Spring til indhold

Affiliate marketing: Introduktion, inspiration & tips [GUIDE]

affiliate marketing

Går du med drømmen om, at skabe en passiv indkomst ved siden af arbejde eller studie? Eller har du et ønske om, måske at prøve kræfter med digital forretning – uden at skulle etablere varelager med et stort indskud? Så kan affiliate marketing være noget for netop dig.

I dette indlæg bliver du præsenteret for det grundlæggende, omkring affiliate marketing. Herudover gennemgår vi forskellige måder at tjene penge som affiliate, eksempler på hvor meget du kan tjene, lidt skatteregler samt alternativer der kan erstatte affiliate marketing.

Grundlæggende om affliate marketing

Helt simpelt, så er affiliate markedsføring ensbetydende med, at du henviser kunder til specifikke virksomheders produkter. Denne henvisning består af et link, et klikbart banner eller lignende. Når en kunde benytter sig af henvisningen og køber noget – så modtager du en del af beløbet. Dette angives enten som en procentdel, eller et fast beløb pr. konvertering.

Hvad er affiliate marketing?

Affiliate marketing handler for virksomhederne om, at øge deres salg af produkter. For at gøre dette, giver de os muligheden for, at modtage en del af indkomsten fra produktsalget. Denne procentdel modtager vi som affiliate partnere, hvis vi kan henvise kunder, der efterfølgende foretager et køb hos virksomheden.

Virksomhederne er interesserede i dette, fordi de får et øget salg. Ved at have affiliates der skriver og forsøger at henvise til deres produkter? Så får de ligeledes en øget eksponering – altså gratis reklame – hvor der kun skal betales, hvis der rent faktisk laves et salg.

For os som affiliates er det en mulighed for, at skabe passiv indkomst, som er billig at afprøve. Det kræver i det store hele blot en hjemmeside, eller lignende platform, med besøgende brugere. Dermed ikke sagt, at affiliate marketing er en hurtig genvej til rigdom – for det kræver meget arbejde.

Hvordan tjener jeg penge på kundehenvisninger?

Når du har en hjemmeside, et socialt medie eller lignende med besøgende brugere, så kan du tjene penge på kundehenvisninger, via affiliate marketing. Uanset hvordan din side er bygget op, så er det grundlæggende element henvisningslinks eller reklamebannere.

Når du er oprettet som affiliate partner, hvilket er gratis, så kan du ansøge om at blive annoncør for forskellige virksomheder og deres produkter. Efter du er blevet accepteret, så kan du hente links til virksomhedens hjemmeside, eller enkelte produkter helt gratis.

Disse links består af en unik kode, der er tilknyttet dig. Placeres denne på din hjemmeside og klikkes der på den? Så registreres det, at den besøgende kom fra din hjemmeside. Når der efterfølgende foretages et køb, så vil du modtage en procentdel, eller et fast beløb som tak. Størrelsen afgøres af, hvilken virksomheds affiliateprogram du er tilknyttet. 

Du tjener næppe noget ved at bygge en hurtig hjemmeside, med tyndt indhold, hvorefter du tilplastrer denne med links. Der findes dog utallige kreative eksempler, hvor ejerne har bevist at det er muligt, at tjene rigtig mange penge på affiliate marketing. 

Der findes både virksomheder og private, der lever af affiliate marketing. I det følgende afsnit ser vi nærmere på forskellige muligheder for, at bygge et godt affiliate side.

Eksempler på affiliate marketing

Der findes mange kreative eksempler på, hvordan et affiliate site kan bygges op. I sidste ende handler det blot om, at præsentere besøgende for indhold, samt et henvisningslink. Den klassiske metode er indholdsbaserede sider, som også præsenteres herunder. Her skrives indhold der rent faktisk bør skabe værdi for den besøgende, hvorefter der kan placeres enkelte links eller reklamebannere i forsøget på, at skabe en passiv indkomst.

I forsøget på at inspirere dig til at komme i gang med affiliate marketing, får du her en række eksempler på, hvordan det kan udføres. Er du allerede klar? Så opret dig som partner!

Indholdsbaseret affiliate marketing

Den mest normale form for affiliate marketing er nok fortsat indholdsbaseret. Det klassiske eksempel vil være promovering af et produkt, mod betaling. Det kunne eksempelvis være på en blog eller en hjemmeside, omkring et specifikt emne. Måske din online kogebog anbefaler bestemte typer af gryder, eller bagesten? Hvis du finder en side hvor der linkes, er chancen for at de modtager en kommision nok stor.

