Aktie Fordele

Aktionærfordele: Få overblikket over aktier og deres fordele [2024]

Hvad siger du til at komme gratis i tivoli? Eller til fodboldkampe uden at skulle betale for billet? Sagen er, at man som aktionær i de forskellige virksomheder, til tider kan opnå fede aktionærfordele. 

I dette indlæg har jeg forsøgt at samle alt hvad jeg kunne finde om de forskellige aktionærfordele. Bemærk venligst at informationerne er samlet fra forskellige kilder. Kom derfor gerne med en kommentar eller tilføjelse, hvis du har en tilføjelse – eller rettelse – til dette indlæg om aktier med fordele.

Tidligere aktie fordele er desværre ikke en garanti for fremtidige. Virksomhederne kan ændre deres strategi løbende, hvorfor aktie fordele kun skal anses for en bonus, ikke det primære grundlag for valg af virksomhed.

Hvad er en aktionærfordel?

Du kan være heldig at du som aktionær, er berettiget til en række fordele. Det kan være at du får et aktionærkort, tilsendte billetter, procenter i butikker, goodiebags eller lignende.

Det er på ingen måde et krav, at virksomhederne skal gøre dette. Men, der er nogen der gør dette som en ekstra frynsegode for deres aktionærer.

Det er normalt et krav, at man skal eje et minimum af aktier i virksomheden, for at være berettiget til fordelene. Intet er dog permanent eller garanteret, hvorfor du aldrig bør vælge aktier, baseret på fordele.
Se det udelukkende som en bonus!

aktie fordele

Aktie med fordele i 2022

På listen over aktier med fordele, findes efterhånden flere store virksomheder. Du kan blandt andet få fordele ved at være aktionær i SAS, Parken eller DFDS.

Vi holder listen opdateret løbende, men der er altid en chance for at aktienærfordelene ændres eller afskaffes. Informationerne indsamles fra forskellige kilder, og kan forældes. Brug derfor kun denne liste som inspiration.

Banker med aktionærfordele

Den Jyske Sparekasse A/S – Læs mere

Jyske Sparekasse giver dig en række fordele som aktionær. Du kan blandt andet opnå gratis betalingskort, gratis kontanthævninger i alle danske hæveautomater, fri valutaveksling, aktionærkonto og meget mere.

Lollands Bank A/S – Læs mere

Har du mindst 10 aktier i Lollands bank, så kan du modtage deres aktionærfordele. Du kan blandt andet spare penge på deres kort, få en aktionærkonto samt frie kontanthævninger i alle danmarks hæveautomater. Bemærk at aktierne skal stå i et depot hos Lollands Bank.

Jyske Bank A/S – Læs mere

Er du aktionær i Jyske bank kan du blandt andet modtage højere rente på enkelte konti.

Sydbank A/S – Læs mere

Udover invitationen til generalforsamling, så modtager du som aktionær i Sydbank muligheden for at åbne en aktionærkonto

Fynske Bank A/S – Læs mere

Som aktionær i Fynske Bank modtager du blandt andet: gratis veksling af valuta, rabat på hævekort, dankort og mastercard, kulturelle tilbud samt diverse særtilbud m.v.

Fordele for aktionærer

Fodboldklubber med aktionærfordele

AaB A/S – Læs mere

Som aktionær i AaB, vil du blive tilbudt to til en fodboldkamp pr. sæson. Hvis du har mere end 125 aktier, så får du invitationen til et særarrangement som VIP til en kamp pr. sæson.

AC Horsens A/S 

Er du aktionær i AC Horsens, afhænger dine goder af hvor mange aktier du har. Har du over 5000 aktier, kan du få rabat på sæsonkortet. Har du over 20.000 aktier, så kan du få 4 billetter mens 100.000 udløser et årskort.

AGF A/S – Læs mere

AGF holder som noget nye en aktionærdag til en kamp, som supplement til de normale fribilletter. Har du over 100.000 aktier, vil du blive inviteret til et særligt VIP arrangement.

Brøndbyernes I. F. Fodbold A/S – Læs mere

Som aktioner i Brøndby I.F. får du 6 gratis billetter pr sæson. Disse er til kampe i grundspillet, men gælder desværre ikke mod FCK.

Du bliver inviteret til et sportsmøde med andre aktionærer, og så modtager du et gavekort på 100 kro til brøndby shoppen.

Du har muligheden for at købe 2 x 4 vip billetter med rabat.

Silkeborg IF Invest A/S – Læs mere

Som aktionær i Silkeborg IF, bliver du tilbudt 2 billetter til en kamp pr. sæson.

PARKEN Sport og Entertainment A/S – Læs mere

Parken Sport & Entertainment ejer blandt indebærer aktionærtilbud fra Blandt andet Lalandia og FC. København. Det er desværre ikke oplyst, hvad aktionærtilbud mere specifikt indebærer. En investering i PS&E, er altså ikke blot FCK aktier, men ligeledes en investering i ejendomme, Lalandia, Parkens domicil inkl. kontorer m.v.

Randers FC Holding A/S – Læs mere

To siddepladser ved en årlig hjemmekamp, stemmeret, sponsormails er hvad Randers tilbyder deres aktionærer.

Aktionærrabat flyselskaber

Hoteller og flyselskaber med fordele for aktionærer

DFDS A/S – Læs mere

DFDS giver dig 10% aktionærrabat på skibsrejse, kahyt og måltider. Rabatten gælder alle typer af kahytter, og i alle restauranter. Maden skal blot være bestilt hjemmefra.

Rabatten kan både benyttes på København-Oslo og Amsterdam-Newcastle.

SAS A/S – Læs mere

Som aktionær i SAS kan du se frem til 10-20% i rabat på dine billetter.(Med SAS, inden for EU/Skandinavien). Du kan medbringe 1 stk. gratis bagage på 23 kg.

Danske Hoteller A/S – Læs Mere

Er du aktionær i Danske hoteller, er der en række aktionærtrin du kan opnå. Blandt andet vil du modtage kuponer til billigere overnatninger, samt rabat i restauranten.

Aktionærfordele - underholdning

Tivoli A/S – Læs mere

Ejer du over 100 aktier i Tivoli, så kan du få et aktionærkort. Dette giver dig muligheden for at medbringe 1 partner og 2 børn – hver dag. (Børn under 5 år er gratis)

Skistar AB – Læs mere

Har du 200 aktier i Svenske SkiStar, kan du modtage 15% rabat på deres skiskole, udlejning samt skipas.

Hvis du har informationer eller tilføjelser, så kontakt os.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.