Aktier er for mange noget af det første der popper op, ved tanken om investering. Der er mange fordomme omkring investering i aktier, men sandheden er, at aktieinvestering kan være for alle. Det er rent faktisk slet ikke så svært at komme i gang med at handle.
Investering i aktier kan være en super måde, at forrente sine penge på. Alternativer kan blandt andet være ejendomsinvestering eller obligationer.
Der findes mange gode grunde til at investere. En af dem kan være ønsket om ikke at se inflationen spise af opsparingen, år efter år.
Måske pengene skal bruges som indskud til dit første hus om et par år? Pensionen, børneopsparing eller drømmebilen?
Uanset hvad, så kan du lære meget mere om investering i aktier her på investeringsliv.dk. Du finder indlæg om både indkomst, forbrug og investering i vores menu øverst på siden.
Hvad er en aktie?
Når du køber en aktie, køber du rent faktisk en lille del af den valgte virksomhed. Du skal selvfølgelig ikke i arbejdstøjet morgenen efter, men du er nu aktionær.
Det giver i nogen virksomheder aktionærfordele eller stemmeret ved eksempelvis en generalforsamling. En aktionærfordel kan være ensbetydende med, at du får billetter, hvis du har aktier i en fodboldklub.
Det kan også være rabat på dine flybilletter som aktionær i et flyselskab.
Som udgangspunkt behøves du dog ikke at foretage dig andet, end at holde øje med kursen på dine aktier. Hvor meget du gør dette, er op til dig selv.
En aktie er altså et ejerbevis på, at du ejer en lille bid af et aktieselskab. Tilbage i tiden, fik du en fysisk aktie, i form af et dokument. I dag handler vi dog udelukkende via banker, eller på Online investeringsplatforme.
Prisen på den enkelte aktie bestemmes af hvor mange der ønsker at købe eller sælge den, samt til hvilken pris. Populært sagt; Udbud og efterspørgsel.
Har du styr på det mest generelle omkring aktiehandel, så har vi lavet en guide omkring analysering og valg af de bedste investeringer.
Hvorfor investere i aktier?
Aktiemarkedet er kun en af mange måder at investere penge på. Ved at investere i aktier, får du muligheden for at købe dig ind i en eller flere virksomheder.
Går det godt for virksomhederne? Så stiger dine aktier i værdi – og du får altså et afkast på dine investeringer. Endvidere kan virksomheden vælge at udbetale et udbytte. Det betyder at virksomheden udbetaler penge til dig som aktionær. Du modtager x antal kroner pr. aktie du ejer i virksomheden.
Eksempelvis udbetale Danske Bank 8,5 kr. i udbytte, pr. aktie, i 2019.
Den danske aktiemarked er i gennemsnit steget 7,2% fra 1870-2015. I nogen år går det super godt, og i andre år går det desværre også mindre godt. Som investor handler det derfor om, at finde en strategi og følge denne.
Der er ingen garanti for, at tidligere afkast er lig med fremtidens. Der er dog en lang historik for gode afkast på aktier, hvilket gør dem til en af de mest populære investeringsformer. Der er ligeledes ingen pligt eller sikkerhed for, at virksomheder udbetaler udbytte.
Hvilke aktier skal jeg købe? Valg af aktier
Det er nærmest umuligt at give et svar på, hvilke aktier den enkelte investor skal vælge. Der er ikke en universel regel der fortæller, hvad du skal gøre for at få succes.
Hvis du er interesseret i at blive bedre til at udvælge aktier, kan du dog begynde at se på de forskellige måder at analysere aktierne på. Uden at gå yderligere i dybden med dette nu, så kan eksempler være teknisk eller fundamental analyse.
Ved aktieinvestering handler det overordnet om, at du ønsker at skabe et afkast af de penge, som du køber aktien for. Det er altså en god ide at overveje, hvorvidt der er en fremtid i virksomheden – særligt hvis du ønsker at beholde aktien i mange år.
Se eventuelt på de globale trends. Hvordan tror du verden ser ud i fremtiden. Hvem får mere at lave, og hvem får mindre? Et eksempel kan være, at grøn energi bliver mere populært – og så sælger Vestas måske flere vindmøller?
Alternativt bliver det måske varmere, og så sælger Carlsberg flere øl.
