Aktiv eller passiv forvaltning? Sådan finder du den rette investeringsfond!

Valget mellem en aktiv eller passiv forvaltning, kan have stor indflydelse på slutresultatet af din investering. Særligt de langsigtede investorer risikerer, at betale alt for høje gebyrer, ved investering i diverse aktivt forvaltede investeringsforeninger.
I dette indlæg ser vi nærmere på forskellen, ved henholdsvis aktiv og passiv forvaltning af dine investeringer. Passer du ikke på? Så kan det hurtigt koste dig langt mere, end højest nødvendigt.

Når andre skal forvalte din formue

Sidder du med en pose penge, som du ikke ved hvordan skal investeres? Eller ønsker du måske, at starte en løbende opsparing i aktier og obligationer? Du har garanteret hørt om muligheden for, at investere pengene via din traditionelle bank. Her betaler du dog ofte høje gebyrer for, at en ansat porteføljemanager laver arbejdet for dig.

Alternativt kan du benytte en af de mange online handelsplatforme, hvor du ligeledes har muligheden for, at investere dine penge i investeringsforeninger. Her kan du både købe enkelte fonde på samme måde, som almindelige aktier. Alternativt kan du kan du benytte automatiserede investeringsværktøjer, som Nordnets Månedsopsparing.

Fordelen her er, at arbejdet for dig ofte vil være minimalt. Teknologiens udvikling gør, at du efter opsættelsen af din opsparing, kan lade denne stå i mange år fremadrettet. Af samme årsag er netop investering via investeringsforeninger, stigende i popularitet hos investorerne.

Uanset hvad du vælger, skal du som kommende investor tage stilling til følgende: Ønsker du, at benytte en aktiv eller passiv investeringsfond? Netop det er, hvad vi i dette indlæg ser nærmere på.

Hvad er aktiv forvaltning?

Du skal vælge en aktivt forvaltet investeringsfond, hvis du ønsker hjælp fra profesionelle investorer. I en aktivt forvaltet fond udvælger og sammensætter investeringsspecialisterne aktier og obligationer, baseret på egne analyser, forventninger til aktiemarkedet og aktieselskabernes fremtidige resultater.

Det betyder helt konkret, at den fond du vælger, med stor sandsynlighed har en lidt højere omkostning i procent. Til gengæld plejes og overvåges investeringerne aktivt, af fysiske personer, der arbejder på at optimere investeringsfondens afkast løbende.

Målet for den aktive forvalter er, som minimum at modsvare aktiemarkedets gennemsnitlige afkast. For at det skal betale sig at vælge den aktive forvaltning, frem for investering i passive indeks, bør den aktive forvaltning nok også præstere bedre en markedet. Ikke kun over enkelte år, men også i gennemsnit over en længere periode.

En af fordelene ved, at vælge en aktivt forvaltet fond er, at du kan udvælge specifikke investeringsselskaber eller enkelte forvaltere, du har tillid til. Måske du har ekstra stor tiltro til en bestemt investor? Eller ønsker at investere dine penge via en bestemt strategi?

Køb investeringsforeninger med aktiv forvaltning

Særligt i de danske banker, bliver der fortsat talt varmt for, at vælge den aktive forvaltning. Som investor skal du være opmærksom på, at banken kan have en interesse i at øge egen indkomst, via interne aktieanalytikere eller egne aktivt forvaltede investeringsfonde.

Aktivt forvaltede fonde er fortsat der, hvor du finder det største udvalg af muligheder for investering. Det er derfor en god idé, at bruge tid på at overveje de forskellige muligheder der eksisterer. Vær opmærksom på, hvem udbyderne er, samt om de potentielt har en interesse i, at sælge dig et udvalgt produkt. Aktivt forvaltede fonde koster typisk 1-3% i årlige gebyrer og omkostninger.

Vigtigst af alt bør du undersøge, hvordan den enkelte fond har klaret sig, sammenlignet med markedet. Ikke kun i de seneste år – men, gerne over en lang tidshorisont. Fonden skal have præsteret flot mange år i træk, før aktiv forvaltning kan betale sig. Lad ikke enkelte års store afkast snyde dig – men udregn et mangeårigt gennemsnit.

Overvej desuden, om du har brug for den ekstra sparring, som du her kan betale dig fra.
Der er naturligt en tryghed i, at lade banken eller en aktiv investeringsforening stå for investeringerne. Hvis du føler dig totalt på udebane, eller aktiemarkedet slet ikke interesserer dig? Så kan det i visse tilfælde være en god ide, at se gennem fingre med en lidt højere pris.

