Brickshare: Ejendomsinvestering for alle – Læs vores erfaringer i 2020

Brickshare er stadig forholdsvis nye, men leverer et super alternativ til ejendomsinvestering. Mange investorer har spørgsmål, og af den grund har vi lavet et lille indlæg omkring erfaringer med Brickshare. Første investering blev lavet i start 2019.

Brickshare tilbyder investering i ejendom for kun 5.000 kroner. Konceptet er Crowdfunding inspireret og har været i gang siden 2017. Målet er simpelt for platformen, Ejendomsinvestering skal ikke kun være forbeholdt de rige og velhavende, men være en mulighed for du og jeg som helt normale investorer. Altså ønsker teamet bag Brickshare en demokratisering af ejendomshandlen i Danmark.

Ved at benytte nedenstående affiliate links, kan du modtage en bonus på 250 kroner, til din første investering hos Brickshare. Investerer du 5000? Så får du altså andele for 5250. Ligeledes giver Brickshare os andele for 250 kr. ved vores næste investering. Win-Win!


Indlægget her er ikke sponsoreret, eller på andre måder betalt eller associeret med Brickshare direkte. Det taler udelukkende ud fra egne brickshare erfaringer, og indholdet i dette indlæg må ikke forveksles med anbefalinger. Læs venligst ansvarsfraskrivelsen nederst her på investeringsliv.dk.

Hvordan fungerer Brickshare?

Brickshare klarer alt det hårde arbejde for dig. Lige fra at finde ejendommen og købe den til den efterfølgende vedligeholdelse og udleje. På deres hjemmeside beskrives det så simpelt som:

“Vælg et projekt, invester og modtag løbende udbytte. Vi klarer resten.”

Dette er med til, at gøre ejendomsinvestering mere attraktivt for mindre investorer, der ikke har millioner på kontoen. Det gør også ejendomsinvesteringen lettere tilgængig for privatpersoner, der blot ønsker at sprede deres risiko ud over flere investeringstyper. Generelt anses ejendomsinvestering for at være en af de mere sikre, langsigtede måder, at forrente sin kapital på.

Hvem kan investere via brickshare?

Beløbsgrænsen for investering hos Brickshare, har tidligere været på 10.000 kroner. På det seneste, har der dog været flere projekter, hvor minimum kun har været på 5.000. Endvidere skal du være over 18 år, før du kan indgå aftaler med dem. Hos Brickshare, er det ikke nødvendigt at du er erfaren boliginvestor, da du ikke selv skal stå for administration eller handel. De håndterer simpelthen alt det kedelige arbejde for dig, og efter du har investeret dine penge – så skal du blot se udbyttet tikke ind på din konto.

Løbende afkast og udbytte

Når du har fundet et projekt der interesserer dig på Brickshare.dk kan du investere fra 5.000 kroner. Når projektet er fuldtegnet (Det vil sige at den totale investering rammer 100%) så gennemføres købet, og Brickshare overtager ejendommen.

Efterfølgende kan du som investor se frem til, at du vil modtage udbytte fra det eventuelle overskud der måtte komme fra huslejen. Endvidere kommer der fra tid til anden vurderingsopdateringer, der fortæller dig hvor meget ejendommen du har investeret i, nu er værd. Dette kan du også følge i dit dashboard på deres hjemmeside. Her kan du også få et overblik over alle dine investeringer hos dem, hvor meget du har fået i udbytte m.v.

Bør jeg købe selv – eller investere via brickshare?

Om du selv skal lede efter lejligheder og investere, eller om du skal benytte dig af simplere alternativer som Brickshare, er op til dig som investor. Du skal overveje om du har tiden og energien til, selv at kaste dig ud i projektet. Hvis du har dette, vil afkastet ved, selv at finansiere og investere i en ejendom være størst.

Vil du betale dig fra arbejdet?

Den største forskel i, hvilken form for ejendomsinvestering du skal vælge, ligger i dit ønske om afkast / arbejde. Hvis du er villig til, at afgive en mindre del af din indtjening, kan du til gengæld undgå at skulle gøre nogen former for arbejde selv. Dette kan være en kæmpe tryghed, og var blandt andet det der fik undertegnede til at investere i et par projekter på platformen.

Fantastisk kundeservice

Personligt har jeg haft kontakt med kundeservice hos Brickshare flere gange. Både pr. email samt via deres chatfunktion på hjemmesiden. På trods af mine nybegynder-ejendomsinvestor spørgsmål, er de ekstremt tålmodige – og jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse med dem. Hverken før eller efter jeg var kunde. Mine tilegnede brickshare erfaringer er altså kun blevet bedre, af deres positive tilgang til kontakt med kunderne.

Risikospredning

Vælger du selv at investere i en ejendom, vil en stor del af din kapital med stor sansynlighed være bundet i et enkelt aktiv (ejendom i dette tilfælde) i længere tid. Dette gør din investering mere sårbar, i forhold til hvis du eksempelvis investerede 100.000 spredt over fem forskellige projekter via Brickshare. I diverse interviews kan man endvidere høre teamet bag, tale om at de i fremtiden ønsker at sprede mulighederne for investering til flere byer og typer af investeringer. Alternativer kan også være Vind eller solceller, det vil fremtiden vise.

Alternativt kan man vælge at benytte investeringen hos brickshare som en opsparing, for at der eventuelt en dag kan foretages et køb alene. På den måde skal dine penge ikke stå uforrentede imens du sparer op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest