måned. 

Det er gratis at oprette en månedsopsparing, og der er ingen kurtage når den hver måned handler for dig. Det eneste du betaler for, er altså den pris som de enkelte fonde, koster i procent. Denne fremgår tydeligt når du opsætter din månedsopsparing og skal vælge dine fonde.

 Læs mere om månedsopsparingen her.

Hvilken type investering skal du vælge?

Når du skal vælge mellem de forskellige fonde og ETF’er, så er det vigtigt at du har styr på beskatningen. Endvidere skal du ikke blot se på deres afkast på den korte bane, men se gerne det gennemsnitlige afkast over eksempelvis 10 eller 20 år. På den måde får du et mere retvisende billede af, hvad du reelt kan forvente som investor.

Særligt aktivt forvaltede fonde, kan i nogen år have store afkast. Dette kan snyde dig som investor, hvorfor du skal zoome lidt ud, og se på det store billede af fondens gennemsnitlige afkast.

Gør op med dig selv om du ønsker aktiv eller passiv forvaltning, og benyt eventuelt Månedsopsparingen fra Nordnet, eller June fra Danske Bank til at købe dine foreninger uden kurtage, samt muligheden for at investere måned efter måned.

Er fonde bedre end enkeltaktier?

Gør op med dig selv, hvilken form for investering du skal foretage dig. Investeringsforeninger eller ETFer spreder din risiko, og er en god stabil investering – særligt på længere sigt. Aktieinvestering i enkelte selskaber mere risikabelt.

Til gengæld kan investering i enkelte selskaber give et stort afkast, så dette afhænger af hvor meget risiko du tør tage. Mange investorer laver en kombination af månedsopsparingen suppleret med enkeltaktier.

Investering i ukendte markeder

Ønsker du at investere i markeder, du ikke kender særligt til? Så kan en dansk investeringsforening eller udenlandsk ETF være en god løsning. Du opnår en stor spredning i det marked du kigger på, hvilket betyder at du ikke behøves at kende noget særligt til de enkelte virksomheder.

På denne måde kan vi eksempelvis investere i Asien, uden at skulle sætte os særligt ind i, hvilke virksomheder der laver hvad – og så videre.

Generelt så søg gerne yderligere rådgivning og sparring omkring din investeringsstrategi. Det kan have stor betydning på den lange bane – og så er det fedt at gøre det rigtigt fra starten.

Fordele / ulemper - investeringsforeninger

Fordele: Investeringsforening

  • Risikospredning sammenlignet med aktier.
  • Billigere alternativ til aktier, set ud fra kurtage og køb af flere omgange.
  • Indeksfonde og ETFer kan finde med meget lave omkostninger
  • Du udskyder din skat til den dag du realiserer din gevist – godt på lang sigt.

Ulemper: Investeringsforening

  • Indeksfonde vil følge markedets afkast og vil derfor ikke slå markedet.
  • Aktiv forvaltning er ingen garanti for, at fonden vil præstere bedre end passive.
  • Du kan ikke fravælge enkelte aktier hvis ikke du ønsker at investere i disse.

Fordele / ulemper ved investering i ETFer

Fordele ved ETFer

  • Ofte billigere end investeringsforening.
  • Lav risiko. Forsøger ikke at slå markedet, men at ramme gennemsnittet.
  • Du kan investere i f.eks. Asien som tidligere gennemgået (eller andre områder du ikke har kendskab til).
  • Du kan kombinere flere ETF’er og opnå en enorm risikospredning, ved meget lave omkostninger.

Ulemper ved ETFer

  • ETF’ernes beskatning er stadig svær at gennemskue. Derfor vælger mange danskere investeringsforeninger.
  • Du rammer ikke kun de få aktier, der giver et stort afkast – men til gengæld rammer du heller ikke de, der giver et stort tab.
  • Også her er du ‘tvunget’ til at investere i alle de aktier og områder, som den valgte ETF indeholder.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

close
Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.