Negative renter: Hvad betyder det for private? Her er mulighederne [2021]

Negative renter
Indlægget indeholder reklamelinks & bannerannoncering.

Vi burde da få penge for, at låne vores penge ud til banken.. burde vi ikke? I mange banker kan vi som kunder opleve, at det rent faktisk koster os penge, når vi hav et beløb over et bestemt antal kroner stående som privatkunder. Det kan være til stor frustration, da netop de negative renter altså er ensbetydende med, at det koster os penge at spare op. I dette indlæg ser vi nærmere på, hvad vi som private kan stille op, når banken indfører de negative renter.

Hvorfor er der negative renter?

De renter der betales i bankerne, bestemmes af banken selv. Ofte følger de enkelte banker dog nationalbankens rente meget tæt, ligesom nationalbanken yderligere følger renten fra den Europæiske Central Bank (ECB).

Når renten sænkes sker det ofte i forsøget på, at stimulere væksten i samfundet. Hvis vi får mange penge for, at have penge i banken? Så bruger vi mindre. Omvendt bruger vi mere, eller investerer, hvis ikke vi får nok ud af at spare op – eller endda skal betale for at placere pengene i banken.

I de seneste år har der altså været negative renter fra både Den europæiske centralbank, nationalbank samt mange af de enkelte banker. Selvom de enkelte banker selv kan bestemme deres rente, så er det naturligt at de på sigt giver de negative renter videre til kunderne. Altså skal vi betale for, at have pengene stående på en konto hos dem.

Banker uden negative renter

Det kan potentielt være muligt, at finde banker uden negative indlåndsrenter. Ofte følger bankerne dog hinanden, hvorfor det kan være et spørgsmål om tid, før der justeres og tilpasses.

Der bliver fastsat en grænse af bankerne, så de negative renter ikke rammer personer med mindre formuer. Eksempelvis har grænsen været trukket ved 250.000 kroner hos mange banker.

Ønsker du at undgå de negative renter, eller er du træt af inflation? Så skal du altså overveje alternativ til bank kontoen.

Tidligere har obligationer været alternativ i perioder med “dårlige” renter. På nuværende tidspunkt er afkast dog så lavt, at dette ofte ikke kan betale sig.

negativ rente

Alternativer til den negative rente

Når renterne sænkes sker det, i forsøget på at øge vores forbrug. Hvis vi alligevel ingen renter får i banken, hvorfor så have dem stående der? Med ekstra penge på lommen skal der tages stilling til, hvordan disse skal forvaltes. Måske det er en idé, at investere? Alternativt kan du vælge at opspare pengene, eller at betale af på eventuelle lån.

Hvad du bør gøre, afhænger af din aktuelle livssituation. Det vil sige hvor villig du er til at påtage dig risiko, samt hvornår skal bruges – og hvad de skal bruges på. Skal pengene bruges om et år, på udbetaling til dit nye hjem? Så er det mere risikabelt at investere dem, end hvis pengene skal bruges om 15 år til en båd. 

Afbetaling af gæld

En af de oplagte muligheder er, at du afbetaler eventuelt gæld. Særligt hvis der er høje renter på dine lån, kan det være en god idé, at få disse ud af verden. Når du står ved valget mellem yderligere afbetaling eller investering, bør du overveje dit potentielle afkast.

Har du et lån, der kun koster dig to procent årligt i rente? Så vil du med høj sandsynlighed kunne få et højere afkast, ved investering på eksempelvis aktiemarkedet. Altså vil det rent matematisk bedst kunne betale sig, at investere pengene.  

Har du omvendt et kviklån på 14 procent i årlige omkostninger? Så er chancen for at skabe et afkast der er højere, langt lavere. I dette tilfælde vil det derfor være en god idé, at vælge yderlige afbetaling på din gæld.

Hvor du sætter din grænse og hvad der er mest fornuftigt, er op til dig som investor og privatperson. Er du i tvivl, så bør du søge professionel rådgivning da flere ting kan have indflydelse på valget.

Negative indlånsrenter

Undgå negative renter med investering

Ved at investere dine penge, kan du undgå at skulle betale de negative renter. Ligeledes kan der opvejes for eventuel inflation. Det vigtigste er dog, at du har en tidshorisont der gør, at du ikke pludselig er nødsaget til at skulle sælge dine investeringer.

Investeringernes udsving kan være store. Aktiemarkedet kan i perioder eksempelvis falde markant, hvorfor det ikke er fedt at skulle sælge investeringerne til halv pris. Har du en længere tidshorisont vil du i stedet kunne vente, til dine investeringer er tilbage på sporet. Vær desuden opmærksom på at afkast og risiko afhænger af hinanden. Ønsker du en højere forrentning på din investering? Så påtager du dig også højere risiko. Altså kan du risikere at dine investeringer går galt. Hav derfor fokus på risikospredningen.

Investering kommer i mange formater. Klassisk kan du investere i aktier eller obligationer. Du kan ligeledes købe aktier via fonde som Nordnets automatiske månedsopsparing, eller vælge andre alternativer som investering i udlån af penge, hos Kameo.

 

Vil du hjælpe os med at skabe det bedste indhold?

Vurder indlægget:

Tak for din bedømmelse!

Vil du hjælpe os med, at nå ud til flere personer?

Tak for din vurdering

Hvad kan vi forbedre?

close
Investering

Vil du være en del af klubben?

Modtag løbende opdateringer, unikt indhold & muligheden for at benytte vores brevkasse!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.