Andre eksempler kan være sider baseret på vurderinger, anbefalinger, tests eller lignende. Fælles vil ofte være, at der i sidste ende udpeges en ‘vinder’ eller en anbefaling, som du så er blevet overtalt til at klikke videre ved – og potentielt købe.

Investeringsliv er et eksempel på, hvordan affiliate marketing kan udføres. Vi henviser blandt andet via vores side med boganbefalinger, samt via enkeltstående links rundt omkring i artiklerne. Siden her benytter dog ligeledes Google AdSense, som du kan læse mere om, afslutningsvis i dette indlæg.

Ofte er det denne type af affiliate marketing sites, som webshops helst ønsker at samarbejde med. 

Affiliate marketing som webshop

Et anderledes alternativ til en normal tekstabaseret hjemmeside, kan være at opbygge affiliate siden som en webshop. Det er en smule mere teknisk kompliceret, men i vores tid er det forholdsvis nemt at finde hjælp. YouTube eller Google har i de fleste tilfælde svaret.

En fremgangsmåde kan være, at opbygge webshoppen så den ligner en klassisk online butik. Forskellen er så, at de produkter der vises, er fra producenterne. Når en bruger klikker på produktbilledet? Så sendes de altså videre til den pågældende webshop – via dit affiliate link! Købsknappen bør ligeledes ændres til ’til forhandler’ – og kurven i højre hjørne, kan eventuelt laves om til en side med ‘favoritter’ i stedet.

Ofte er det muligt, at downloade det der kaldes for produktfeeds. Det betyder at du via en fil, kan importere varer fra de affiliate programmer, som du er godkendt til. Det er naturligvis ikke tilladt, bare at kopiere uden tilladelse. Ønsker du at opbygge en webshop? Så bør du altså sætte dig yderligere ind i, hvordan man sætter denne op som værende en ‘affiliate webshop’. 

Netop denne mulighed er god for dig, hvis du ønsker at prøve livet af som selvstændig på internettet. Du kan opbygge butikken og importere andres produkter. På denne måde slipper du for at have et varelager selv, samt at sende og udføre kundeservice. Omvendt modtager du naturligvis kun en procentdel af det samlede beløb. Kører butikken? Så kan du nemt begynde, at tilføje dine egne produkter løbende

Sammenligningstjenester

En tredje type af hjemmeside, kan være udførslen af affiliate marketing, i form af en sammenligningstjeneste. Her kan du sammenligne produkter, hvorefter kunden kan vælge hvilket produkt, der passer bedst til en given situation. 

På denne måde skaber du værdi, samtidig med at kunden finder sin ‘vinder’. Som med de andre felter, så er det måske en god ide, at gøre dette indenfor en niche. Det er svært at rangere højt på google, hvis din hjemmeside handler om alt fra kageforme til havetraktorer. 

Du kan ligeledes give den besøgende muligheden for, at indhente tilbud eller andet via affiliate samarbejdspartnere. På håndværkerpris.dk kan du eksempelvis få 3 uforpligtende tilbud på din næste håndværker.

Klassiske eksempler, hvilket er brancher med yderst hård konkurrence, kan være sammenligning af internetpriser, mobilpriser, tv, bredbånd, forsikringer og meget mere. Eksempelvis kan du sammenligne tre forsikringer  og spare op til 2700 kroner årligt.

Tjen penge på sociale medier

Har du en social profil, fyldt med følgere? Så kan du overveje om livet som influencer er noget for dig. Mange influencere ved måske ikke, at det de foretager sig, rent faktisk er affiliate marketing. Muligheden er der dog og den sociale profil kan eksempelvis suppleres med en hjemmeside, eller et link i biografien.

I mange tilfælde oplever særligt ‘bloggerne’ og ‘influencerne’ på de sociale medier, at de bliver kontaktet direkte af brands og lignende. Vil du prøve kræfter med det, men har du ikke haft succes med at blive kontaktet? Så kan du dog tage opgaven i egen hånd ved at oprette dig som affiliate partner. Går det godt, kan samarbejdet måske udvikles! Du behøves dog ikke et affiliate netværk, hvorfor du også kan forsøge at kontakte virksomheder direkte.

Husk på, at antallet af følgere eller besøgende ikke altid er det vigtigste. Det handler også om, hvor segmenteret følgerne er. Har du 500 følgere der alle sammen interesserer sig for katte? Så er det nok nemmere at reklamere for et abonnement for kattefoder, frem for de 2000 følgere der helt tilfældigt følger dig og dine tilfældige indlæg – eller i værste fald er ‘falske’ købte følgere. 

