Investering i obligationer anses for mange investorer som det sikre valg. Det er blandt de mest populære investeringsformer, og benyttes af mange som supplement til deres aktieinvestering, for at formindske risikoen i denne.
Som udgangspunkt er obligationer mere stabile, og langsigtede. Derfor kan de med fordel bruges som opsparing. Afkastet i procent er dog ligeledes lavere end på aktier.
Mange begynder at implementere en højere grad af obligationer i deres investeringsstrategi, i takt med at de bliver ældre og ønsker mindre udsving samt risiko i deres porteføljer. Det er på dette tidspunkt pengene skal bruges, og så er det trist, hvis der ryger 20% af formuen i en dårlig periode lige op til salg og udbetalingen.
Hvad er en obligation?
En obligation er i bund og grund en form for gældsbrev. Når du vælger at investere dele af din formue i obligationer, så låner du rent faktisk udstederen af obligationen penge. Du får på denne side svar på de overordnede ting omkring investering i obligationer, herunder hvilke typer af obligationer der findes.
Obligationer findes i tre typer, hvilket forklares i det næste afsnit. Ligeledes findes der forskellige løbetider. Obligationer kan altså være korte (3 År), mellemlange (3-7 År) eller lange (7+ År).
Hvilke typer af obligationer findes der?
Som udgangspunkt findes der tre hovedtyper af obligationer for investorerne. Obligationstypen afhænger af, hvem der som udgangspunkt har udstedt obligationen – og hvem der derfor forpligter sig til at betale dig tilbage inkl. renter.
1. Statsobligationer – udstedes af stat / land:
Statsobligationer kan udstedes, for at finansiere store projekter eller underskud i perioder. Køber du statsobligationerne i Danmark, minimerer du risikoen ved din investering. Det forklares blandt andet ved, at der ikke kan opstå kurssvingninger. Afkastet vil dog afspejle den lave risiko du tager som investor. Du kan dog opnå et højere afkast ved at købe statsobligationer i vækstlande, hvilket anses for værende mere usikkert.
Løbetiden for lånet kan være helt op til 30 år.
2. Realkreditobligationer – udstedes af realkreditinstitutter:
Sikkerheden ved denne type lån, kommer i form af finansielle reserver og panti fast ejendom. Altså anses denne form for obligationer ligeledes for at have lav risiko. Afkastet kommer i form af renter, men lånet kan indfries til kurs 100 før tid, hvis man ønsker dette – altså kan du risikere at miste kursgevinsten.
3. Virksomheds eller erhvervsobligationer – udstedes af store virksomheder / selskaber:
Virksomhederne udsteder lån for at finansiere egen drift eller investering. Afkastet her er ofte højere, da chancen for at virksomhederne ikke betaler – alt andet lige – er højere end realkreditinstitutter eller den danske stat.
sikkerheden består i realkreditinstituttets reserver og pant i fast ejendom. Afkastet består af de løbende rentebetalinger og eventuelle kursgevinster.
Obligationens udløbsdato fremgår af obligationen og kendes således på forhånd. Det er dog ikke altid, du kan regne med, at obligationen vil blive indfriet på den anførte udløbsdato. Visse obligationer kan indfries før udløbstiden til kurs 100.
Hvordan investerer man i obligationer?
Størstedelen af stats og realkreditobligationerne kan du selv handle på de normale handelsplatforme. Købet fungerer præcis ligesom med aktier, og de bliver ligeledes placeret i samme portefølje hos mægleren du benytter.
Ønsker du at købe obligationer fra udlandet, kan det muligvis betale sig for dig, at købe disse via investeringsforeninger eller ETF’er. Dette spreder risikoen ud på flere forskellige obligationer, og du er altså ikke afhængig af at det skal gå enkelte obligationer godt for at du klarer den. Dette kan ofte være med til at minimere handels og opbevaringsomkostningerne for dig.
Investeringsforeninger kan ligeledes benyttes på de danske obligationer for spredning af risiko. Sørg for at undersøg, hvilke gebyrer der er forbundet med køb og eventuel opbevaring af obligationer der hvor du investerer.
Hvilket afkast kan jeg forvente?
Obligationer bliver af mange anset for værende en sikker investering. Dette afspejles dog også i afkastet, man kan forvente. Dette veksler naturligvis, alt efter typen af obligation man vælger.
Fra 1870 til 2015, gav obligationer dog et gennemsnitligt afkast, på 2,5%. Til sammenligning gav aktierne et afkast på 7,2 – men, ligeledes ekstra risiko.
Du kan læse mere om investering og afkast her.
Køb obligationer via investeringsfonde
Præcis som med aktier, så findes der også investeringsforeninger med fonde der er fokuseret mod obligationer. Det giver dig altså muligheden for, at tage obligationer ind i porteføljen, med god spredning.
Du kan blandt andet handle passive indeksfonde med fokus på obligationer, via din månedsopsparing hos Nordnet. På denne måde slipper du også for, at skulle udvælge de enkelte fonde selv. Har du ikke en månedsopsparing? Så kan du læse vores indlæg om månedsopsparing hos Nordnet.
Er obligationer en sikker investering?
Præcis som med alle andre investeringer, så er der ligeledes en risiko ved investering i obligationer. Det anses for værende en af de sikreste former, hvilket afkastet dog ligeledes afspejler.
Noget af det du bør være opmærksom på er, hvem eller hvad der udsteder obligationen. Uanset om det er et land, et realkreditinstitut eller en virksomhed, så bør du have forståelsen af hvem der står bag.
Her er det vigtigt at du har din investeringsstrategi med i tankerne, når du skal tage beslutningen om hvor høj en risiko du ønsker.
Valutasvingninger er noget af det du bør have med i tankerne. Køber du obligationer i Danske kroner eller Euro, kan du dog se bort fra dette. Det skyldes at vi har en fastkurspolitik, hvilket er ensbetydende med, at den danske krone altid vil følge Euroen.
Sørg for at sprede dine investeringer ud. Det kan både være på tværs af investeringstyperne du ser øverst her på siden – men, ligeledes er det ikke fornuftigt at placere alle sine penge på en obligation. Alle pengene på rød i kasinoet er ikke en investering, det er spekulation.
Læs mere her, hvis du fortsat overvejer at tilføje obligationer til porteføljen.
Skat og obligationer
Som hovedregel benyttes realisationsbeskatning, men du kan selv vælge at benytte lagerbeskatning hvis du ønsker. Har du brug for rådgivning? Så kontakt venligst skat.
Realisationsbeskatning er ensbetydende med, at du betaler skat af den potentielle gevinst du har fået, på din investering. Har du tabt penge? Så kan det omvendt trækkes fra. Der er dog opsat en bagatelgrænse på 2000 kroner, men renter som den eneste undtagelse – disse skal altid opgives.