Indlægget Tid til reperationer? Spar penge og få de bedste priser på håndværkere! blev først udgivet på Investeringsliv.

Indlægget Forbrug: Forsvinder pengene? Sådan får du overblikket tilbage blev først udgivet på Investeringsliv.

Rygning

Med cigaretternes prisstigninger, ryger endnu flere penge ud af vinduet, hvis du fortsætter din rygning. Ryger du en pakke om dagen? Så bruger du cirka 20.000 kroner om året, alene på din rygning. Sørger du for at holde den dårlige vane ved lige? Så kan du forvente at bruge lige over 1.000.000 kroner, på 50 år.

Prisen på 1.000.000 kroner for rygning, er selvfølgelig uden at medregne fester eller ferier, hvor der bliver gået ekstra godt til den. Husk også på alle vennerne der lige får en, når de har fået en øl for meget til fredagsbaren. For ikke at nævne alle de knækkede cigaretter man støder på, i løbet af ens rygerkarriere.

Fremtidige prisstigninger er ikke medregnet. Stiger prisen til 60 kroner? Så vil beløbet være 1.100.000, ved en pakke om dagen, over 50 år.

Kantinen

Den nemme beslutning om at købe frokost i kantinen, kan være en dyr løsning på den lange bane. Vi danskere arbejder normalt omkring 200 dage om året. Bruger du 50 kroner om dagen? Så bliver dette til 10.000 kroner pr. år.

På 50 år bliver dette til et beskedent beløb på 500.000 kroner. Det koster selvfølgelig lidt at lave maden hjemmefra, men nøjes du med rugbrød eller rester fra dagen før? Så er vi ikke i nærheden af samme beløb.

Udover dette, så er der morgenkaffen, croissanten, energidrikken eller hvad du lige køber på vejen til eller fra arbejde.

Fastfood og færdigretter

I den travle hverdag kan fastfood og færdigretter være det nemme alternativ. Sandheden er bare at denne løsning både er markant dyrere og samtidig ofte er fyldt med tomme kulhydrater.

Ved du, at der ind imellem er aftener hvor du ikke gider at lave mad fra bunden? Så overvej om du har mulighed for at lave mad i større portioner og frys et par portioner ned.

Dette kan være en simpel måde, at undgå hverdagens dårlig vaner. Måske det ligeledes medfører en øget sundhed? En pizza smager trods alt bedre, hvis ikke du får den flere gange om ugen.

Strøm / Standby Elektronik

Standbyfunktionerne på vores elektroniske apparater står for omkring 10% af det samlede, årlige forbrug. Computerskærme, Tv, digital-modtagere, spillekonsoller, dvd-maskiner osv. har alle en standbyfunktion.

Det kan være et helvede at gå rundt og slukke for alle apparater. Men, et alternativ kan være at benytte en spareskinne. Altså simpelt forklaret en forlængerledning med kontakt. Her har du mulighed for, ved få klik at slukke for områder i dit hjem du ikke bruger.

Overvej endvidere, om det kan betale sig for dig at udskifte husets lyskilder. Har du ikke sparepære? Så kan der også her være mange penge at spare – hvert år.

Med et årligt strømforbrug på 10.000 kroner, så vil blot 10% af dette svare til 1.000 kroner om året, der ikke bliver brugt på noget særligt. Endvidere er strømbesparelse godt for vores miljø.

Tøjvask

Det kan være en dyr fornøjelse at vaske tøjet. Overvej om dit tøj reelt har brug for at blive vasket så ofte, som du gør dette. Det kan ofte være en simpel vane bare at smide dagens tøj i vasketøjskurven.

Har du brug for at vaske dine bukser ligeså ofte som dine underbukser og sokker? Næppe. Fjern eventuelt mindre snavs med lidt vand, og vent til du reelt har brug for at vaske tøjet.

Fyld maskinerne helt op, og undgå eventuelt tørretumbleren så vidt muligt.
Overvej om det er muligt for dig at vaske tøjet på lavere grader, og spring eventuelt forvasken over.

Særligt om sommeren er det et fint alternativ, at hænge tøjet til tørre udendørs. Om vinteren kan det være at du er heldig at have et tørrerum eller et tørrestativ. Husk udluftningen.

Streamingtjenester og TV-abonnementer

Mange af os, er begyndt at få øjnene op for streaming. Der kan være mange penge at spare, ved at vælge 1-2 streamingtjenester, frem for en kæmpe TV-pakke med indhold man ikke benytter.

Eksempelvis koster ViaPlay eller Netflix kun 99 kroner om måneden, per styk. Grundpakken hos YouSee for TV koster 299. Ønsker du at tilføje kanaler? Så koster den mindste ‘bland selv’ pakke 479 kroner om måneden i 2020.

Det kan altså være en idé at overveje, om der fortsat er behov for den store TV pakke. Har du allerede streamingtjenester? Så kan der være penge at spare ved, at overveje om du rent faktisk benytter dem alle sammen.

Indkøb / Impulskøb

Mange af os køber ind flere gange om ugen. Er dine indkøb også ustrukturerede? Så kan der hurtigt ske et impulskøb eller to. Det Føles måske som småting, men på den lange bane kan dette hurtigt løbe op og blive en dyr, dårlig vane.

Handler du eksempelvis 4 x ugentligt, og impulskøber du for bare 25 kroner pr gang? Så er dette 400 kroner om måneden. Det svarer til 4.800 kroner om året.

Beløbet er uden tvivl højere hos mange af os. Hvis vi ser et impulskøb som værende ALT hvad vi ikke har planlagt at købe? Så overvej hvor ofte du ikke har tænkt: ‘Hvordan blev det pludselig så meget?’.

Der kan være sindssygt mange penge at spare på madbudgettet. Vi har skrevet et helt indlæg, udelukkende omkring hvordan man ofte kan spare mange penge – helt uden at mærke det. Læs vores guide til madbudget.

Bil, tog eller cykel?

På trods af den halvdyre offentlige transport i Danmark, så kan der være mange penge at spare, ved at lade bilen stå. Har du kort på arbejde? Så kan du måske endda overveje at hoppe på cyklen i stedet. På denne måde sparer du din billet og får på samme tid godt med frisk luft og motion.

Udover prisen for din benzin, så er der massere af udgifter forbundet ved at have en bil – selv når den holder stille. Alene anskaffelsen er i Danmark 40,2% dyrere end EU gennemsnittet. Læs mere om omkostningerne ved at købe og eje en bil.

Benytter du i forvejen offentlig transport? Så overvej dine muligheder her. Kan du spare penge ved at købe en form for pendlerkort, eller har du endnu ikke købt et rejsekort?

Har du tidligere været udsat for en afslysning eller forsinkelse? Så kan der ligeldes være penge at hente ved at søge om kompensation.

Fitness medlemskaber

Et medlemskab hos Fitness World koster 289 kroner om måneden, hvis du skal træne i flere centre (Eller bor i bestemte byer som Frederiksberg). Skal du have All-In oveni? Så kan du tage et gratis produkt om dagen for 119 kroner om måneden.

Sammenlagt bliver dette små 400 kroner, om måneden! Altså 4800 kroner om året, eller 120.000 kroner på 25 år. Præcis ligesom i supermarkedet, så kan det ligeledes være dyrt, hvis vi køber produkter i centeret.

Overvej at udskifte din energibar med en banan, og drik vand frem for alverdens kosttilskud uden dokumenteret virkning. For de fleste ‘almindelige’ mennesker, har vores krop i forvejen den energi der er behov for.

Overvej om du bruger dit medlemskab. Overvej om det kan betale sig at have dit ALL-in, samt om du kan nøjes med et mindre abonnement generelt.

Vand der løber

Vasker du op i bare 5 minutter om dagen? Så koster dette omkring 2000 kroner om året, fordi du lader vandet løbe. Varmt vand er dyrest, fordi det kræver energi at varme dette op. Varmt vand koster næsten det dobbelte af koldt.

Der kan altså være mange penge at spare, ved at benytte en balje – eventuelt kan du skylle efter med koldt vand.

Sørg for at skrabe fedt og madrester af, før du skylder din tallerken af med koldt vand. Undgå at have vandhanen på fuldt tryk, og benyt eventuelt en vaskebalje med varmt vand når du rigtigt skal vaske op. Start med det mindst snavsede.