Der kan være mange forskellige strategier og måder at investere i aktier. Nogen vælger selv de enkelte aktier, som eksempelvis kunne være Novo Nordisk eller Carlsberg.
Andre vælger at købe sig ind i investeringsforeninger via en månedsopsparing eller lignende, for at få andre til at sprede investeringerne ud over flere aktier for dem.
Gør op med dig selv, om du har tiden og overskuddet til – også på den lange bane – at udvælge og vedligeholde en aktieportefølje. Det er bestemt muligt, men det kræver at du har en interesse og forståelse for emnet.
Sådan køber du aktier
Aktieinvestering foregår i dag digitalt. Det første skridt i rejsen mod, at købe den første aktie, er altså at du finder dig en handelsplatform. En handelsplatform, også kendt som en børsmægler, er altså den hjemmeside hvor du køber dine aktier. Du kan ligeledes handle aktier via din bank.
Du kan nemt oprette dig hos børsmæglere online. Det kræver dog at du er over 18, og så skal du bruge Nem-ID samt billede-ID for godkendelse.
Så snart du har åbnet dit depot, kan du indbetale penge på depotet. Dette fungerer ligesom en almindelig bankoverførsel. Nogen udbydere tilbyder endda indbetaling via kort, præcis som hvis du handler i en webshop.
Så snart der er penge på din konto, kan du i teorien begynde at investere dine penge i aktier fra stort set hele verden.
Når du har valgt og købt aktien, så vil den efterfølgende optræde i dit aktiedepot på samme handelsplatform. Her vil den blive så længe du ikke sælger den. Du vil løbende kunne holde øje med værdien af aktien, altså om den bliver mindre eller mere værd. Du kan endvidere købe flere aktier i samme selskab, eller i andre, for at øge din beholdning af aktier i dit depot.
Hvad koster det at købe en aktie?
Ved aktieinvestering, vil der hos størstedelen af handelsplatformene eller bankerne, være et gebyr der skal betales pr. handel du foretager dig.
Det er vigtigt du overvejer, hvor ofte du handler, for ikke at bruge for mange penge på gebyrer. Gebyret kaldes mere korrekt for kurtage.
Det kan anbefales at du undersøger, hvad det koster hos de forskellige platforme, før du opretter en bruger og køber din første aktie. Handler du via din bank? Så bør du ligeledes undersøge prisen, da denne ofte også kan være i den høje ende.
Prisen på selve aktien, altså én ejerandel, kan svinge meget. Prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Går det godt for virksomheden, er aktien nok populær – derfor vil folk gerne betale mere for at blive medejere, og aktieprisen stiger af samme grund.
Går det i modsætning dårligt, vil aktien blive mindre værd. Det skyldes, af flere aktionærer vil sælge deres aktier i virksomheder, hvor fremtiden ser mindre lys ud.
Bemærk at aktieselskabet ligeledes kan gå konkurs. I dette tilfælde vil aktien blive 0 kroner værd, og du vil miste hele din investering. Dette sker sjældent, men det kan ske – selv for store virksomheder.
Hvor mange penge skal man bruge for at købe aktier?
Mange tror fejlagtigt, at der skal en mindre formue til, for at de kan investere i aktier. Sandheden er dog en helt anden. Som vi beskriver i dette indlæg, er det muligt at handle aktier helt ned til beløb, hvor de fleste kan være med. Dette kunne eksempelvis være aktier for 1000 kroner.
Det handler om at finde en handelsplatform eller bank hvor gebyret (Kurtagen) for handel med aktier, ikke er for høj. Det er netop denne aktiekurtage der gør, at det ellers vil være for dyrt at handle for de lave beløb.
Du skal altså ikke nødvendigvis bruge mere end 500-1000 kroner, for at kunne købe dine første aktier. Dit afkast afhænger selvfølgelig af størrelsen på din aktieinvestering.
Sådan kommer du i gang med aktiehandel
Det er i teorien simpelt. Du skal have penge at investere, og en bruger på en investeringsplatform. Investeringsplatformen kan eksempelvis være din egen bank, men det kan også være alternativer som eToro, Nordnet eller Saxo Bank. Når du har din bruger, kan du købe aktier for de penge du har sparet sammen.
Selvom det lyder simpelt, så er det dog langt mere end blot at købe i blinde.
