Står du med et stort beløb du ønsker at investere, eller er du blot interesseret i hvordan man egentlig bør bære sig ad? Hvis ikke du investerer din formue korrekt, så kan det desværre hurtigt gå galt. Det kan føre til tab af dele, eller potentielt hele din investering.
Heldigvis er gode råd gratis, og i dette indlæg ser vi nærmere på, hvad du egentlig bør være opmærksom på, for at investering af et stort beløb, kan ske med succes!
Hvad er mine muligheder ved investering af et stort beløb?
Frem for blot at kaste sig ud i tankeløse investeringer, så kan der være god fornuft i at tage et skridt tilbage. Investering kan på en og samme tid være fantastisk og forfærdeligt, afhængigt af hvordan du griber det an.
Start gerne med at overveje, hvordan du selv ønsker dine penge skal placeres. Interesserer du dig for ejendomme, og er det måske nu du skal i gang? Alternativt er det måske aktiemarkedet der trækker?
Uanset hvad dine tanker er, så bør du undersøge de forskellige muligheder. Øverst på siden her, finder du i vores menupunkt værktøjer, en fin oversigt over forskellige investeringsmuligheder. Alternativt findes der også en række gode bøger om investering.
Har du allerede styr på, hvilken retning du vil gå? Så kommer her et par yderligere punkter du bør have med i dine overvejelser, før du investerer din store pose med penge.
Risiko og tidshorisont – hvornår skal pengene bruges?
Du bør overveje hvordan du griber din investering an, alt efter hvornår du skal bruge dine penge igen. Det kan være svært at vurdere, hvor meget risiko du egentlig bør tage. En tommelfingerregel lyder dog, at jo længere tid der er til at pengene skal bruges? Jo mere risiko kan din portefølje klare at indeholde.
Skulle du være så uheldig, at aktiemarkedet eller boligpriserne falder i en periode? Så vil du med en længere tidshorisont have bedre mulighed for at genvinde det tabte.
Står du og skal bruge pengene til noget vigtigt inden for en kortere periode, så bør du altså omvendt overveje, hvor stor en risiko du bør tage. Det ville være en skam at have en sum investeret hvis denne skulle bruges som udbetaling, men pludselig er halveret kort tid inden.
Længere tid hjælper dig ligeledes ikke, hvis du har investeret alle pengene i enkelte virksomheder. På baggrund af dette, er det altså en god idé at sprede investeringen ud over flere typer af investeringer, aktier eller hvad du ønsker at investere i – alt efter hvor mange penge det i alt drejer sig om.
Sørger du for at sprede pengene nok? Så vil din risiko derfor formindskes, hvis du skulle være så uheldig at en enkelt branche eller aktiesektor pludselig går dårligt. Husk dog på, at hele markedet potentielt kan falde på en gang, i dårlige tider.
Penge i banken kan koste dig dyrt – pas på inflationen
Arver du et større beløb, så kan det være dyrt blot at have dem placeret på en konto i banken. Inflationen vil særligt over en længere periode, begynde at “spise” af de penge, der bare står og samler støv.
Simpelt forklaret, så gør inflationen at dine penge bliver mindre værd. Altså vil beløbet fremstå som det samme, men det du kan købe for pengene, vil med tiden blive mindre og mindre. Tænk blot på, hvad man ikke kunne få for en femmer, tilbage da bedstemor var barn?
Der findes kontoer med højere renter. Kontakt eventuelt din bank og hør dem om mulighederne? Alternativt er den bedste mulighed for forrentning i den positive retning, at investere pengene.
Hvis du fortsat er i tvivl omkring hvor pengene skal hen, så læs gerne vores indlæg omkring investering eller placering på bankkonto.
Skal jeg investere hele beløbet på en gang?
Har du overvejet konsekvenserne af, at aktiemarkedet potentielt kan falde uheldigt meget, kort tid efter du vælger at investere? På samme måder kan så mange andre aktiver og investeringsformer tabe dele, eller hele deres værdi – hvis du er rigtig uheldig.
Udover ovenstående forslag til risikospredning, så bør du overveje at sprede dine investeringer ud over flere indskud. Med denne tilgang, undgår du at investere dagen inden et markant fald i markedet.
Sagt på en anden måde, så køber du dig altså mere eller mindre ind til en gennemsnitspris over den periode hvor du spreder dig ud over. Denne tilgang kaldes for Dollar Cost Averaging, og medfører flere fordele. Mere om dette i næste afsnit.
Spred dine investeringer via Dollar Cost Averaging
Investerer du hele pengeposen på en gang? Så risikerer du på kort tid at se store procentdele forsvinde, hvis du er uheldig nok. Alternativet er simpelt, og det kan blive din bedste ven – eller i hvert fald den bedste beslutning ved investering.
Dollar Cost Averaging kan benyttes inden for flere typer af investering, så længe du rent teknisk har muligheden for at sprede din investering ud over flere omgange.
Det kan naturligvis være svært hvis du beslutter dig for at købe en ejendom, men også her findes alternativer som eksempelvis ejendomsinvestering via Brickshare, med minimumsindskud på kun 5.000 kroner.
Køber du aktier, eller andre klassiske investerings aktiver? Så bør det dog ikke være et særligt problem. Hold blot øje med kurtagen, på den platform hvor du handler. Omkostningerne ved spredningen skal helst ikke være for høje.
Ønsker du at benytte dig af Dollar Cost Averaging, så vælg en tidshorisont pengene skal investeres indenfor, og invester herefter pengene eksempelvis en gang i kvartalet, over det næste år.
Det kan være særlig effektivt hvis du skal i gang med investering af et stort beløb, en arv eller lignende. Frekvensen er mere eller mindre op til dig, beløbet og din tålmodighed.
Som almindelig investor kan det ligeledes være en fordel at benytte sig at Dollar Cost Averaging. Dette kan ligeledes opsnås ved kontinuerlige investeringen via blandt andet Nordnets månedsopsparing.
Bør jeg investere selv, eller via banken?
Bankerne er fortsat den del dyrere i gebyrer, sammenlignet med de populære investeringsplatforme der findes online. Hvorvidt det ene foretrækkes frem for det andet, er dog op til dig og dit temperament som (måske ny) investor.
Den store forskel lægger blandt andet i forvaltningen. Ønsker du selv at udvælge investeringerne – altså eksempelvis de enkelte aktier? På denne måde kan du nemlig spare de gebyrer du ellers ville betale for en porteføljeforvalter eller investeringsrådgiver i banken.
Det kan selvfølgelig være grænseoverskridende. Særligt hvis du står og skal til at begynde på investering af et stort beløb. Husk dog på, at ingen tvinger dig til at gå hurtigere frem end du føler dig tryg ved.
Har du viljen til at lære, er det dog muligt for de fleste, selv at opbygge en fornuftig investeringsportefølje. Læs gerne bøger om emnet, og søg eventuel sparring i et af de mange forums om investering. Husk dog på, at tage alt hvad du læser, med et gram salt. Sørg for selv at undersøge og træffe beslutningerne. I sidste ende er det dine penge der investeres.
Hvis du ønsker at forvalte pengene selv, kan du også overveje at placere dem i en investeringsforening. Her opnår du en god spredning til et oftest lavt gebyr. Benytter du Nordnets månedsopsparing, så kan du endvidere investere kurtagefrit – måned efter måned.
Hvad er dine bedste råd til investering af et stort beløb, investering af arv eller lignende? Smid gerne en kommentar!