Overvej ligeledes at droppe de lange bade. Sluk eventuelt for vandet når du sæber dig ind, og vælg en kort sang, hvis du lige skal synge færdig.

Undgå overtræk og forbrugslån

I forlængelse af de 10 bud på dårlige vaner, som koster os en mindre formue, kommer her lige en bonus. Sørg for, aldrig at låne penge til dit forbrug.

Sørg for, at du har en nød-buffer så du slipper for at tåge dårlige lån med høje renter, og undgå desuden at overtrække dit kort.

Hvis du oplever at det kan være svært at styre, så overvej om du skal have et kort hvor der ikke er mulighed for overtræk. Overvej at lave et budget, og kontroller jævnligt hvad dine penge egentlig bliver brugt på.

Har du brug for gåde råd? Så har vi skrevet et indlæg der kan hjælpe dig med at få styr på, hvor pengene forsvinder hen.

Der kan være mange penge at spare på dumme udgifter og dårlige vaner. Disse kan efterfølgende bruges på noget, som rent faktisk tilfører dit liv mere kvalitet. Potentielt kan du også investere dem, og nyde godt af afkastet på den lange bane.

Hvad gør du for at undgå de dårlige vaner og spare penge? Smid en kommentar!

Indlægget Dårlige vaner? Se 10 eksempler som koster dig en formue! blev først udgivet på Investeringsliv.

At købe en bil giver et fantastisk frirum. Rejs hvorhen du vil, præcis når du har lyst! Sandheden er bare, at din bil potentielt er en af de største udgifter i dit budget. Mange bemærker det ikke, men det er svimlende dyrt at eje selv en ‘billig’ bil!

I dette indlæg ser vi nærmere på de udgifter der er forbundet ved, at købe og eje en bil.

Køb af din bil

Allerede ved købet af din bil, er vi helt galt på den i Danmark. Køber du en ny bil? Så betaler du 85 % af afgiftsværdien op til 197.700 kr. og 150 % af resten i 2020.

Kontroller selv satsen for dit køretøj på SKATs hjemmeside.

Højere afgifter har en direkte indflydelse på vores valg af ny bil, samt hvor ofte vi vælger at udskifte denne. Køber du brugt? Så er dette ligeledes langt dyrere end i udlandet, da afgiften også her sætter sine spor.

I denne statistik fra Eurostat (2018) fremgår det, at de danske priser på biler / transport er 40,2% højere end gennemsnittet i EU.

Daglige udgifter: Brændstof, parkering, færge og broafgifter

Udover den høje pris vi betaler for vores køretøjer, så er der massere af udgifter forbundet med den daglige drift af bilen.

Det er ikke unormalt at skulle betale 11-12 kroner pr. liter benzin du bruger. Brændstoffet til dieselbiler er billigere, men det er ikke ensbetydende med at det er billigt i sig selv.

Herudover skal du særligt overveje parkeringsmulighederne hvis du bor i byen. Timepriserne i indre by kan nærme sig 40 kroner, i de røde zoner. Beløbet er selvfølgelig lavere, jo længere ud du kommer – men, det løber hurtigt op uanset.

Glemmer du billetten, eller holder du forkert? Så koster dette et sted mellem 510 og 750 kroner i bøde – Pr. påbegyndt Dag.

Desuden koster det en mindre formue hvis du ønsker at rejse med færge, eller at krydse broer. Uden brobizz koster en enkelttur over storebælt i skrivende stund eksempelvis 245 kroner.

Løbende udgifter: Forsikring og afgifter

Forsikringer kan være hamrende dyre. Særligt unge mænd i alderen 18-25 er i gruppen over dem der laver skader – og derfor er forsikring ekstra dyrt i denne gruppe.

Det er svært at skrive om prisen. En lille by-bil med 1.0 – 1.2 motor kan sikkert forsikres for et par hundrede om måneden. Har du derimod en ældre BMW, Volkswagen eller lignende? Så kan du nemt risikere at blive bedt om over 1000 kroner om måneden, alene i forsikring.

Dette afgøres både på baggrund af din alder, mærke, motor/hestekræfter og lignende. Der kan være mange penge at spare, hvis du foretager en sammenligning af dine forsikringer, og modtager 3 tilbud fra potentielt nye forsikringsselskaber.

