Børneopsparingen er en god måde, at sikre et barn økonomisk senere i livet. Det kan være til et særligt formål, som eksempelvis indskuddet til egen bolig, et kørekort eller en rejse. Selvom det kan virke tosset, så kan der være særligt en god grund til, at starte opsparingen tidligst muligt i barnets liv.
Er du bekendt med effekten af renters rente? Så er du nemlig allerede nu godt stillet, i forhold til en potentiel børneopsparing. Jo tidligere en børneopsparing i aktier, eller til en god rente startes? Jo længere tid har renters rente, også kendt som sneboldseffekten, til at gøre sit arbejde.
I dette indlæg ser vi nærmere på netop mulighederne ved en børneopsparing. Herunder oprettelsen af denne, krav og regler, samt valget mellem almindelig opsparing i kontanter, eller investering af opsparing til børn.
Hvad er en børneopsparing egentlig?
En børneopsparing set gennem investeringsbriller er en konto, hvor eventuelle renter, aktieudbytte og kursgevinster er 100% skattefrie. Dette kaldes ligeledes for en skattebegunstiget konto. Dette er altså en unik mulighed for opsparing, helt uden at skulle betale skat af børneopsparingens gevinster.
Ulempen i dette tilfælde er, at det ikke er muligt at trække indbetalingerne fra i skat, for på den måde at opnå et større fradrag. For størstedelen er dette dog en yderst beskeden ulempe, set i det samlede hele.
Netop skattefordelen gør denne form for børneopsparing yderst attraktiv. Det er op til dig, om du blot ønsker at opsparingen skal være kontant med fokus på renter, eller om opsparingen alternativt skal investeres. For at kunne investere en børneopsparing i aktier, skal der oprettes et aktiedepot, der er tilknyttet opsparingskontoen.
Hvor mange penge må opspares?
I år 2018, blev beløbsgrænset hævet fra 3.000 kroner årligt, til 6.000 kroner årligt. Dog er der et samlet loft på 72.000 kroner. Begynder du opsparingen allerede ved barnets fødsel, så vil du altså nå loftet når barnet fylder 12 år. Børneopsparingen har en bindingsperiode på 7 år fra oprettelsen, kan tidligst hæves når barnet fylder 14, og skal senest hæves når barnet fylder 21.
Hvis ikke barnet har et særligt behov for penge, kan der være meget fornuft i at overveje, hvornår børneopsparingen udbetales. Jo flere år investeringen kan stå og skabe afkast og renter – jo større kan denne vokse sig. Særligt i de seneste år, vil opsparingens størrelse kunne skabe store afkast. Altså er det ikke ligegyldigt om opsparingen hæves når barnet er 18, eller 21.
Overvej også, hvornår barnet potentielt vil have størst gavn af det opsparede beløb. For mange kan opstå et ekstra behov for kapital i forbindelse med videregående uddannelser – eller potentielt et boligkøb. I tilfælde som disse, vil en børneopsparing være medvirkende til at skabe et godt fundament.
Børneopsparing: Kontant eller investering?
Den lette løsning er, at oprette en konto til opsparing, hvorefter der overføres penge til denne løbende. Den lette løsning kommer desværre også med en pris, set i forhold til inflationen. På kort sigt har dette ikke den store betydning, men med en tidshorisont på op til 21 år, så kan det have enorm betydning for den endeligt opsparede sum.
Inflation er ensbetydende med, at pengene år efter år bliver mindre værd. For 21 år siden, kostede varerne i butikkerne langt mindre, end de gør i dag. Blev der oprettet en opsparing til dig for 21 år siden? Så vil det opsparede beløb altså fremstå som det samme – men, du vil kunne købe langt mindre i dag, end hvis du fik pengene den gang – for 21 år siden.
For at undgå inflation eller negative renter, kan det være værd at overveje, at investere de opsparede penge. Ser vi på den gennemsnitlige afkast på aktier på cirka 7,2%, så vil dette ikke kun modsvare inflationen, men ligeledes give et løbende positivt afkast i procent på opsparingen. Husk dog på, at investering er forbundet med risiko. Er du helt ny på aktiemarkedet? Så sørg for at sætte dig godt ind i tingene og søg potentielt yderligere hjælp.
Hvor meget kan en børneopsparing i aktier vokse?
Det kan gøre en markant forskel, hvor hurtigt opsparingen bliver fyldt ud til det maksimale beløb på 72.000 kroner. Jo hurtigere pengene bliver indbetalt, jo flere renter og større afkast vil der løbene komme. Ifølge Nykredit, så kan en investering på 6.000 kroner årligt, blive til 122.000 kroner, ved en binding på 21 år. Det forudsætter blot, at investeringen rammer det gennemsnitlige afkast for globale aktier. Trækker vi de 72.000 fra, som er opsparet? Så giver det et skattefrit afkast på 50.000 kroner.
Selvom investering er forbundet med risiko, så er de 50.000 kroner i dette tilfælde penge, der ikke var smidt oven i de 72.000, hvis ikke pengene var investeret. Ligeledes skal vi overveje rentesituationen. I krisetider oplever vi dårlige renter, hvilket i samspil med inflationen kan “spise” af vores opsparing.
Hvem kan oprette en opsparing til børn
Børneopsparingen kan oprettes af barnets forældre, bedste forældre, eller oldeforældre. Herunder ligeledes eventuelle pleje, adoptiv, eller stedforældre. Der kan samlet set kun oprettes en skattefri børneopsparing per barn. Er der flere børn i familien, kan de dog alle få en skattefri børneopsparing hver. Børneopsparingen har en bindingsperiode på 7 år, og skal senest tegnes når barnet er 14 år gammelt. I det samlede billede kan opsparingen maksimalt løbe til barnets 21 års fødselsdag.
Hvor kan børneopsparingen startes?
Bemærk at der er stor forskel på en almindelig opsparingskonto og den særlige børneopsparing med skattemæssige fordele. For at kunne oprette børneopsparingen for dig, kræves det at banken har en Dansk banklicens. Derfor vil det som udgangspunkt heller ikke være muligt, at benytte online aktieplatforme til en børneopsparing i aktier, men modsat kun de traditionelle banker indtil videre. Ønsker du at investere opsparingen løbende, så er det fortsat muligt via banken. Vær gerne opmærksom på omkostninger som depotgebyrer og handelskurtage, når du skal vælge hvor du investerer.
Del gerne dine bedste tips og tricks til børneopsparing, i kommentarfeltet herunder.