Børsnotering

Hvad er en børsnotering? Forstå børsintroduktioner & invester i IPO’s

Når et selskab går på børsen er det ensbetydende med, at du og jeg kan investere i selskabet. Det gør os på papiret gør os til medejere. Der kan være mange fordele ved en børsnotering, men ligeledes ulemper og besvær med reguleringer og dokumentering.
I dette indlæg ser vi nærmere på selskabers børsnoteringer. Herunder hvorfor selskaber vælger at gå på børsen, fordele og ulemper ved børsnotering, investering i IPOs og meget mere. 

Hvad er en børsnotering

Når et aktieselskab børsnoteres indebærer det, at selskabets aktier frit kan handles på børsen. Det åbner op for investeringer fra du og jeg som investorer, men kræver ligeledes at virksomheden følger stramme reguleringer og krav.

Virksomheden børsnoteres, hvilket ligeledes kaldes en børsintroduktion, eller en IPO. Noteringen betyder, at aktierne nu sættes til salg for offentligheden. Ved introduktionen kan investorerne være med til at tegne de første aktier, hvorefter aktien frit kan handles af alle. Prisen vil løbende stige og falde, afhængigt af udbud og efterspørgsel på aktien.

Hvorfor børsnotere et selskab

At foretage en børsnotering er ressourcekrævende og tager lang tid. Det er svært at fortryde og trække virksomheden ud igen, hvorfor børsnoteringen af en virksomhed er en kæmpe beslutning for både ejere og bestyrelse. Når først virksomheden er børsnoteret, så er der ligeledes tonsvis af regler og dokumenter, der skal overholdes og udfyldes. 

Så hvorfor vælger selskaber alligevel at foretage en børsnotering, også kendt som en IPO? Der kan selvfølgelig være flere begrundelser, men klassisk vil følgende have stor betydning for selskabet, hvorfor det er umagen værd:

En børsnotering vil ofte medføre et langt bedre omdømme for virksomheden. Både omtale, tillid samt markedsværdi vil forøges markant. Særligt ved introduktionen ser vi ofte, hvordan aktiepriser på selskaber kan skyde til tops. Dog ikke altid vedvarende.

En børsintroduktion spreder ejerskabet ud blandt aktionærerne, hvilket er ensbetydende med at det ligeledes er lettere at træde ind og ud af virksomheden, hvis dette ønskes. Den største begrundelse af alle vil dog ofte være, at en børsnotering kan bruges til at øge kapitalen. Altså får virksomheden flere penge til at investere i vækst og udvikling fremadrettet.

Fordele ved børsnotering

  • Øget selskabskapital.
  • Øget markedsværdi.
  • Forbedret omdømme.
  • Udbetaling af løn som aktier.

Ulemper ved børsnotering

  • Store omkostninger forbundet med IPO.
  • Mindre styring af selskabet.
  • Meget informationsarbejde.
  • Svært at gøre privat igen.
Råvarer
Containerskib fra A.P. Møller Mærsk - Et af Danmarks største aktieselskaber.

Hvordan foregår en børsnotering?

At notere et aktieselskab på børsen er en lang og ressourcekrævende process. Det kan nemt tage et år, før virksomhedens børsnotering er gennemført. Før børsnoteringen skal selskabet blandt andet have bestået en række krav, inklusivt et udarbejdet investeringsprospekt, der skal godkendes af det danske finanstilsyn – hvis altså noteringen sker i Danmark.

Et prospekt er en form for virksomhedsbeskrivelse. Her kan du altså læse om selskabets virke, mål, samt risikoen ved at investere. 

Udover ovenstående, så stilles der krav til selskabets drift og organisation. Som udgangspunkt skal selskabet være rentabelt. De skal have skabt overskud og have penge til, at gennemføre deres strategi og planlægning, 12 måneder frem, fra den dag de introduceres på børsen. 

Yderligere skal der i selskabet være et minimum af aktionærer, ligesom der skal udstedes aktier nok til, at det rent faktisk giver mening at børsnotere virksomheden. Der skal altså kunne skabes en form for udbud og efterspørgsel. Som udgangspunkt minimum 500 aktionærer. 

Den danske hovedbørs - Nasdaq Copenhagen

Ligesom mange andre lande, har vi i Danmark en hovedbørs. Det er den primære børs, hvor store selskaber børsnoteres. I Danmark hedder hovedmarkedet Nasdaq Copenhagen, men går ligeledes under det gamle navn “Københavns Fondsbørs” (The Copenhagen Stock Exchange).

Ønsker selskaberne ikke at gå direkte på den danske hovedbørs, så findes der ligeledes muligheden for at blive noteret hos ‘lillebror’. I de fleste lande findes nemlig såkaldte minibørser, der er placeret på niveauet under hovedmarkedet.

Her er der en mindre grad af regulering, hvorfor det er et godt sted for virksomheder at starte, før de rykker op på hovedbørsen. I Danmark har vi  to primære minibørser. Den første hedder Nasdaq First North, men siden 2018 har der været en direkte konkurrent i form af Spotlight Stock Market. 

Eksempler på danske børsnoterede virksomheder

Alene i Danmark har vi et bredt udvalgt af børsnoterede selskaber, der klarer sig formidabelt internationalt. Vi har et indeks kaldet OMXC25 eller C25-indekset. C25 er et aktieindeks bestående af de 25 mest omsatte aktie på Nasdaq Copenhagen. I Januar 2021 er følgende selskaber en del af netop C25-indekset:

  • A.P. Møller – Mærsk A
  • A.P. Møller – Mærsk B
  • Ambu
  • Bavarian Nordic
  • Carlsberg B
  • Chr. Hansen Holding
  • Coloplast B
  • Danske Bank
  • Demant
  • DSV Panalpina
  • FLSmidth & Co.
  • Genmab
  • GN Store Nord
  • H. Lundbeck
  • ISS
  • Netcompany Group
  • Novo Nordisk B
  • Novozymes
  • Pandora
  • Rockwool International B
  • Royal UNIBREW
  • SimCorp
  • Tryg
  • Vestas Wind Systems
  • Ørsted

Investeringer i IPO's

Børsnoteringer kaldes oversat til Engelsk for IPO’s. Det står for “Initial Public Offering” og defineres som værende forløbet, når et privat selskab går ud i offentligheden, og sælger egne aktier. Efter deres IPO, handles selskabets aktier frit på det åbne aktiemarked. Når du investerer i en IPO er det ensbetydende med, at du køber de første aktier som udstedes.

Invester i danske noteringer

For at have muligheden for, at investere i børsnoteringer, skal du finde et platform hvor det er muligt. I Danmark kan du for eksempelvis handle børsnoteringer hos Nordnet.

Det er ikke unormalt, at noteringerne i den første tid er yderst volatile. Det vil sige at prisen kan svinge meget. Investorerne er måske ivrige efter at investere i en ny case, hvorfor de er villige til at købe til højere priser. Omvendt sælger nogen hurtigt for profit, hvis aktiens pris stiger til vejrs.

Aktier skal ofte bruge lidt tid på, at finde deres rette pris i markedet. 

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.