Er din bil fra før 1997, så skal du betale vægtafgift. Det er en halvårlig afgift, der vurderes ud fra bilens vægt. Denne afgift blev efter 1997 erstattet af grøn ejerafgift. Denne betales alt efter hvor langt bilen kører på literen.

Kører din bil 20 km/l? Så koster dette omkring 310 kroner halvårligt, men er det igen den gamle BMW – der kun kører 10 km/l? Så koster dette dig cirka 3200 kr. pr. halvår. Også her kan der altså være stor forskel i udgifter ved at have bil.

Mindre vedligeholdelse: Dæk, vask, olie, køler- og sprinklervæske

Udover ovenstående, så er der en del almindelig vedligeholdelse når bilen skal holdes kørende. Du slider blandt andet på dine dæk, og bruger samtidig væsker som olie, kølervæske og sprinklervæske.

Et nyt sæt dæk koster nemt et par tusinde. Olien og kølervæske? Her taler vi måske 100-150 kroner, og sprinklervæske får du på tilbud til 30 kroner. Det er selvfølgelig estimater, men de mange små udgifter løber hurtigt op.

Ønsker du ikke at bruge tid på at vaske din bil i hånden, så koster den billigste hurtigvask hos OK 69 kroner. En sæsonvask med hurtigglans koster næsten det dobbelte.

Større vedligeholdelse: Syn og værkstedsregninger

Du vil løbende skulle syne din bil. Dette sker første gang efter 4 år fra bilen er købt (Hvis den er købt ny). Efterfølgende så skal du minimum syne din bil hvert 2. år.

Til et syn bliver bilen gennemgået fra fejl og mangler. Den bliver kun godkendt hvis alt er i orden. Der vil for det meste som minimum være lidt småting der skal repareres før bilen kan synes. Måske har du fået et stenslag. Skal bremserne skiftes? Eller måske skal motorens filtre eller pakninger udskiftes.

Herudover forekommer der de almindelige værkstedsregninger, som selvfølgelig altid kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Mange har desværre nok oplevet at holde med en bil der ikke gider at starte, det mest irriterende sted. En værkstedsregning lyder let på et par tusinde – i nogen tilfælde mere, og i sjældne tilfælde mindre.

I mit tilfælde er dette sket midt på Gammel Kongevej i København, og desuden oplevede jeg som barn, at min fars bil gik i stå i rundkørslen ved IKEA – på en søndag.

5 Tips til at spare penge på din bil

Med alt det negative overstået, så lad os lige slå fast at det er en fed luksus at have bil! Det kan være dyrt, men der er heldigvis en række måder hvorpå du kan sænke forbruget.

1. Find den billigste forsikring

Der kan være mange penge at spare på forsikring af din bil. Der findes flere beregnere online, der giver dig mulighed for gratis at indhente tre tilbud. Ofte kan det betale sig at undersøge hvor mange KM man rent faktisk kører årligt. Desuden kan det ændre prisen pr. måned, hvis du er villig til at hæve din selvrisiko.

2. Det kan koste dig dyrt, at købe en splinter ny bil

Fra det sekund bilen forlader fabrikken, har den allerede mistet 30% af sin nyværdi. Om dette gælder alle modeller vil jeg ikke stilles til ansvar for, men der er noget om snakken. Bilen mister en stor del af sin værdi, de første 1-2-3-4 år.

Overvej om ikke det kan betale sig, at finde en model der er et par år gammel. Her er det fortsat muligt at finde biler der lugter som nye, med minimale kilometer. Der kan potentielt spares kæmpe summer, hvis du absolut har brug for en bil.

3. Stor BMW eller lille VW up?

Hvis vi ønsker at erstatte den gamle BMW med en ny bil, så er der stor forskel på hvad vi vælger. Ikke kun på nyprisen, men også på de løbende bil udgifter.

Små biler er oftest billiger i afgifter, de kører længere og koster mindre i forsikring. Måske det også er lettere at parkere en lille Golf frem for en 7 personers kampvogn af en stationcar.

4. Undersøg prisen på reservedele OG værksteder

Der kan være mange værkstedskroner at spare, ved at undersøge priserne på reservedele. Udover at de dyre bilmærker ofte har tilsvarende dyre reservedele, så er der også forskel i mere ‘almindelige’ bilmærker.

