Med crowdlending har du muligheden for, at tjene penge på samme måde, som bankerne. Dette kan du gøre, ved at udlåne dine penge til privatpersoner, så vel som virksomheder. Til gengæld for dit lån, modtager du så løbende tilbagebetalingen, inklusiv renter.
Crowdlending kendes også som P2P lån (Peer to peer lending), og bliver af mange investorer brugt som supplement samt risikospredning i investeringsporteføljen. Det er ofte muligt at opnå forholdsvis høje renter via crowdlending, hvilket også medfører en vis form for risiko – som ved alle andre former for investering.
Udlånet foregår via mellemled i form af platforme. De såkaldte crowdlending platforme tjener deres penge på at tage en lille bid af lånerens betaling.
Crowdlending er en af flere undergrene til crowdfunding. I forbindelse med crowdlending, går man altså flere personer sammen, for at udstede de forskellige lån. Dette gør det muligt for dig som investor, at sprede din risiko over mange, mindre lån.
Der findes mange forskellige muligheder for udlån. Dette kan være lån til private i form af bil eller forbrugslån. Ligeledes kan det være finansiering af virksomheder og lån til deres drift. Markedet og mulighederne udvikler sig konstant for P2P lån.
Hvordan fungerer crowdlending?
Crowdlending minder meget om et normalt banklån. Der laves en aftale omkring lånet, aftales en periode for tilbagebetalingen samt renten for lånet. Den store forskel ligger altså i, at personen der udsteder lånet, ikke er banken – men dig som privat investor. Og bare rolig, det er ikke dig selv der skal sidde og udarbejde aftalen, eller aftale rentes. Dette er aftalt på forhånd, og tilbydes efterfølgende til dig som lånegiver via platformen.
Bag et lån, er der ikke kun en enkelt person. Når der bliver taget et nyt lån på platformen, står der måske flere hundrede personer, udover dig, bag ved. I har så, enkeltvis, udlånt en lille procentdel af lånet – og modtager en tilsvarende procent i rente når i modtager jeres tilbagebetaling.
Der er en risiko forbundet ved at udlåne penge til andre. Du risikerer at personen eller virksomheden ikke har mulighed for at betale dig tilbage. Altså vil du potentielt miste dine udlånte penge. Platformene forsøger at komme dette til livs, ved hjælp af noget der kaldes Buy Back garanti. Mere om dette senere i indlægget.
En anden risiko kan være, at selve låne-platformen forsøger at snyde dig, eller trods ærlig forretning går konkurs. Der er desværre tidligere set succesfulde forsøg på at snyde investorer, ligesom der blandt andet var problemer med udbetaling fra flere platforme i forbindelse med Covid-19 i 2020.
På baggrund af dette, er det ikke unormalt at investorer spreder deres investeringer over mange platforme, og mange lån generelt. Dette gør de, for at formindske risikoen, for at miste deres investerede kapital.
Med dette sagt, så skal det dog understreges, at der findes adskillige velafprøvede, professionelle platforme – med mange års historik.
Crowdlending - hvor kan jeg udlåne mine penge?
Der findes efterhånden en del investeringsplatforme og tilsvarende variationer af udlån. Eksemplerne kan være udlån til bil, bolig, renovering, virksomheders drift og meget mere.
For dig som investor, handler det om at finde en eller flere troværdige platforme. Det kan være svært at finde rundt i, men det er væsentligt for dig, at du finder frem til den rette løsning for dig og dine investeringer.
Overvej at søge yderligere rådgivning, og benyt dig eventuelt af forums som Crowdlending Danmark på Facebook.
Hav med i overvejelserne, hvordan du vil styre din risiko. Overvej om det kan være en idé at være på flere platforme. Undersøg gerne historikken og spørg andre brugere om deres erfaringer.
Overvej hvilke typer af lån du udsteder. Der skal gerne være en chance for, at få pengene inklusiv renterne igen. Prøv gerne flere af, med små beløb.
Eksempler på populære crowdlending-platforme kan være: Bondora, Mintos, Lendino, Grupeer eller Kameo. Bemærk venligst at dette ikke er anbefalinger, men blot eksempler du selv kan undersøge nærmere.