Omvendt bør du overveje, om aktiv forvaltning er relevant for dig, hvis du interesserer dig for emnet. Det tager ikke mere end en weekend, at sætte sig ind i det grundlæggende omkring investering i investeringsforeninger. Der findes gratis forums, guides og meget mere, der kan hjælpe dig godt på vej. Det kan i sig selv være en fantastisk investering, at du bruger et par dage på, at forstå det grundlæggende omkring valget mellem en passiv eller aktiv investeringsfond, samt aktieinvestering generelt.

Hvad er passiv forvaltning?

Passivt forvaltede fonde, kaldes ligeledes for indeksfonde. Det betyder at fonden automatisk udvælger porteføljens indhold af aktier, afhængigt af hvilken indeks fonden skal følge. Her er der altså ingen fysiske investeringseksperter, der forsøger at slå markedet.
I stedet vil der via computere og teknologi blive købt aktier, som følger gennemsnittet i markedet, for det valgte indeks.

Du kan eksempelvis købe passivt forvaltede fonde (indeksfonde), med et bredt globalt fokus. Du kan også vælge en fond med fokus på vækstmarkeder, i bestemte lande eller i specifikke brancher. Prisen for forvaltning vil i mange tilfælde være omkring 0,3-1%, for de passivt forvaltede investeringsfonde.

Købet du eksempelvis en indeksfond, med fokus på det danske C25 indeks? Så vil denne fond automatisk købe aktier, tilsvarende den fordeling, der på nuværende tidspunkt er i det danske C25 indeks. Derfor vil du som investor også opnå et gennemsnitligt afkast af dine investeringer.

Målet for en indeksfond er nemlig, at afspejle det gennemsnitlige afkast i aktiemarkedet. Det betyder altså, at der ikke vil blive ‘satset’ i bestemte områder eller sektorer, på baggrund af personlige analyser. I modsætning til de aktivt forvaltede fonde, kan du altså ikke forvente et afkast over markedsgennemsnittet. Til gengæld vil indeksfonden ej heller underpræstere på baggrund af en dårlig analyse, forkerte valg eller menneskelige fejl.

At investere i passivt forvaltede fonde, er billigere end de aktivt forvaltede. Det skyldes besparelserne på blandt andet løn til medarbejdere, kontorer, administration og lignende.

Køb passivt forvaltede investeringsfonde

Det er let at komme i gang, med investering i indeksfonde. Flere af de danske foreninger, har et udvalg af denne type passivt forvaltede fonde. Ofte vil der være tilføjet ordet indeks eller index i fondens navn. Dette gør fonden let at kende, til forskel fra de aktivt forvaltede investeringsfonde.

Du kan købe andele i en investeringsfond, præcis som du køber en almindelig aktie. Uanset om du vælger en aktiv eller passiv investeringsfond, så kig altid på det løbende afkast over flere år. Kontroller desuden fondens årlige omkostninger i procent. På den lange bane, kan bare en enkelt procents difference, gøre en kæmpe forskel på det endelige afkast af dine investeringer.

Ønsker du en fast opsparing i aktier? Så kan du overveje muligheden for, at investere fast hver måned, via eksempelvis Nordnets månedsopsparing eller June fra Danske Bank.

Hvilken type investeringsfond skal jeg vælge?

Med en smule viden i baggagen, står vi fortsat foran det endelige valg. Hvilken type forvalter er egentlig bedst at investere pengene ind i? Som med så meget andet, er der ikke et 100% enkelt svar på spørgsmålet. Det afhænger meget af dig som invester, dit ønske om engagement i dine investeringer – eller modsat ønsket om, at betale dig fra arbejdet.

Det er dog bevist, at de aktive forvaltere på den lange bane, ikke slår markedsgennemsnittet. Derfor er det værd at overveje, om det er pengene værd, at betale for en aktiv forvalter.
Hvad de kan bidrage med, er dog muligheden for at benytte specifikke investeringsstrategier, samt en løbende sammensætning af porteføljen, så du slipper for at gøre benarbejdet.

Ønsker du en langsigtet investering? Så vil du ofte være fint stillet ved, at investere pengene i en bred (Global) indeksfond, med aktier fra hele verden. På denne måde vil du opnå et afkast, tilsvarende markedets afkast på cirka 7,2% om året i gennemsnit. Hertil kan suppleres med obligationer, eller alternative investeringer, for at reducere risikoen yderligere.