Overvej om det er nødvendigt at benytte originale reservedele hvis din bil er af ældre dato. Det er ikke altid, at det kan svare sig for dig. Særligt ikke, hvis du blot har en ældre almindelig familiebil. (Din antikke Ferrari er nok en undtagelse.)

Udover dette, så er det værd at undersøge priserne på de forskellige værksteder. Her kan der ligeledes være mange penge at spare på kort tids arbejde. Overvej eventuelt om du kan lave simple reperationer selv, men undgå selvfølgelig at tage nogen chancer hvis du har 5 tommelfingre på hver hånd.

5. Deløkonomi – skal naboen have en halv bil?

Der er kommet mange alternativer til den almindelige måde at eje en bil. Pludselig kan vi med APPs lukke el-biler op, udleje vores bil eller på andre måder dele med andre.

Gør op med dig selv, om det kan betale sig at købe din bil med tilhørende udgifter selv. Måske du kan låne andres, leje den via firma eller app, eller på andre måder kun have bilen på deltid? På denne måde undgår du måske en række af indlæggets beskrevne udgifter.

Som med alt andet, så handler det om at prioritere. Hvis din bil er en nødvendighed, eller hvis du ELSKER at køre dine søndagsture? Så er det måske et andet sted der skal spares.

Du kan læse vores indlæg om optimering af forsikringsaftaler her.

Har du relevante sparetips der kan hjælpe andre med at minimere deres udgifter til bil? Så smid endelig en kommentar!

Indlægget Udgifter til bil: Så meget koster det dig at være godt kørende blev først udgivet på Investeringsliv.

Der er et par faktorer, der spiller en rolle omkring hvordan du kan eller bør afbetale på din gæld. Endvidere om du måske kan investere en del af de penge, som ellers skulle være betalt af?

En hurtig afbetaling af dårlig gæld, eller en justering af hvor meget du afbetaler kan være medvirkende til at sænke dit månedlige forbrug, hvilket kan øge både dit rådighedsbeløb og din mulighed for investering.

Ikke alt gæld er dårlig gæld

Lad os lige slå fast, at der findes en masse virkelig dårlig gæld at stifte og have. Kviklån af alle slags, er yderste bane på motorvejen til direkte dårlig økonomi.

Diverse lån til tv, telefoner osv. bør ofte gå ind under samme kategori – og her handler det virkelig om at være skarp til ikke blot at se den rente de oplyser, men at finde det tal der hedder ÅOP. Dette står ofte med småt, og er de samlede årlige omkostninger for dig, i procent.

Mange falder netop i fældes ved, at der med store tal står “betalt kun x antal i procent”. Men, når man så efterfølgende læser det der står med utydelige microskopiske bogstaver? Så er ÅOP’en LANGT højere.

Har du et boliglån eller andre fornuftige lån? Så er der allerede lagt en plan for afbetalingen. Renten er ofte til at have med at gøre – så dette kan du være mindre bekymret for.

Ligesom med prisen for dine forsikringer, så kan det være en god ide at kontrollere lånet. Du kan eventuelt overveje at genforhandle det, eller sammenlægge flere små lån. Begge ting vil ofte medføre en samlet besparelse.

Skal du have et nyt lån? Så sørg for at kontakte flere banke for at undersøge, hvor det samlet set vil være billigst for dig at låne pengene.

Til sidst er det vigtigt at have i tankerne, at det udelukkende er op til dig samt din risiko og tryghed, hvor hurtigt du afbetaler dine lån. Tag gerne en snak med en rådgiver hvis du er i tvivl.

Betal dine dårlige lån af

I forhold til at få en bedre økonomi, eller et rigere liv med investering, så er der en regel som 99,9% nok vil give mig ret i. Hvis du har et lån, hvor du betaler en høj rente – så betal dette af hurtigst muligt.

Vent med investeringerne, vent med at købe den nye cykel eller det nye fjernsyn. Få det ud af verden, så du kan fokusere på at opbygge en stabil økonomi.