Valg af platform
Ved valg af platform, er der en række kriterier man kan vælge ud fra. Det er væsentligt, at du finder en velprøvet crowdlending platform. Undersøg gerne renten du kan få, men også den generelle tillid til platformen.
Endvidere kan du se på, om virksomheden benytter sig af Buy Back garanti (gennemgået senere i artiklen her) og hvilken typer af lån de tilbyder.
Det kan være svært at sætte sig ind i som enkeltperson. Benyt dig eventuelt af onlineforum som eksempelvis Crowdlending Danmark til at søge inspiration og feedback på din investeringsstrategi til crowdlending.
Forventet afkast ved P2P lån
Når du har oprettet en eller flere konti, er det forholdsvis gennemskueligt at aflæse og beregne afkastet på udlån af dine penge. Hvilke lån du tager, er naturligvis op til dig, men det er ikke umuligt at finde lån helt op til 10-15% i afkast.
Det er naturligvis vigtigt at huske hvordan afkast og risiko hænger sammen. Hvis du ønsker et større afkast på dine udlånte penge og din investerede kapital generelt? Så er du nødsaget til at løbe en højere risiko.
Vi taler dog om, hvordan du kan minimere denne med spredning senere i indlægget.
Risiko ved crowdlending
Mange platforme efterspørger regulering og kontrol, præcis som det sker med aktiemarkedet. Dette gør de, i håbet om at kunne tiltrække større investorer. På nuværende tidspunkt omhandler størstedelen af regulering beskyttelsen af forbrugerne, ift hvor meget de får lov til at låne i kroner og øre.
Der kan fortsat være tale om, at det er være svært at vide om man kan stole 100 procent på alle platformene. Det er for mange fortsat en ny investeringstype, og af samme grund er mange forsigtige og adspreder deres lån over mange platforme. Der er tidligere set eksempler på platforme der gik konkurs, til stor frustration for investoren.
På nuværende tidspunkt er der dog flere store, etablerede platforme med mange brugere. De har gennem en længere periode vist sig at være stabile, hvorfor flere investorer også begynder at se mod markedet for crowdlending.
Ligesom ejendomsinvestering følger crowdlending heller ikke aktiemarkedets stigninger og fald. Ejendomsinvestering, crowdlending eller kryptovaluta benyttes altså i nogen investeringsstrategier som modvægt til aktierne, for en mere stabil portefølje.
Ser vi på afkastet (gevinsten), så kan der trods risikoen også være mange penge at hente i afkast. Det er derfor, som med alt anden investering, et spørgsmål om balance og risikospredning. Crowdlending går uden tvivl en spændende fremtid i møde.
Buyback garanti
Mange af platformene har kraftigt fokus på deres Buy Back garanti. Det betyder i bund og grund, at platformen køber lånet såfremt betalingsfristen bliver overskredet af låneren.
Altså kan mange tro at det er uden risiko. Det er dog værd at have med i tankerne, at denne forsikring kun fungerer, hvis der rent faktisk er penge i virksomheden til at gennemføre deres BuyBack. Har du mindre lån, med god spredning, er dette ikke som sådan et problem.
Har du derimod satset mange penge, i få lån, eller hos få udbydere – ja, så risikerer du at stå med tabet alene hvis den næste store krise eller konkurs skulle ramme din valgte handelsplatform.
Crowdlending beskatning
Skattereglerne omkring crowdlending er forholdsvis komplicerede at sætte sig ind i. Er du i tvivl, så søg rådgivning hos skat.
Når du benytter dig af låne-baseret crowdfunding (altså crowdlending) så beskattes du ikke af hele beløbet du modtager retur, men kun af renterne. Det er netop disse du tjener penge på, og derfor skal betale skat af.
Der er forskel på indberetning via danske crowdlending platforme, kontra udenlandske. Fra de danske platforme, skal du som udgangspunkt blot indberette indtægterne under “anden kapitalindkomst”.
Det er væsentligt at du undersøger beskatningen nærmere ved den enkelte platform, for at du ikke potentielt modtager et stort skattesmæk.