Det handler om at vælge de rette aktier, og du skal potentielt være indstillet på, også at kunne tabe dele (Eller alle) dine penge. Af den grund taler vi blandt andet om risikospredning, altså køb af flere forskellige aktier.
Sådan tjener du penge på aktier
Aktieinvestering, altså købet af en eller flere aktier, er ensbetydende med, at du ejer en lille andel af virksomheden. I tider hvor det går godt, vil din aktie derfor blive mere værd – og vælger du at sælge den i gode perioder, tjener du derfor penge. Du ejer desværre også aktien hvis det pludselig går dårligt.
Hvis ikke det går godt for virksomheden, kan det være ensbetydende med, at værdien af din aktie falder. Derfor kan du risikere, at din aktie bliver mindre værd, end hvad du har købt den for – og er du rigtig uheldig, ja så går virksomheden konkurs, hvilket resulterer i at du mister alt hvad du har investeret i virksomheden.
Udover gevinsten eller tabet ved et salg af dine aktier, findes der også aktieudbytte.
Virksomheden kan beslutte at udbetale udbytte. Dette vedtages på en generalforsamling, hvorefter der udbetales det aftalte antal kroner, pr. aktie investoren ejer. Du kan læse mere om aktier der betaler udbytte her.
Det gennemsnitlige afkast på aktier i Danmark, er på 7,2% i de sidste 145 år. Ser vi på de seneste 40? er er tallet på over 10%.
Du kan læse mere om det gennemsnitlige afkast på både aktier, obligationer og ejendomme i vores indlæg om investeringer og afkast.
Er der risiko ved investering i aktier?
Der er risiko forbundet med aktieinvestering. Risikoen er bestemt af flere faktorer. Blandt andet kan det sænke din risiko, hvis du har aktier i flere forskellige aktieselskaber.
Du kan også sænke din risiko, hvis du investerer i andre former for investering, udover aktier. Det kunne være ejendomme, skove, obligationer eller noget helt fjerde.
Overordnet handler det om at sprede pengene ud, så man er mindre sårbar, hvis der skulle gå noget galt. Det er sket før, og det vil med garanti ske igen. Vi har i menuen øverst på siden lavet en oversigt over typer af investering.
En god måde at minimere risikoen, kan være ved at investere i en investeringsforening. Simpelt forklaret, så spreder denne forening dine penge ud over mange forskellige aktier for dig.
Læs mere om investeringsforeninger her.
Aktier og skat
Beskatningsreglerne ved køb af enkeltaktier er forholdsvis simple. Det bliver mere kompliceret hvis du ønsker at købe en udenlandsk investeringsforening (ETF), eller på andre måder udvider dine investeringer – men, mere om dette i et andet indlæg.
Med aktier købt for dine frie midler gælder det overordnet, at du skal have en gevinst eller et tab på dine aktier, for at blive beskattet.
Det vil sige at der vil være et beskatningsgrundlag, hvis du køber en aktie og sælger denne efter noget tid, med enten et over- eller underskud.
Du skal altså ikke betale skat, hvis du har dine aktier stående uden at realisere gevinsten. Heller ikke hvis de er steget i værdi. Der skal dog betales skat hvis du modtager et udbytte.
Helt simpelt kan man altså sige, at det er forskllen mellem anskaffelsessum og afståelsessum – har du ikke afstået dine aktier? Så er det kun eventuelt udbytte der beskattes.
Indberetning af aktier til skat
Det er væsentligt at finde ud af, om din handelsplatform indberetter til skat. ALLE danske banker og børsmæglere skal indberette til skat, så det bør ikke være et væsentligt problem for dig ved køb af enkeltaktier, for dine frie midler.
Benytter du dig af udenlandske platforme skal du dog selv ind og oplyse informationer så de kan udregne dit beskatningsgrundlag. Ligeledes gælder der andre regler ved køb af udenlandske investeringsforeninger (ETF’er).
Sørg derfor for, at tjekke om netop din platform indberetter automatisk. Undersøg også reglerne for beskatning, af netop den type investering du foretager dig. Det kræver ofte blot en hurtig søgning på google, men er super vigtigt.
Uanset hvem der indberetter til skat, er det stadig dit ansvar i sidste ende at gå ind og kontrollere at oplysningerne er korrekte.