Kom i gang med affiliate marketing

Nu har du forhåbentlig fået en lille ide omkring, hvad affiliate marketing er – samt hvordan det fungerer i praksis. I nedenstående afsnit gennemgår vi i tre simple steps, hvordan det er muligt, simpelt at komme i gang med affiliate marketing.

Opret en hjemmeside eller en blog

For at kunne skabe en indkomst via affiliate marketing, skal du have en form for platform.
Det kunne være en social profil, en hjemmeside eller en blog. Størstedelen af affiliate netværk kræver dog, at du har en hjemmeside. Det er en garanti for, at du ikke blot poster dit affiliate link over alt på Instagram eller Facebook – hvilket ville være dårlig promovering.

For at skabe autoritet, skal du altså opbygge en side med godt indhold. På denne måde fremstår du seriøs, hvilket også medfører mere troværdighed hos dine besøgende.
Har du nok godt indhold, som besøgende får værdi ud af? Så er der en langt større chance for, at din side rent faktisk bliver en succes. Er din side en succes? Så kan du potentielt tjene rigtige penge på den.

Pas på dit fokus ikke bliver for bredt! Ofte vil det være nemmere at ramme et bestemt kundesegment, hvis sidens indhold er fokuseret. Start hellere småt omkring et emne du finder interessant. Løbende kan du så udvide dit fokus, i takt med at siden vokser i størrelse. 

En af de mest simple måder, at oprette en hjemmeside på, er ved at benytte WordPress. Her kan du på kort tid komme i gang – og der er massere hjælp at hente online, ved den totale forvirring der kan forekomme.

Opret dig som affiliate partner

Har du nu en side, fyldt med godt indhold? Så er det ved at være tid til, at promovere en række produkter. Husk nu at være en smule kræsen. Det klæder ikke din side, at promovere for alt i hele verden, bare fordi du vil tjene en krone eller to. De besøgende er ikke dumme og kan nemt gennemskue en side, der er ude på, bare at få flest mulige affiliate klik.

Markedsfør produkter, som du rent faktisk mener, at du kan stå inde for. På den lange bane vil dette være den bedste strategi, hvis du rent faktisk forsøger at opbygge en seriøs affiliate side. Af samme grund er det en god idé, at skrive om en niche der er interesse for, fra start.

Den nemmeste måde at blive affiliate partner for en virksomhed, er ved at du opretter dig som kunde, hos et affiliate netværk. Her har de mange forskellige annoncører oprettet deres produkter, samt information om hvilken kommision du får, hvis der sker et salg.

Dit affiliate netværk er altså dem, der står imellem dig og virksomheden. Her kan du se hele udvalget af affiliate programmer, du kan se den betalingsmetoden, hvor mange klik du har, hvad du har tjent og meget andet. 

Den danske virksomhed Partner-Ads, er blandt de største affiliate netværk. Her kan du gratis oprette en bruger, hvorefter du får adgang til over 1.000 forskellige affiliate programmer, i mere end 20 forskellinge kategorier. 

Driv trafik og henvis dine besøgende

Når du har en side med godt indhold, samt affiliate links der promoverer bestemt indhold? Så mangler der kun de besøgende. Når du skriver gode indlæg, vil du løbende opbygge en følgerbase. Det kan dog være nødvendigt, at arbejde med søgemaskineoptimering (SEO), hvis du har bevæget dig ind i en branche, hvor konkurrencen er stor.

Ofte vil dine henvisninger fungere, hvis brugeren er kommet til siden, fordi denne søgte efter info om et bestemt produkt, eller en bestemt service. Har du skrevet et indlæg der giver en god forståelse for den havetraktor, som brugeren var interesseret i? Så er der større sandsynlighed for, at kunden køber et produkt via dit link.
Er dit indhold omvendt skod? Så vil kunden søge videre på nettet, hvorfor du ingen succes vil få med dit tynde indlæg.

Størstedelen af trafikken bliver ofte bragt til hjemmesiden, via Google. Det gælder derfor om at skrive det indhold, som matcher hvad folk egentlig søger efter. Hav blandt andet fokus på længden og indholdet af dine indlæg. Gode overskrifter,  og de sætninger som folk søger efter. Søgemaskineoptimering er en videnskab i sig selv, men ovenstående er et godt sted at starte.

For affiliate kan der være en særlig styrke i, at skrive indlæg der indeholder sammenligninger, anbefalinger, tests, top 10, alternativer og lignende. De bedste besøgende at få på siden er nemlig dem, der er lige ved at foretage et køb. 

