Forbrug

Forbrug: Forsvinder pengene? Sådan får du overblikket tilbage

Det er ærgerligt at knokle flere timer på arbejdet, hvis pengene alligevel forsvinder så snart lønningsdagen er passeret. At se på dit nuværende forbrug kan være den letteste vej til at få flere penge mellem hænderne. Eller, det kan i i hvert fald hjælpe med at få os til at bruge dem mere fornuftigt.

30 kroner her, 50 kroner der, en kop kaffe on-the-go og frokost i kantinen.Vi har ofte en tendens til at tænke på at øge vores indkomst, men har du egentlig styr på hvor den nuværende indkomst forsvinder hen? Ganske enkelt handler vejen til et rigere liv om at bruge mindre end du tjener.

Ønsker du at lade dine penge arbejde for dig – kan du så efterfølgende få din formue til at vokse, ved at investere pengene. Det første step, du bør tage i jagten på et investeringsliv, er altså at se på dit forbrug.

På investeringsliv udgives der løbende indlæg om både investering, forbrug samt øgning af indkomsten. Du finder vores indlæg i artikeloversigten øverst på siden.

Forbrug: Få styr på hvor pengene forsvinder hen

Den nemmeste måde at få flere penge på, er ved simpelthen ikke at bruge dem. Surprise. Hos de fleste danske forbrugere, er der sikkert væsentlige mængder af penge at hente – hver eneste måned – fordi vores budgetter ikke er strammet nok ind.

Hvordan du bruger dine penge, er der ingen andre end dig selv der skal bestemme. Men, hvis du er ude på at optimere din økonomi, for at finde flere penge at investere eller spare op? Så kan det være et godt sted at starte.

Få styr på dine automatiske overførsler

For enkelthedens skyld, starter vi ved overgangen til en ny måned. Mange af os er sikkert tilmeld en masse automatiske betalinger til diverse firmaer. Det kan være super nemt, og dejligt – så længe pengene kun bliver sendt til tjenester vi rent faktisk bruger.

Dan dig et overblik over, hvorfra der bliver trukket penge – og skriv gerne disse overførsler ned uden på en kuvert. Alt fra husleje til onlinetjenester som Netflix, Spotify eller hvad du nu bruger.

Ud for de nødvendige poster – altså de VIRKELIG nødvendige poster, som husleje osv – der sætter du et flueben. Kuverten ligger du efterfølgende med en kuglepind foran fjernsynet, eller lignende.

I løbet af denne måned skal du så, hver dag du har et af dine abonnementer, sætte en streg ud for navnet. Når måneden så er slut, så kan du måske genoverveje, om ikke der er lidt penge at spare på en tjeneste eller to?

Kvittering – få den hver gang!

Nu har vi i forvejen en kuvert med vores tjenester og fast forbrug uden på, så hvorfor ikke også få et overblik over alt det “løse” forbrug? Hver gang du bruger så meget som en krone, skal du bede om at få kvitteringen på købet.

Tag disse med hjem, og smid dem i forbrugs-kuverten. Noter eventuelt på bagsiden, hvilke ting du kunne have været foruden, og prisen på disse.

Det skal forstås på den måde, at der måske skulle købes aftensmad ind, men der også røg en pose slik, og en sodavand med i kurven. Skriv sodavand og slik, samt beløb på bagsiden af kuverten.

I slutningen af måneden har du nu dine køb samlet, og kan på bagsiden af alle kvitteringerne lægge beløb sammen, for at se hvor mange penge der er brugt på ‘unødvendigheder’.

Vælger du at sætte fredagsslik på den nødvendige del, vil overforbruget naturligvis være mindre. Prøv at være hård ved dig selv – hvad er virkelig nødvendigt?

Få det komplette overblik i slutningen af måneden

Nu er måneden efterhånden gået, du har fået sat dine streger ud fra abonnementerne på kuverten- og du har kvitteringer inkl. beløb på ‘ligegyldighederne’ samlet inde i den.

Du kan nu begynde at danne dig et overblik på et A4 ark eller lignende. Skriv dine faste overførsler ned. Er de alle sammen nødvendige, eller skal du afbestille nogen af dem? Afbestil hellere flere hvis du er i tvivl. Du kan altid oprette dig igen, hvis du VIRKELIG savner dem, og ellers? FEDT!

Gør det samme med kvitteringerne. Hvad bruger du pengene på? Hvor mange bliver brugt på lækre ting, og hvor mange på nødvendige ting? Dette kan ofte være en øjenåbner for mange. Hvad bruger du eksempelvis på kaffe, bager-morgenmad, frokost på jobbet eller lignende? Hvor handler du – og kan det gøres billigere? Der kan ofte være mange penge at spare ved at gå lidt i detaljer her.

Et par af de klassiske besparelser kan være at lave madpakken hjemmefra eller droppe at købe kaffen on-the-go. Før du siger til dig selv, at det vil sænke din livskvalitet helt vildt – så gør ligesom med dine abonnementer. Prøv at skær det fra og giv det en chance. Er livet ulideligt uden? Så gør op med dig selv om netop denne post ikke skal have lov til at blive.

Giver dit forbrug dig rigtig værdi?

Alt det her besparelse handler ikke om, at gøre livet ubehageligt for dig. Det handler om, at finde ud af hvilke penge der bliver brugt på ting der tilfører dit liv værdi – og hvilke penge der bliver brugt på ligegyldigheder.

Som det blev nævnt øverst på siden her, så er det nemmere at spare penge og bruge mindre, end det er at skulle tjene flere hver måned.

Det er ikke en engangsting, at optimere forbruget og økonomien. Det skal gerne være en løbende ting man tager op fra tid til anden.

fNår vi har minimeret vores forbrug til det nødvendige, uden at slække gevaldigt på livskvaliteten, så er vi klar til at se på muligheden for, at optimere vores indkomst.

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.