Drømmer du om, at tjene penge som en bank? Eller ønsker du at investere i ejendom, uden at skulle satse hele familiens formue? Med henholdsvis Crowdfunding og crowdlending, er ovenstående muligt. Men, hvad er forskellen på crowdfunding og crowdlending egentlig?
Helt simpelt forklaret, er crowdfunding et overordnet begreb. Dykker vi dybere ned i crowdfunding, kan dette opdeles i fire forskellige typer. Blandt de fire typer findes crowdlending, der i investeringsverdenen dog nærmest anses som en kategori for sig selv.
Hvad er crowdfunding?
Crowdfunding betyder, at en gruppe af mennesker går sammen, om finansieringen af et udvalgt projekt. Crowdfunding opdeles i fire typer og udføres via online platforme.
Hvad er crowdlending?
Crowdlending er en af fire crowdfunding undergrene. Her låner investorer deres penge ud i en aftale periode, mod at få lånebeløbet retur inklusiv en aftalt rente.
De 4 typer crowdfunding
Crowdfunding er et overordnet begreb, der beskriver en gruppes finansiering af et projekt. Begrebet stammer fra USA, men er i de seneste år ligeledes steget i popularitet i Danmark. Fænomenet er som udgangspunkt størst indenfor donering til velgørenhedsprojekter. Dog er der i de seneste år, dukket flere interessante platforme op. De gør det muligt at investere i ejendoms og byggeprojekter, selv uden at have milioner på lommen.
Overordnet kan crowdfunding opdeles i fire typer, hvoraf crowdlending er den ene af dem. Før vi undersøger forskellen på crowdlending og crowdfunding i forhold til investering, gennemgår vi derfor de fire undergrene af crowdfunding herunder.
1. Donationsbaseret crowdfunding
Den første type af crowdfundig, er ligeledes den nok mest hyppigt sete. Denne type af funding, er som udgangspunkt en ren donation til virksomheden, fra den betalende gruppe.
I mange tilfælde vil denne kategori være fyldt med virksomheder, der ønsker at hjælpe folk i nød. Det kan være med udviklingen af nye koncepter eller produkter, der hjælper personer som virkelig har brug for det. I den modsatte ende, findes dog også massere af sjove ideer og gadgets, der giver donationsbaseret crowdfunding et forsøg.
2. Belønningsbaseret crowdfunding
Belløningsbaseret crowdfunding kaldes ligeledes for rewardbaseret crowdfunding. I dette tilfælde ønsker virksomheden et kontant indskud til projektet. Til gengæld lover virksomheden investorerne, at levere en ydelse eller et produkt. Ofte sker dette i forbindelsen med manglende kapital til forskning eller udvikling.
Mange af de produkter, der rent faktisk modtager penge fra rewardbaseret crowdfunding, er baseret på at gøre jorden til et bedre sted. Det kan være klimafokuseret, eller ting der gør hverdagen nemmere eller bedre for os mennesker. Blandt de mest populære platforme, findes blandt andet Kickstarter, Indiegogo samt vores egen danske Boomerang.
3. Lånebaseret crowdfunding
Lånebaseret crowdfunding kaldes også for crowdlending. Her kan du som investor, låne en del af din formue ud til virksomheder. Dette foregår på en platform, der præsenterer dig og din medinvestorer for de aktuelle udlånsmuligheder. Herefter vælger du de lån der interesserer dig, baseret på den rente som virksomheden er interesseret i at tilbagebetale, sammen med selve udlånsbeløbet.
Renten på lånet fastsættes normalt af platformen, på baggrund af deres vurdering af den virksomheder der ønsker at låne pengene. Alternativt fungerer det via et auktionssystem, blandt de interesserede investorer.
Crowdlending stiller dig som investor i samme situation som bankerne. Du låner dine penge ud i et tidsrum, hvorefter du modtager det originale lånebeløb retur, inklusiv den aftalte rentesats. Det smarte ved at bruge crowdlendingplatforme som eksempelvis Kameo er, at de gør størstedelen af arbejdet. Som investor skal du blot vurdere, om lånet er attraktivt nok.
4. Aktiebaseret crowdfunding
Aktiebaseret crowdfunding kendes potentielt også som andels- eller investeringsbaseret crowdfunding. Uanset navn, så er den overordnede tanke investering til gengæld for andele. Helt konkret betyder det, at du i fællesskab med andre investorer, fælles investerer i et udvalgt projekt. Den enkelte investor får efterfølgende anparter samt potentielt udbytte, tilsvarende den enkelte persons investering.
Et helt konkret eksempel på aktiebaseret crowdfunding er danske The-Many. Via deres platform har investorer mulighed for, at crowdfunde investeringsejendomme, vindmølle- samt solcelleparker. Når projekter er fuldtegnede, så vil investorerne modtage unoterede aktier, tilsvarende deres investerede kapital. Løbende vil der blive udbetalt udbytte fra driften, i form af husleje. Samtidig vil der potentielt ske en løbende stigning i huspriserne.
Forskellen på crowdlending og crowdfunding
Okay, så der findes altså fire typer af crowdfunding. Aktie- samt lånebaseret crowdfunding er relevant, når det kommer til investering. Belønnings– eller donationsbaseret crowdfunding er ikke relevant for investorer, da donationer eller belønning med produkter eller services, ikke er investering med afkast som det afgørende mål.
Blandt investorer anses crowdlending nærmest som en kategori for sig selv, selvom det er en undergren af crowdfunding. Derfor vil du også ofte opleve, at investorer simpelt henviser til crowdfunding (underforstået: aktiebaseret) eller crowdlending (underforstået: lånebaseret).
Når investorer investerer i crowdfunding inspirerede koncepter, så vil dette ofte være en henvisning til investering i den aktiebaserede crowdfunding. Det betyder, at investoren er med til at crowdfunde projektet, i forventningen om efterfølgende at eje en del af projektet.
Når investorer modsat investerer i crowdlending koncepter, så vil dette være en investering i den lånebaserede crowdfunding. Her betyder det altså, at investoren er med til at crowdlende til projektet, i forventning om at modtage den udlånte beløb retur, inklusiv renter. Det er eksempelvis hvad crowdlending platformen fra Kameo tilbyder.
Aktiebaseret eller lånebaseret crowdfunding
Via crowdfunding (aktiebaseret), udbyder en virksomhed aktier eller anparter til de interesserede investorer. Det betyder, at investorerne bliver medejer af det enkelte projekt. Da der er tale om en ofte stor gruppe af investorer, bliver disse dog minoritetsejere. Altså er der næppe den store medbestemmelse. Dog vil investeringen stige eller falde i værdi, afhængigt af hvordan virksomheden eller projektet klarer sig. Ligeledes kan der løbende udbetales udbytter som tidligere blev brugt i eksemplet, med danske The-many.
På mange punkter kan der drages paralleller fra aktiebaseret crowdfunding til aktieinvestering. Der foretages en investering der medfører et ejerskab, hvorefter investeringen kan stige eller falde i værdi, samtidig med eventuel udbetaling af udbytte.
Ved lånebaseret crowdfunding, altså crowdlending, er lånetageren forpligtet til at tilbagebetale den lånte kapital. Dette sikres i form af en bindende aftale, der fastsætter lånets rente, lånets varighed samt sikkerhed for låntager i form eksempelvis pant i ejendommen.