Søger kunden efter ‘Havetraktor XYZ123 Test’ og finder dit indlæg? Så er det nok fordi kunden overvejer at købe den. Bliver den besøgende bekræftet i, at det er den bedste havetraktor? Så har du potentielt en god henvisning, der vil medføre et salg. husk dog aldrig at lyve!

Hvad kan man tjene på affiliate markedsføring?

Betalingen består i størstedelen af tilfældende, af en procentdel af det samlede handelsbeløb. Dette bestemmer virksomheden, hvilket ofte afspejles af branchen de befinder sig i. Jo hårdere konkurrence? Jo højere procentvise betalinger – da det afspejler både konkurrencen og kravet til partnerne. Her er et par eksempler på, hvad du kunne tjene:

– To af de største danske forhandlere inden for fitnessprodukter, har en fast procentsats på henholdsvis 10 og 20% af det beløb, som der købes for. Altså modtager du 100-200 kroner, ved et køb på 1.000 kroner.

– For henvisning af kunder til en af de største danske bogforhandlere på internettet, kan du modtage op til 6% af beløbet der købes for.

– Skriver du om forsikring? Så kan du modtage 60 kroner fast, for hver kunde du får til at modtage 3 uforpligtende tilbud på ny forsikring.

Ovenstående er blot generelle eksempler. Der findes massere af potentielle samarbejder, hvorfor det er op til dig, at vurdere potentialet kontra arbejdet der er i det enkelte projekt.

Beskatning ved affiliate marketing

Når du tjener penge ved hjælp af affiliate marketing, så skal du angive dette til skat. Procentsatsen afhænger af hvor du bor, samt dit personlige skattefradrag.

Tjener du under 50.000 kroner om året, så behøves du ikke at blive momsregistreret. Har du en formodning om, at indtægterne vil stige og overgå de 50.000? Så skal du dog. Går forretningen rigtig godt, kan du ligeledes overveje om der kunne være fordel ved, at starte en reel virksomhed omkring affiliate marketing.

3 alternativer til affiliate marketing

Affiliate marketing er en god måde, hvorpå du kan skabe en ekstra indkomst fra dit website. Det er end ikke unormalt, at personer bygger hjemmesider udelukkende med det fokus, at det skal være en side med indkomst fra affiliate marketing. Har du dette som mål fra starten? Så har du muligheden for, at bygge det hele op omkring det ønske, at brugen skal klikke sig videre. Gode eksempler på dette kan være sammenligningstjenester eller affiliate webshops.

Tjen penge med reklamer fra Google AdSense

Ved at oprette dig hos Google kan du, efter en godkendelse, indsætte reklameblogge på din hjemmeside. Her modtager du et beløb, for hver gang en person klikker på reklamebanneret. Beløbet du modtager afhænger blandt andet af, hvilke emner du skriver om på din hjemmeside. 

AdSense kan være smart, hvis du har en hjemmeside med bredt indhold. Altså en side, hvor det er svært at målrette affiliate annoncer mod en specifik gruppe af besøgende. AdSense sørger selv for, at målrette de bannerannoncer der forevises, bedst muligt. På denne måde øges chancen for, at der vises en relevant reklame for den besøgende på din hjemmeside.

På investeringsliv benytter vi en kombination, da indholdet både rummer emnerne indkomst, forbrug samt investering. AdSense står for de generelle reklamer – og affiliate links bliver benyttet, de steder hvor det giver mening. Forhåbentlig uden, at det bliver for meget for dig.

Sælg reklameplads på din hjemmeside!

Har du en hjemmeside med mange besøgende? Så kan du overveje muligheden for, at sælge reklamepladser direkte. På denne måde kan du få en mere stabil indkomst, da prisen for reklamepladser, kan sættes som værende et fast beløb pr. måned, pr. 1000 besøgende eller lignende. Dette kræver ofte, at der er et større antal af besøgende på din hjemmeside om dagen. Virksomheder er kun interesserede i at bruge dig som reklamesøjle, hvis de formoder at du kan sende en større mængde af trafik, i deres retning.

Giv mulighed for sponsorerede indlæg

Mange store blogge modtager henvendelser fra personer og virksomheder, der ønsker at få placeret et betalt indlæg. Det betyder at virksomheden betaler for, at der bliver skrevet et indlæg om deres produkt, service eller lignende. Meget identisk er mangle influenceres samarbejde med populære brands, hvor de eksempelvis modtager et honorar for at promovere bestemte produkter.

Har du et godt tip til nye affiliates, et spørgsmål eller andet? Så smid en kommentar!

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.