Sagen er den at kviklån er så sindssygt dyre i omkostninger, at du ender med samlet set at betale langt mere end den kontante pris. Og jo længere lånet for lån at stå og trække renter? Jo større bliver din gæld.

Savner du eksempler, så se eventuelt et par afsnit af Luksusfælden eller lignende programmer om dårlig økonomi. Kviklån er nærmest et krav for den dårlige økonomi i programmet.

Investering eller afbetaling af gæld

Så – vi skal betale vores dårlige lån af hurtigst muligt. Det indebærer ALLE lån med en høj ÅOP. Dog må dit 20 årige lån(Eksempel!) med en fornuftig rente selvfølgelig godt blive – og hvordan hænger det så sammen?

Som investor bør du overveje, om det rent matematisk kan betale sig for dig, at investere et højere beløb, eller om du skal afbetale på dit lån i stedet. I gennemsnit stiger aktiemarkedet med 7-8 procent om året (afhængigt af hvem du spørger). Nogen år er gode, andre kan være virkelig dårlige – men på lang sigt, cirka 7 procent i gennemsnit.

Hvis du har et kviklån, der koster dig 15%, kan det altså ikke betale sig at investere flere penge pr måned, blot for at dine investeringer stiger 7%. Du vil betale mere end du tjener.

Har du et langvarigt lån (lad os sige 30 år) med lav rente? Så kan det dog ofte bedre betale sig, at investere et højere beløb – og så holde afbetalingen på det aftale (ofte lavere beløb) med banken, frem for at få lånet ud af verden hurtigst muligt.

Begrundelsen? Det afkast du bør kunne skabe med investeringer, bør som minimum følge markedet. Altså 7-8%. Dette vil skabe et større afkast, end hvad lånet koster dig i renter.

Igen, så er det et personligt valg for dig og din økonomi. Indlægget her er blot til inspiration for, hvordan du eventuelt kan få flere penge at investere for om måneden – samt en kraftig opfordring til at stoppe brugen at hurtige, dyre lån.

Investering for lånte penge?

Jamen betyder alt det her så, at jeg skal gå ud og låne penge til 1-2-3%, for så at investere alle pengene i aktier der altid vil give mig 7% årligt? Næppe.

Der findes sikkert grundige forklaringer på, hvordan det kan lade sig gøre – men som udgangspunkt skal man aldrig investere mere end der er råd til at tabe. Investeres der for lånt kapital, risikerer man at stå tilbage med en gæld – og det er ikke en sjov start på investeringseventyret.

Læs hellere nærmere omkring investering af dine egne midler, øg din indkomst og benyt dig af renters rente effekten hvis du vil være home-safe.

Indlægget Gæld, afvikling og investering – Find balancen og det optimale afkast blev først udgivet på Investeringsliv.

Indlægget Forsikringer: Betaler du for meget? Sådan sparer du flere tusinde årligt! blev først udgivet på Investeringsliv.

Da du automatisk er blevet meldt ind, bør du ligeledes være oplyst omkring muligheden for udmelding. Dette indlæg er på ingen måde en opfordring til hverken ind eller udmelding, men altså kun en fair påmindelse om at valget rent faktisk er dit.

Netop kirkeskatten kan (hvis du ønsker det) være et skridt på vejen, mod et lavere forbrug. Det kræver at du tager et aktivt valgt om at melde dig ud af folkekirken – med de fordele og konsekvenser dette medfører.

Dette giver dig muligheden for, at støtte de organisationer som du personligt ønsker. Dette kan gøres via donationer, men du kan ligeledes vælge at foretage en investering i bestemte virksomheder, ejendomme eller Start-ups.

Hvad er kirkeskat

Kirkeskat er et bidrag som du betaler, hvis du er medlem af folkekirken. Alle der er blevet døbt i Danmark, er altså automatisk oprettet som medlemmer, og betaler derfor kirkeskat fra den dag de fylder 18 år og har en skattepligtig indkomst.

74,3% af den danske befolkning var 1 Januar 2020 medlemmer af den danske folkekirke, og betaler derfor fortsat kirkeskat. For sammenligning så var tallet 80,9 for 10 år siden og 85,1 for 20 år siden efter oplyste tal fra kirkeministeriet.

Hvor meget betaler vi i kirkeskat?

Bemærk at der er en mindre forskel i procentsatsen (0,87 her på siden og 0,88 på kirkeskatberegner.dk – vores tal er fundet hos kirkeministeriet)

I Danmark betaler vi i gennemsnit 0,87 procent i skat, udelukkende til kirken. Tallet kan svinge, afhængigt af hvilken kommune du bor i.

Ifølge kirkeskatberegner, så vil du med en månedsløn på 30.000 kroner, skulle betale 2.790 kroner i ren kirkeskat, hvert år. Bor du i gentofte, så vil tallet kun være 1.365 – men bor du på Samsø, så er tallet 4.122. Variationen skyldes blandt andet antallet af kirker i kommunen.

Din potentielle besparelse, afhænger naturligvis af din indkomst. Med tiden vil denne for de fleste vokse, hvorfor den totalt omkostning til kirken virkelig kan være høj i løbet af et helt liv.

Genbruger vi tallet fra kirkeskatberegneren. Antager vi at du har en fast løn på 30.000, så vil du på 10 år betale 27.900 – på 25 år betale 69.750 – og på 50 år betale 139.500 kroner i kirkeskat.

Hvad bliver kirkeskatten brugt på?

Når du betaler kirkeskat, så er du med til at financiere gudstjenester hver søndag i alle de lokale kirker. Endvidere betaler du også et bidrag til andre ydelser som dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser.

Af samme grund kan du naturligvis som medlem selv benytte dig af samme tjenester ‘gratis’.

Du betaler til alverdens kulturelle tiltag. Gennem dit medlemsskab financierer du blandt andet foredrag, studiekredse og babysalmesang. Kirker organiserer til tider også julehjælp, sørgegrupper og ædrebesøg.

Du bidrager til vedligeholdelse af både kirker og kirkegårde. Der er omkring 2.400 kirker, med tilhørende 2.000 kirkegårde i hele Danmark. Din betaling dækker en del af vedligeholdelsen af disse. Der betales også løn til omkring 2.100 præster.

Hvad sker der hvis man melder sig ud af folkekirken?

Når du melder dig ud af folkekirken, så slipper du for at skulle betale kirkeskat. Til gengæld skal du gøre op med dig selv, at du samtidig mister retten til diverse kirkelige tjenester. Altså kan du ikke blive konfirmeret, viet eller begravet i folkekirken. Du kan fortsat blive fadder, hvis du tidligere er døbt kristen.

Vielsen kan dog stadig finde sted, hvis din partner er medlem – og du kan fortsat blive begravet på en kirkegård mod betaling. Du skal dog være indstillet på at blive begravet fra kirkens kapel, frem for ved en ceremoni inde i kirken.

Som udmeldt må du stadig besøge kirkerne præcis som alle andre. Dine børn kan fortsat blive døbt, og du kan fortsat søge i kirkebøger.

Hvordan melder man sig ud af folkekirken

For at melde sig ud, skal man skriftlige henvende sig til sognepræst eller kirkekontor i det sogn man tilhører.

Her har de brug for et par oplysninger. Blandt andet hvornår du er født og døbt. Herefter modtages der en bekræftelse på udmeldelsen, og denne bliver efterfølgende registreret i CPR-registret.

Netop CPR registret er der hvor udmeldelsen skal registreres. Hold derfor øje med, om du fortsat betaler kirkeskat. I så fald skal du kontakte skattemyndighederne.

Der findes efterhånden et par tjenester online, der gratis hjælper dig såfremt du skulle ønske en udmelding.

Skulle du fortryde dit valg, så kan du tage kontakt til præsten i dit sogn igen for at anmode om indmeldelse.

Andre måder at spare penge

Er du ikke interesseret i at melde dig ud af folkekirken? Så er der heldigvis andre måder at spare penge. Du kan eksempelvis undersøge om du har ret til at modtage boligstøtte. Har du tidligere haft problemer med forsinkelser eller aflysniger? Så kan du endvidere være berettiget til op i mod 4.500 kr. Pr. person.

Du finder samtlige indlæg omkring forbrug, indkomst og investering i oversigten øverst på siden.

Indlægget Kirkeskat: Spar langt over 100.000 kroner, på få minutters arbejde! blev først udgivet på Investeringsliv.